“Forvaltningsplanen for skarv 2016-20” mangler balance imellem benyttelse og beskyttelse, lyder det fra Dansk Land- og Strandjagt som foreslår en bæredygtig jagttid, hvor der sikres en sund og bæredygtig bestand af skarv.
Af Dansk Land- og Strandjagt.
Dansk Land- og Strandjagt har netop indsendt bemærkninger til Naturstyrelsens “Forvaltningsplanen for skarv 2016-20”.
I foreningens bemærkninger opfordres Naturstyrelsen til, at forslaget til forvaltningsplanen for skarv, helt bliver kasseret. Forvaltningsplanen mangler balance imellem benyttelse og beskyttelse.
Ved gennemgang af planen, er det tydeligt at den tager mere hensyn til fredningsinteresser, end andre rekreative interesser, som jagt og det kystnære garnfiskeri.
Dansk Land- og Strandjagt foreslår en bæredygtig jagttid, hvor der sikres en sund og bæredygtig bestand af skarv.
Forvaltningsplanen tilgodeser også fredningsinteresser på bekostning af erhvervsinteresser!
Forvaltningsplanen dokumenterer, at efter myndighederne indførte en meget bureaukratisk ansøgningsprocedure for regulering, ved især dambrug, er der sket en nedgang i antallet af nedlagte skarv.
Planen overser helt muligheden for skader på privat ejendom, som trævækst og skov.
I forvaltningsplanen mangler Dansk Land- og Strandjagt oplysninger om, hvor stor en gødningsforurening, de kunstigt skabte store skarvkolonier påfører søer og fjorde, og lavtliggende områder!
Bliver denne gødningsforurening tilskrevet landbrugsproduktion?
Dansk Land- og Strandjagt foreslår jagt hele året, for at beskytte produktions og samfundsindtægter.
Forvaltningsplanen bør give mulighed for, at der indføres en bæredygtig jagttid på skarv; der er jo ikke ”mangel” på skarv i Danmark.
Derfor bør politikerne snarest indlede forhandlinger med EUkommissionen om de nødvendige ændringer i EF- fuglebeskyttelsesdirektiv, og EU,s habitatdirektiv, så der kan indføres bæredygtig jagttid til gavn for produktion m.m.






