DJ varsler kvoter og “game over” for den nuværende danske model, samtidig med at forbundet spiller op til DN …

Kommentar af redaktionen

“Tvangs-laug” tanken er skudt ned. Ikke kun på de sociale medier, men tilsyneladende også af de regionale hjortevildtgrupper, som i disse dage arbejder på hver deres forslag til fremtidens vildtforvaltning.

Det er endnu for tidligt at konkludere på gruppernes indstillinger, men det ser ud til, at de er i tråd med den stemning, der hersker på de sociale medier.

Her syntes jægerne at samle sig om følgende ønsker til fremtidens vildtforvaltning:

1. Ens regler for alle

2. Foreningsfrihed

3. Ingen arealbegrænsninger

4. Jagt skal fortsat styres via nationale og regionale jagttider

5. Jagttider skal forsat styres via indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet

Alt i alt ønskes der en fastholdelse af den nuværende såkaldte danske model.

Jægerforbundets ønsker om “tvangs-laug” er dermed skudt ned, da den danske model anses for at være tilstrækkelig fleksibel til at løse de udfordringer, der kan opstå regionalt eller lokalt, da lokale jagttider, der afviger fra de gældende nationale jagttider, allerede anvendes en række steder.

Meget tyder dermed på, at de danske jægere kan ånde lettet op. I hvert fald dem der er modstandere af “tvangs-laug” tanken, hvilket ser ud til at være langt de fleste.

En undersøgelse gennemført på de sociale medier viser, at 9 ud 10 ikke ønsker “tvangs-laug” i relation til jagt på hjortevildt. For god ordens skyld nævnes det, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

Men kan jægerne – og ikke mindst de meget aktive debattører på de sociale medier – puste ud og føle sig sikre på, at den danske model overlever.

Svaret er “Næppe”!

For samtidig med, at tilslutningen til “tvangslaug” smuldre dag for dag, argumenteres der stadig mere og mere aggressivt for overgang til lokale styreenheder.

Ikke mindst anført af DJ-formanden Claus Lind Christensen som i en debat på de sociale medier svinger spaden mod den danske model.

“Vildtforvaltningsrådet fabrikerer politiske studehandler”, lyder det.

Så er det sagt. Og dermed forsøges det at bane vejen for en ny løsningsmodel.

Formandens synspunker kom dog hurtig i modvind.

Betyder det ikke, at der skal anvende kvoter, hvis man indfører adaptiv vildtforvaltning?

Sådan lød spørgsmålet fra en debattør på de sociale medier, som den 16. august var gået i dialog med formanden for Jægerforbundet.

Formanden slog dog fast, at han alene debatterede principperne i den adaptive vildtforvaltning.

En konstatering, der fik debattøren til at skrive:

“Således accepterer du altså hele grundlaget for dette princip – altså fastsatte afskydningsmål også kaldet kvoter!” lød spørgsmålet eller konstateringen fra den vedholdende debattør.

“Sådan debattere jeg ikke, lad være med at ligge mig ordene i munden”, lød svaret fra en tydelig presset formand.

Men svaret fik ikke debattøren til at slippe sit greb om dette essentielle punkt i forbundets ønske for fremtidens vildtforvaltning.

Formanden vælger da også senere at skrive, at:

“Kvoter, kan være et værktøj i adaptiv forvaltning, men det er ikke de eneste saliggørende.”

Derefter ebbede debatten ud. Formanden tjekkede ud til aftensmad.

Hvad siger landbruget?

Bæredygtig Landbrug har tidligere taget stærkt afstand fra de tanker, der er flødet fra Danmarks Jægerforbund om indskrænkninger i den private jagtret. Blandt andet fordi de ikke er juridisk flyvedygtige. En konstatering, der endnu ikke er blevet modsagt at Danmarks Jægerforbund eller medlemmerne af den nationale hjortegruppe. Her har man midlertidig haft meget morskab ud af juristens udmelding kan man læse på de sociale medier.

Selv om Jægerforbundets tanker om “laugtvang” er i tråd med Landbrug og Fødevarer, møder ideerne altså modvind hos en meget stor andel af dem, som det hele i den sidste ende handler om, nemlig de private jordbesiddere.

Dermed ser perspektivet for den adaptive vildtforvaltning lidt sort ud. Det er trods alt jordbesidderne, der skal afgive rettigheder og underlægge sig en lokal styret jagtadministration sammensat af forskellige organisationer med forskellige synspunkter.

Modstanden har dog næppe fået Jægerforbundet til at indstille jagten på den private jagtret. I seneste opdatering på forbundets hjemmeside kan man læse, at forbundet nu har indgået en slags ikke angrebspagt med Danmarks Naturfredningsforening. Bliver det da DN og DJ, som skal køre den adaptive vildtforvaltningsmodel sikkert i mål?

Sagligheden skal råde

En ting står dog klart. Fremover skal al jagtpolitik nemlig være baseret på saglighed.

“Under mødet i Vildtforvaltningsrådet “satte Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening sig for bordenden med en fælles udmelding om, at de fremtidige forhandlinger skal baseres på biologisk viden og ikke – som tidligere – på følelser.”

Hvordan det rent praktisk skal lade sig gøre at ændre den menneskelige natur og den herskende kultur ikke mindst, kommer artiklen på DJ’s hjemmeside dog ikke ind på.

Konkluderes kan det dog, at klimaet mellem Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening på rekordtid er gået fra iskoldt til brandvarmt.

Hvad der kan komme ud af den nye alliance kan kun fremtiden vise. P.t. kan vi kun konstatere, at DJ har kastet sig i armene på DN.

Måske fordi DJ har brug for DN’s tilslutning til adaptiv vildtforvaltning, selv om modellen også har en stor stjerne i både DN og Friluftsrådet, som i lighed med DJ også er repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet.

Om den nye alliance mellem DJ og DN i realiteten er begyndelsen til den sokkel, som den adaptive vildtforvaltning skal bygge på, kan der kun gisnes om. I hvert fald så længe DJ’s ledelse leger stilleleg og overlader det til debattørne at gisne sig til de konkrete strategier.

… men meget tyder på, at ledelsen i Danmarks Jægerforbund har malet sig op i et hjørne, hvor handlefriheden strammes dag for dag. Forbundet ser åbenbart ikke en fremtid uden overgang til lokalt styrede enheder.

Meget tyder således på, at de danske jægere skal underlægge sig lokale enheder om de vil det eller ej. Og er jægerne og landbruget ikke med på den idé må forbundet finde andre, som er det.

DN står klar

Og her står Danmarks Naturfredningsforening åbenbart klar med en hjælpende hånd til det kriseramte forbund.

“DN og DJ vil anbefale, at der tilrettelægges en proces for udarbejdelse af fælles kriterier for revision af jagttider, hvor de biologiske argumenter og jagtetiske regler, er det væsentligste grundlag for tilpasning af fremtidens jagttider inden for de juridiske rammer for jagt, som gælder i Danmark.”

Citatet giver næppe mening for de mange, der ikke har fulgt den igangværende debat. Det lyder da meget godt, vil mange sikkert tænke. “Hvem kan dog være uenig i det?”

Men her på redaktionen vover vi dog det ene øje og hævder, at den proces, der nævnes, er den adaptive proces.

Men hvis og såfremt DN og DJ arbejder på at plastre landet ind i lokale styreenheder, rejser det naturligvis et væld af debatter. Dem må vi vende tilbage til.

Lige nu og her må man dog rejse spørgsmålet: Har de sidste ugers hektiske debat været værdiløs? Og er indstillingerne fra de regionale hjortevildtgrupper i virkeligheden en ren proforma manøvre?

Hvis og såfremt der arbejdes på, at der skal oprettes lokale styreenheder må de i sagens natur fungere som en slags øverste myndighed på den lokale jagt. Evt. med udgangspunkt i den Hollandske Model, hvor lokale styreenheder leder og fordeler afskydningen efter indsamlet data og løbende revision af både vildttælling og afskydning.

Kan denne fordeling gøres uden skelen til arealstørrelse? Og kan det gøres uden anvendelse af kvotebestemt afskydning? Og endelig: Kan det gøres uden anvendelse af mere eller mindre frivillig tvang?

Danmarks Jægerforbund kan næppe svare på disse spørgsmål. For det ved de ganske enkelt ikke. Modellen har nemlig aldrig været anvendt tidligere og ingen kan vide hvor processen slutter.

… men meget tyder på, at forbundet ønsker adaptiv vildtforvaltning, koste hvad det koste vil. Derfor lukker de øjnene og håber på, at det hele nok skal gå. Især når man nu har fået håndslag på, at den førte jagtpolitik fremover bliver meget mere saglig.

Hvordan de lokale styreenheder skal organiseres står endnu uklart. I Holland rådes de over 5.000 ha og hver jæger skal råde over mindst 40 ha.

Men selv om de lokale i stigende grad skal styre jagten er der dog rammer for fremtidens jagtpolitik. På Jægerforbundets hjemmeside kan man læse at ” De skal styres inden for de juridiske rammer for jagt, som gælder i Danmark”

Og disse rammer sættes vel fortsat af Vildtforvaltningsrådet. Et råd, som formanden betragter som usagligt.

Dermed ser det ud til, at formanden ser bort fra, at det ikke kun er vand, der løber nedad. Det gør skidt også.

Og hvordan det følsomme Vildtforvaltningsråd – sådan helt konkret – skal være i stand til at søsætte en række fagligt funderede lokale råd melder historien endnu ikke noget om.

Kan de lokale råd blive andet end et spejlbillede af Vildtforvaltningsrådet, som det kendes i dag? Altså et råd sammensat af vidt forskellige mennesker med vidt forskelige interesser og vidt forskellige syn på helt fundamentale rettigheder. F.eks. på “retten” til at gå på jagt.

En ting står dog fast: Mens de danske tastekrigere debattere fredning af mellemhjorte og mere eller mindre komplicerede forvaltningsplaner, løber DN og ikke mindst DJ i en helt anden retning.

Får DJ magt, som de har agt er, der snart dømt “Game over” for den danske model og da er det en helt ny virkelighed, som de danske jægere skal forholde sig til.

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 143)

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »