En tur ud på heden for at finde materialer til en god snaps, kan være en skøn oplevelse, hvor man kan nyde den vidstrakt uberørt natur for alle pengene
Af Anker Lundegaard
Her fanges man af hedelærkens fantastiske sang. Man får måske også et glimt af en guldspurv, en tornirisk og en rødrygget tornskade. Og så kunne det jo være, at man ta’r en lille lommelærke med, indeholdende sidste års udgave af snapsen. Herligt!
Snapsen er sammensat af:
1 del Revling
1 del Røllike
1 del Porse
2 del Lyng
1 del Tormentil
4 del Vodka
+ et lille stænk anis.
Jeg fremstiller altid essens, et koncentreret udtræk som efter lagring fortyndes efter smag. Alle mine opskrifter er baseret på fortyndede essenser.
En essens ændrer sig meget ved lagring, det kan være i både farve og smag, så god tålmodighed og flere smagsprøver er fornuftig.