Jægerforbundets jagtchef smækker nu skeen i havregrøden, og giver “de onde” tvivlere af den adaptive vildtforvaltning et par dybe slag under bæltestedet …

Kommentar af Michael Sand

På Netnatur.dk har der i det sidste års tid været efterlyst svar på en række spørgsmål om den såkaldte adaptive vildtforvaltning. En ny forvaltningsmetode som Danmarks Jægerforbund har forelsket sig i.

Men ikke alle er lige trygge ved de nye tanker, der flyder fra DJ’s øverste ledelse. Mest af alt fordi de opleves som uklare, da forbundet har været meget tavse om deres ønsker for fremtidens vildtforvaltning i Danmark.

LÆS OGSÅ: Adaptiv vildtforvaltning eller sund fornuft

Mandag d. 18. maj bryder DJ dog endelig tavsheden. Forbundets jagtchef melder sig ind i debatten. Desværre var han ikke ikke sendt ind i diskussionen for at give svar på de mange spørgsmål. Men derimod for at fortælle, at de rejste spørgsmål og ikke mindst afsenderen bag dem, anses for direkte ondskabsfuld.

Som på de sociale medier

Desværre kan det ikke udelukkes, at enkelte læsere lader sig forføre af jagtchefens simple retorik, som minder om den, man finder i de mest ophidsede debatter på de sociale medier.

Men selv om jagtchefens boldøje svigter, skal de dybe slag – ført langt under bæltestedet – ikke udløse det rødt kort. Skal vi blive klogere på DJ’s begejstring for den adaptive vildtforvaltning, har vi nemlig brug for jagtchefen, der tilsyneladende har overtaget den tungere del af den jagtpolitiske kommunikation i Danmarks Jægerforbund.

Adaptiv vildtforvaltning er ikke noget, som “de andre grønne” forsøger at trække ned over de danske jægere. Det er noget Jægerforbundet har opfundet. Derfor har DJ også pådraget sig en forklaringspligt. Ikke kun overfor DJ’s mange medlemmer, men også overfor det store flertal af de danske jægere, som ikke er medlem af DJ, men som alligevel bliver berørt af DJ’s politiske agenda.

Derfor må jagtchefen gøre det bedre næste gang. Meget bedre. Jagtdanmark har ikke brug for flere tårevædede smædekampagner blottet for politisk og faglig substans. Jægerne har brug for information og en efterfølgende kritisk debat baseret på velunderbyggede holdninger.

Kun derved kan landets jægere forholde sig til den kurs, som Danmarks Jægerforbund har tænkt sig skal gælde for fremtidens jagt.

Et eksperiment

Det er ikke et argument, når det påstås at den “Den adaptive vildtforvaltning virker”. Det hævdes der i en artikel, som man kan læse i bladet Jæger, som er DJ’s medlemsblad. Hvorfor den nye model for vildtforvaltning virker, står således ikke klart.

Måske skyldes uklarheden, at sandheden er en ganske anden. Den adaptive vildtforvaltning er nemlig ret ukendt i Europa. Det eneste europæiske land, der har flirtet seriøst med ideerne i den adaptive vildtforvaltning er vel Holland. Og her kan man næppe hævde, at modellen virker, hvis man ser det ud fra et jagtligt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Hvad adaptiv forvaltning er og ikke er

Derfor har DJ ikke belæg for at hævde, at den adaptive vildtforvaltning virker. For det ved man ganske enkelt ikke nok om. Med al respekt så minder udsagnet om ren propaganda.

I den ukritiske medlems-artikel henvises der til nordamerikansk andefuglejagt, som med succes har været administreret efter den adaptive model. Desværre forholder artiklen sig ikke til forskellen på dansk og amerikansk kultur og jagtadministration.

Netnatur.dk måtte derfor gøre DJ’s arbejde færdig, da medlems-artiklen kunne ikke stå alene. Vi bad derfor en dansk jæger med stor viden om jagt i USA forklare vores brugere om den nordamerikanske andefuglejagt.

LÆS OGSÅ: Dansk andefuglejagt på amerikansk

I den artikel blev det tydeliggjort, at de nordamerikanske jægere har en helt anden tilgang til vildtet end de danske jægere har.

Vildtet tilhører staten

I USA tilhører vildtet staten. Alene derfor er der grund til at være kritisk, når Jægerbundet helt uden forbehold hævder, at den adaptive vildtforvaltning vil virke i Danmark, da den tilsyneladende har virket i USA.

Især er der grund til at rejse spørgsmål i relation til den demokratiske proces, der skal gå forud for den adaptive vildtforvaltning. Jægerforbundet ønsker tilsyneladende, at lokale brugere sammen skal blive enige om målsætningerne for vildtet. F.eks. om hvor store de forskellige vildtbestande skal være.

Den adaptive vildtforvaltning er egentlig kun et redskab, som kan bruges til at forfølge den politiske målsætning, som jægerne sammen med andre interesseorganisationer er blevet enige om.

Det er vel også i lyset af den proces, at Jægerforbundet nu sætter øget fokus på den sociale bæredygtighed, selv om jagtchefen hævder, at det ikke er DJ, der har opfundet begrebet social bæredygtighed. Det er en norsk politiker, der er arkitekten til den tredje søjle i DJ’s strategi, hvis jagtchefens seneste artikel ellers skal tages bogstaveligt.

De to øvrige søjler i forbundets strategi er økonomi og biologi.

LÆS OGSÅ: Jægerforbundets tre ben

Der kan næppe herske tvivl om, at moderne jagt skal bygge på principper, som vores medborgere kan sympatisere med.

Alligevel er det relevant at spørge, hvad der sker der, når DJ tilsyneladende indbyder til mere opmærksomhed omkring det sociale aspekt i jagten? Kan man garantere, at denne debat ikke går ud af hånd. F.eks. når jægerne skal debattere vildt og jagt i de lokale miljøer?

Er styrkelsen af den sociale søjle i virkeligheden dødskysset til f.eks. udsætningsjagten? Historisk har jagt på udsat vildt været den jagtform, som har haft de største udfordringer i den såkaldte offentlige mening. Kan den overleve i processen forud for den nye forvaltning, som der lægges op til?

Vand til mistroen

De her rejste spørgsmål kunne nemt besvares på den tid, som det har taget jagtchefen at skrive artiklen om Netnaturs ondskabsfulde linje …

Hvorfor det ikke sker, er det helt store spørgsmål.

Det i sig selv føder endnu flere spørgsmål og tilfører kun mere næring til den mistro, der breder sig omkring DJ’s mørklagte kurs.

Der er nu gået omkring et år siden DJ’s formand første gang talte varmt om adaptiv vildtforvaltning i Danmark. Desværre er det blevet ved den varme luft. Der er stadig langt flere ubesvarede spørgsmål end der er svar.

Det er ellers ikke medier som Jægerforbundet mangler at spille på. De har faktisk rigtig mange muligheder for at komme i kontakt med jægerne uden for medlemsrækkerne. F.eks. via dette site.

Kun Danmarks Jægerforbund

På Netnatur kan man stort set daglig læse nyheder fra DN, DOF og WWF samt de øvrige danske og udenlandske jagtorganisationer.

Vi anser det som væsentligt, at klæde vores brugere på til den debat, der udspiller sig i andre miljøer.

De eneste, der ikke bidrager med nyheder og pressemeddelser til Danmarks mest besøgte digitale platform, er Danmarks Jægerforbund. Men det er DJ’s ønske. Ikke Netnaturs.

Derfor har jagtchefen ikke ret, når han hævder, at DJ må forvente at få én over snuden, når de stikker næsen frem. Tværtimod. DJ får kritik, fordi de ikke stikker snuden langt nok frem. Jægere uden for DJ’s øverste ledelse ser kun spidsen af DJ’s snudeskaft.

Danske jægere – medlemmer eller ej – har krav på detaljeret information om de planer, som der arbejdes på. Og det vil Netnatur som medie gøre sit for at fremskaffe. Meget gerne hen over en kop kaffe og en præcisering af de roller, vi hver især spiller.

Dog skal det bemærkes, at Netnatur ikke har sat sig selv i verden for at samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Vi har heller ikke opfundet os selv for at modarbejde Danmarks største jagtorganisation.

Det har vi hævdet ved efterhånden ganske mange lejligheder, men budskabet har endnu ikke slået rod i Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse.

Det burde ellers være indlysende, at Netnatur ikke kan hæfte for alle de synspunkter, der fremføres i de artikler, som vi modtager fra så forskelle aktører som DOF og Dansk Land- og Strandjagt etc.

Netnatur har indtaget den ledige plads som kritisk presse, der med tiden er opstået i det spil, der altid bør gælde i ethvert demokrati.

Derfor tager vi det alvorligt, når Lands Jagtforeningen, der som de første råbte vagt ved gevær, da ønsket om adaptiv vildtforvaltning første gang udgik fra Danmarks Jægerforbund.

Af den simpel grund, at vi ikke ved hvad DJ vil, er redaktionen også at betragte som tvivlere. Tvivlere som naturligvis finder det uacceptabelt at blive betragtet som ondskabsfulde, blot fordi vi stiller spørgsmålstegn ved DJ’s øverste ledelses så bomfaste, men udokumenterede påstand om, at den “Den adaptive vildtforvaltning virker.”

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »