Naturen bugner af mange vilde bær lige nu – og c-vitamin-bomben havtorn er én af de bær, som oven i købet er blevet trendy. Se hvordan du laver sirup i denne video
Havtornsirup – sådan laver du den selv
Af Naturstyrelsen
Her er hvad du skal bruge:
| 4 økologiske appelsiner (usprøjtede) 1 kilo havtorn 600 gram rørsukker |
Sådan gør du
Pil skallen af appelsinerne og pres saften ud i et målebæger. Det skal blive til cirka tre deciliter saft.
Pres flere appelsiner, hvis der ikke er nok saft i tre.
Kog appelsinsaften op sammen med havtornen i en gryde, og lad det simre i fem minutter.
Herefter sigtes det hele. Brug en ske eller en dejskraber til at presse væsken ud af bærrene.
Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt sukkeret og appelsinskallerne.
Saften koges op, og til sidst sigtes din sirup igennem et ikke for fintmaskede klæde.
Hvis din sirup opbevares i køleskabet, kan den sagtens holde sig i et par måneder.
LÆS OGSÅ:
Kend dine vildtplanter: Havtorn









