Farvandene sprutter af liv
Wildlife Image: Dan Kaasby
I disse dage kan man få kontakt med blæksprutter ved Vestkysten og i Limfjorden. Hvis man altså er hurtigt nok og kan gennemskue vandet.
| Af Jan Skriver 15.07.2002
|
Der er blæk i farvandet. Heldigvis sidder det i små tiarmede blæksprutter, der på sommerdage svømmer af sted som små torpedoer.
Helt ude vestpå i Limfjorden, hvor Nordsøen møder Thyborøn Kanal, er der konstateret rigtig mange blæksprutter på det seneste.
- Vi opdager de små, hurtige dyr, når vi får dem i nettet som bifangst. Vores fangst gælder ikke blæksprutter, men fisk til akvariet, siger Michael Madsen, der ejer Jyllandsakvariet i Thyborøn.
I Jyllandsakvariet kan man se et bredt udsnit af de indfødte danske fisk, der lever i havet og fjordene.
- Desværre er det umuligt at holde de kun cirka 10 centimeter lange tiarmede blæksprutter i akvariet. De er knyttet til de store vandmasser. I fangenskab svømmer de hele tiden mod glasset og slider bogstaveligt talt sig selv op, siger Michael Madsen.
- Derimod har vi en stor otte-armet blæksprutte. Den opfører sig mere roligt, siger akvarie-ejeren, der bruger de små tiarmede som føde til fiskene.
Det er Michael Madsens erfaring, at der i denne sæson er særligt mange tiarmede blæksprutter i farvandet.
Men næsten ingen ser dem. Dyrene repræsenterer en verden, der går hen under os så at sige.
- Blæksprutter er lynhurtige i deres element. Og de skifter ustandseligt farve, når de svømmer over nye terræner. I et grønt algebegroet område bliver de grønlige, svømmer de over sten, skifter de til stenenes farve og så fremdeles. I klart vand virker de helt gennemsigtige. Så der skal meget held til at få øje på en levende blæksprutte i danske farvande, siger Michael Madsen.
Blæksprutterne trækker fra Nordsøen ind i Limfjorden for at jage fiskelarver og plankton. De små dyr er både til kød og planter. De har et lille næb i munden, som de bruger, når byttet skal indtages. Et næb der godt kan lave et lille bid.
Hvis vi altså fik chancen for den helt nære kontakt.
Havenes jetmotorer
Wildlife Image: Dan Kaasby
Af verdens cirka 700 arter af blæksprutter svømmer 15-16 arter regelmæssigt omkring i danske farvande
De er i vores badevand, blæksprutterne. Vi ser dem bare sjældent, fordi dyrene kan skyde en fart, der overhaler næsten alle aktive fiskeredskaber.
Og fordi de er mestre i at camouflere sig i deres element. På kamæleon-manér kan en blæksprutte ændre farve efter det terræn, den færdes i. Den kan rødme, hvis vandet er præget af røde alger, og grønnes i selskab med grønalger.
Blæksprutter er vandets beskedne svar på luftens jetfly. De kan skyde en anselig fart ved at tage vand ind i kroppen og med en pressebevægelse skyde det ud af motoren, så de farer fremad. Det er princippet i en jetmotor.
Blæksprutter er meget vanskelige at lokalisere på et ekkolod, fordi de ikke har nogen svømmeblære, som kan kaste lyden tilbage. For en fisker vil en stime blæksprutter, der i reglen færdes i de øverste vandlag, fremstå som en blød sky på ekkoloddets skærm.
En blæksprutte består af op imod 20 procent protein, mens højst fem procent af dyret er fedt, så der er tale om en uhyre sund spise, som særligt folk omkring Middelhavet forstår at værdsætte i vores del af verden.
Oven i købet kan 80 procent af en blæksprutte udnyttes. Når der skal fisk på bordet, bliver i reglen kun 25 procent af råvaren udnyttet.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), der hvert år laver kontrolfiskeri i Limfjorden, har flere somre fanget blæksprutter selv langt inde i farvandets bredninger.
Den art, som er konstateret i fjorden, hedder på latin ”Alloteuthis subulate”. Med sine højst 10-15 centimeter hører den til verdens mindste arter af blæksprutter. Den er en ganske lille udgave af de kæmpeblæksprutter, som de fleste mennesker ser for sig, når de hører om disse mangearmede væsener.
Selv små blæksprutter bruger blæk, når de skal dyrke selvforsvarets ædle kunst. Når dyret er 5-7 centimeter langt, udvikler det en blæksæk, hvis indhold kan tømmes ud i hovedet på en fjende, hvorpå det sjældent vil udvikle sig til håndgribeligheder. For mens fjenden ser sort, spurter blæksprutten i sikkerhed.
Mens næsten alt kød kan udnyttes i en blæksprutte, er det tvivlsomt, om blækket vil kunne samles op, raffineres og ende i en kuglepen, der kan skrive økologisk.
Dykkeren og sprutten
Wildlife Image: Dan Kaasby
Undervandsfotografen Dan Kaasby har set en blæksprutte i øjnene. Han kunne have givet den hånden, men blæksprutten nåede ikke at beslutte hvilken af sine ti arme den skulle række frem. Og pist var den væk.
- Den spruttede blæk, men ikke meget mere end mængden fra et uheld med en billig reklamekuglepen, fortæller Aalborg-dykkeren Dan Kaasby.
Han er en af ganske få, måske den eneste, der har fotograferet en levende tiarmet blæksprutte i et dansk farvand.
Det var i Løgstør Bredning i Limfjorden, at mødet med den lille mangearmede fætter, der har øjne så store som små tekopper, fandt sted.
- Blæksprutter er utroligt adrætte, og normalt er de lynhurtigt væk, så de er umulige af fotografere, siger Dan Kaasby.
- Men tilsyneladende blev den blæksprutte, jeg mødte, hurtigere træt, end jeg selv. Forsigtigt kunne jeg svømme ind på en halv meters afstand af den.
- Da vandet samtidigt var meget klart, hvor vi befandt os, lykkedes det mig at få det lille, lynsnare dyr med hjem på filmen, siger den nordjyske undervandsfotograf, der flere gange er blevet dansk mester i disciplinen at fotografere under vandet.
Sammen med en dykkerkollega så han adskillige blæksprutter spurte af sted i vandet den dag, da han pludselig var heldig at træffe en tolerant tiarmet.
Det er særligt i varme perioder, at blæksprutterne optræder talstærkt i vores farvande. Limfjorden får ofte fra Nordsøen et skvæt blæksprutter, hvis der kommer en sommerkuling eller en storm fra vest.
|
