Fra tobak til madras-fyld
Wildlife Image: Dan Kaasby
Ålegræs er gennem tiden blevet brugt i cigarer, madrasser som foder og til at bygge diger med.
Af Jan Skriver, den 30.3.2001
Kær plante har mange navne. Ålegræsset, den almindelige bændeltang, bliver også kaldt violintang eller madrastang.
Gennem tiden er det på visse egne blevet udnyttet til sidste strå. På Læsø brugte man tørret ålegræs til at tække gårdene med. Nu om dage kniber det med at skaffe råvarer til de historiske tangtage på øen i Kattegat.
De lange blade, der tørrede på stranden, når de om efteråret drev ind på kysterne som tegn på løvfaldet i fjorde og farvande, blev også anvendt som foder til husdyr. Og bændeltangen kunne lune som isoleringsmateriale over roekuler og kartofler.
Længe før Jysk Sengetøjslager kom ind i billedet, blev ålegræs brugt som fyld i madrasser. Også som tobak i cigarer gjorde det fyldest. Det blev dog aldrig nogen rygende succes.
I Ebeltoft har man bygget diger af ålegræs, en disciplin som hollænderne har rendyrket. I dag er det næsten umuligt at skaffe ålegræs til de gamle tangdiger.
Ålegræs er yderst tolerant over for salt. Det kan vokse i vand, der har en saltholdighed op til 35 promille, som det for eksempel er tilfældet i Nordsøen. På samme tid kan det også gro i lave saltholdigheder på ned til fem promille som for eksempel i Østersøen.
Bændeltangen har i hvert fald en gang tidligere i historien været i dyb krise. I 1932-1933 blev planten ramt af sygdom. I hele sit udbredelsesområde langs Japans og det østlige USA’s kyster og i Europa fra Portugal over De britiske Øer og Danmark til Lofoten i Nordnorge rev ålegræssets rødder sig løs. Overalt blottede bunden sig.
I Danmark overlevede ålegræsset stort set kun syd for en linie fra Als i Sønderjylland til København. En sikker diagnose på sygdommen fandt man aldrig, men en svamp var mistænkt for at være skyld i epidemien.
Gradvist vendte ålegræsset tilbage. I 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne var der igen store bestande. Man ved dog ikke, om planten nogensinde nåede fordums store udbredelse.
Så begyndte forureningen med næringssalte at påvirke ålegræsset, der på grund af algeopblomstringer blev skygget ihjel. I dag er bunden nået på ny.
|