Livet på bunden af Danmark
Wildlife Image: Dan Kaasby
Ny DMU-rapport fortæller, at vi i dag kan regne ud, hvad det vil nytte at halvere spildet af næringsstoffer fra landet til havmiljøet
Af Jan Skriver js@netnatur.dk 30.04.2002
Hvad vil der ske, hvis vi i løbet af ti år halverer spildet af det gødende kvælstof og fosfor, der hvert år forårsager økologiske katastrofer med boblende svovlbrinte, iltsvind, bundvendinger og fiskedød i mange danske farvande?
Det giver en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) et bud på med et eksempel fra Århus Bugt.
I tema-rapporten, der hedder ”Stofomsætning i havbunden”, bliver der fortalt om en ny matematisk model, som gør forskere – og for den sags skyld også politikere og borgere – i stand til at regne miljøgevinsten ud, hvis samfundet får bedre styr på sit tab af næringsstoffer til vandmiljøet.
Et regneeksempel fra Århus Bugt viser, at en halvering af belastningen med organisk materiale i løbet af ti år vil kunne forebygge iltsvind i væsentlig grad. Hvis samfundet halverer sin udledning af næringsstoffer, vil ilten i havbunden kunne trænge 4 millimeter dybere ned, end den gør i dag. Da vil ilten gøre nytte 9 millimeter nede i havbunden og ikke kun 5 millimeter nede, som det i dag er tilfældet i for eksempel Århus Bugt.

Wildlife Image: Dan Kaasby
Da ilten er en afgørende faktor, hvis havbunden skal blive bedre til at holde på sine næringsstoffer og svovlbrinte, er det vigtigt, at den når så dybt som muligt.
Hele øvelsen handler om at skabe en havbund, der er godt iltet, og hvor den skadelige svovlbrinte, som under iltfri forhold bobler op i vandsøjlen, bliver nede i havbunden.
Regneeksemplet fra Århus Bugt viser, at svovlbrinten ved en halvering af næringsbelastningen i løbet af ti år, bliver trængt ned i 36 millimeters dybde. I dag ligger svovlbrinten bogstaveligt talt på lur i 14 millimeters dybde. En zone mellem havbundens øverste iltrige lag og svovlbrinten længere nede er helt afgørende for et rigt og varieret plante- og dyreliv ved og i bunden af havet.
I temarapporten bliver der også fortalt om farvandenes livsvigtige bakterier, der nedbryder rester af dyr og planter, som drysser ned gennem vandsøjlen. Bakterierne skiller det organiske stof ad til næringsstoffer og kuldioxid, der er byggesten for nyt liv.
|