Når ålegræsset mister rodfæstet
Wildlife Image: Dan Kaasby
Limfjorden er et af Danmarks hårdest ramte farvande, når det gælder skovdøden på bunden.
Af Jan Skriver, den 30.3.2001
Ordet katastrofe bruges efterhånden i flæng, men når talen falder på Limfjordens bølgende skove af ålegræs, skal glosen tages for pålydende.
- Situationen er virkelig katastrofal. Det seneste tiår er det gået yderligere tilbage for det ålegræs, der er i forvejen var i krise. I dag er kun en brøkdel af Limfjorden, der engang var blandt Danmarks vigtigste voksesteder for ålegræs, bevokset med planten, siger Peter Blanner, der er marinbiolog i Nordjyllands Amt.
I sommeren 1999 slap ålegræsset taget i fjordbunden over store arealer. Planten er aldrig siden for alvor vendt tilbage.
Præcis hvorfor græsset gav slip og gjorde Limfjordens bund til en åben slette med spredte totter af ålegræs, ved ingen. Men en teori ligger lige for.
Den alt for rigeligt gødede fjord skabte grobund for en voldsom opvækst af alger. Da de døde og dryssede ned på bunden, lagde de sig over ålegræssets rødder. Her opstod der iltfattige forhold. Og der udviklede sig svovlbrinte. Planten fik det så at sige for varmt om rødderne.
- Svovlbrinten ødelægger ålegræssets vækstpunkt. Plantens grønne blade slipper derfor taget, så kun selve rødderne står tilbage i fjordens bund. Ålegræs vokser i stil med landjordens anemoner, der har underjordiske stængler. Så vidt vi kan se, var det en massiv udvikling af svovlbrinte, der i sommeren 1999 fik ålegræsset til at løsne sig i vækstpunktet, så plantens lange blade skyllede ind på strandene. Det lader til, at planterne fik en svovlbrinte-forgiftning, siger Peter Blanner.
Det var samme mekanisme, der stod bag ålegræssets kollaps i Mariager Fjord i sensommeren 1997. Også i Odense Fjord har noget tilsvarende fundet sted.
Kilden til problemerne er fælles for alle områder. Det er tabet af kvælstof fra landbruget, der leverer ammunitionen til ulykken.
- Vi må desværre konstatere, at tilførselen af gødende kvælstof til Limfjorden er steget de seneste ti år på trods af vandmiljøplanerne. På grund af den algevækst, som kvælstoffet forårsager, vokser ålegræsset i farvandet på ringere og ringere dybder. I sommeren 1999 så vi ålegræsbede på bare en halv meter vand, der var dækket af svovlbrinte. Noget tyder på, at ålegræssets blade virker som fangere af plankton, der bliver samlet over plantens rødder. Når planktonet rådner, udvikles så den svovlbrinte, der udløser ulykken, siger marinbiologen.
Peter Blanner slår fast, at dybdegrænsen for ålegræsset indirekte afhænger af koncentrationen af kvælstof i farvandene. Jo mere kvælstof, desto mere plankton bliver gødet, så der kommer uklart vand, der giver dårligere vækstvilkår for ålegræsset. Jo mindre kvælstof, desto større dybder kan planten vokse på.
- Vi så i 1996-1997, da der på grund af en ringe mængde nedbør blev tabt mindre kvælstof fra landet, at bundens planter fik bedre vilkår. Da blev vandet i vore farvande klarere og ålegræsset kvitterede straks ved at vokse på dybere vand end i årene før, siger Peter Blanner.
|
