Logi for lomvie i Langholt
Wildlife Image: Jan Skriver
Det var 2. juledag 2001, at han fandt den. På stranden neden for Hirtshals Fyr var to krager ved at angribe den svækkede lomvie, som sad tilsølet i olie.
Af Jan Skriver den 30.01.2002
Den lille nordatlantiske alkefugl, der kan minde om en pingvin fra antarktiske farvande, lignede et af tilværelsens yderste mandater, så forhutlet så den ud.
Men i dag er dens fjerdragt ren, og fuglen er kommet til kræfter på en solid menu af alt godt fra havet, mens ornitologen Svend Erik Mikkelsen, der bor i landsbyen Langholt nord for Aalborg, er blevet klogere på livet for lomvier.
- Min første tanke, da jeg fandt den olieskadede fugl på stranden, var at aflive den. Det hedder sig nemlig, at en fugl, der har en plet olie blot på størrelse med en femmer i sin fjerdragt, er dødsdømt. Og lomvien på stranden ved Hirtshals Fyr havde olie på cirka halvdelen af kroppen, fortæller Svend Erik Mikkelsen, mens ”Pingo”, som han kalder sin logerende, tripper omkring på gulvet, og ligner en søstærk havfugl i absolut bedring.
Wildlife Image: Jan Skriver
I dag er den fredsommeligheden selv, men da blev taget op fra stranden bed den sig fast i næsen på sin redningsmand, så han blødte.
- Jeg tror, det var en form for dødskamp, der fik den til at hakke ud efter mig. Den har kun været aggressiv den ene gang. Da dødskampen var overstået med et godt resultat, faldt lomvien helt til ro. Lige siden har den været afbalanceret og aldrig på noget tidspunkt brugt sit spidse dolkenæb som våben, siger Svend Erik Mikkelsen.
Trods alle dårlige odds kom lomvien i pleje. 3. juledag tilbragte den på et badeværelse i Bjergby, hvor Svend Erik Mikkelsens svigermor bor. Bjergby smager vel lidt af fuglefjeld.
- Vi måtte tvangsfodre lomvien med rejer den første dag. Vi holdt dens næb åbent, og pressede rejerne ned i halsen på fuglen. Da operationen var overstået, var det som om, at lomvien accepterede den mad, den fik serveret. Efter tvangsfodringen tog den selv føde til sig, fortæller Svend Erik Mikkelsen.
Allerede den første aften i Bjergby blev en del af olien renset ud af lomviens fjerdragt. Et middel, hvis navn har en klang af polsk landsby, blev fuglens redning. ”Swarfega” hedder det. Det er et yderst fedtet rensemiddel, som blandt andre automekanikere bruger, når olien skal af hænderne efter dagens dont.
- Lomvien blev renset to gange i ”Swarfega” og en enkelt gang til slut i et mildt opvaskemiddel. Det fik al olie ud af fjerene, fortæller Svend Erik Mikkelsen.
Nu kunne man så tro, at det hellige fuglefjeld var vel forvaret, og at lomvien kunne sættes til søs igen. Men olien havde spoleret fjerenes struktur. De bittesmå kroge, som holder den enkelte fjer sammen til en let, men tæt struktur, var ødelagte. Processen, der genopretter fjerkrogene, varer et par måneder.
- Lomviens fjerdragt skal først være i stand til at sky vandet, inden vi sætter den ud igen. Havfuglen har en fedtkirtel nær overgumpen. Vi kan se, at den med sit næb henter fedt i kirtelen og pudser sine fjer med det. Den adfærd er sikkert med til at genoprette fjerdragtens vandskyende egenskaber, fortæller Svend Erik Mikkelsen.
Lomviens første måltid, der altså blev tvunget ned i halsen på den, bestod af første klasses rejer. Efter denne forret, der på ny fristede den til livet som fiskeæder, er der blevet serveret sild inklusive indvolde, torskelever og fladfisk i skikkelse af rødspætter for den. Men lomvielivretten over alle er lige godt tobis, de slanke sildefisk som færdes i stimer i Nordatlanten.
- Min kone Dorthe har en bror, Helge Paulsen, der er biolog på Nordsøcenteret i Hirtshals, hvor de undertiden har alkefugle i pleje. Af ham fik vi det råd at servere tobis for vores gæst. Og vi fik to kasser med frosne fisk. Lomvien har i løbet af få uger ædt den ene. Den har netop sat personlig rekord med 15 tobiser i ét måltid. Det er imponerende for så lille en fugl, siger Svend Erik Mikkelsen.
Wildlife Image: Jan Skriver
Det er planen, at lomvien skal sættes ud et sted på Vestkysten engang i marts. Svend Erik og Dorthe Mikkelsen skal på skiferie i uge 11. Da lomvier formentlig er meget dårlige skiløbere, er der ingen ide i at tage fuglen med.
- Vi har fået tilbudt, at lomvien kan komme på ferie på Nordsømuseet, hvis den ikke er sat tilbage i friheden, inden vi rejser, griner Svend Erik Mikkelsen.
Hvis dét bliver tilfældet, skal den logere i sælbassinet. Men det er nu engang ude i rum sø og ved forrevne nordatlantiske kyster, at lomvier hører hjemme. Det er Svend Erik Mikkelsen helt på det rene med.
Selv om han er kommet til at holde af fuglen, man kan nemlig ikke andet, når man ser den i øjnene og ser den vakke af sted på gulvet, så er og bliver den en gæst fra en anden verden.
Spørgsmålet er bare, om lomvien er blevet afhængig af gulvvarmen i badeværelset i Langholt.
Det er den næppe. Fuglefjeldsfugle har det bedst, når de har foden på egen kølige klippe.
|
