Tranen trækker mod dansen
Foto: Michael Sand
Danmark får flere og flere ynglende tranepar. Europas højeste fugl danser netop nu en ny sæson ind
Af Jan Skriver, den 16.3.2002
Europas højeste fugl, tranen, er i fremgang i Danmark. De seneste par uger har adskillige traner indfundet sig på ynglepladserne her i landet.
Med en højlydt trompeteren og den berømte tranedans vil de store fugle snart indlede en ny sæson med æg og unger.
- Vi har i disse år i Danmark en bestand på op imod 25 par traner. For bare en snes år siden ynglede kun ganske få par hos os. De store vidder med klitheder og søer i Thy er fuglens foretrukne landskab, men der er ingen tvivl om, at tranen er på vej til at brede sig til flere og flere egne af Danmark, siger Terje Seidenfaden fra Dansk Ornitologisk Forening.
Han samler alle oplysninger om danske traner i projektet ”Sjældne og Truede Ynglefugle i Danmark”.
- Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Den skal fortsat have fuldkommen fred på sit ynglested. Og en tranelokalitet bør lukkes for færdsel i en passende radius af fuglens rede, men den kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Terje Seidenfaden.
Han spår, at Danmark måske kan få en bestand på et halvt hundrede tranepar, hvis fuglen bliver vist den fornødne respekt i sit redeområde.
Nordjylland huser med 15 par de fleste danske yngletraner. Bornholm har en håndfuld par, mens Sønderjylland huser enkelte. Og så er Maribo-søerne på Lolland tilsyneladende ved at friste et par til at yngle.
På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”trane” som en del af navnet. For eksempel Tranekær og Tranemose.
Det vidner om, at arten engang var vidt udbredt som dansk ynglefugl.
Tranen er ingenlunde nogen kostforagter. Den æder både dyrisk føde som padder, småfisk og insekter, men primært står dens menu på planteføde, som findes i rigelige mængder i det moderne næringsrige landbrugslandskab.
- Der er ingen tvivl om, at tranen har gode betingelser for at finde kartofler, rødder, spildkorn og en række andre levninger fra landbrugsproduktionen. Den store fugl er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet tranen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Terje Seidenfaden.
Også bestandene af traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har mindst 12.500 par traner, mens Norge huser 1.500 par.
Snart kan man over de østlige egne af Danmark være heldig at opleve et massivt træk af traner på vej mod nord. Hvis vinden de kommende dage er i øst, vil man mange steder kunne se flokke af trækkende traner over Lolland, Falster, Møn og store dele af Sjælland.
En del af fuglene vil stile mod Hornborgasøen cirka 100 kilometer øst for Göteborg. Her samles op imod 10.000 traner i slutningen af marts og i begyndelsen af april, inden de parvis drager mod moserne, hvor de yngler.
Danmarks tranepar: Thy med Hanstholm Vildtreservat, Ålvand og klithederne ved Lyngby og Vangså som de vigtigste steder, 9 par. Råbjerg Mile og Hulsig Hede, 2 par. Råbjerg, Tryn og Tolshave Moser, 2 par. Kærene, Læsø, 1 par. Hornfiskrøn, Læsø, her har 1 par holdt til, uden at der dog er beviser på yngel. Vejlerne, Han Herred, her ventes tranen at kunne blive en kommende ynglefugl. De senere år er et stigende antal traner på imod 72 fugle set om efteråret. Også forår og sommer er der regelmæssigt traner i Vejlerne med Bygholm og Selbjerg Vejle som foretrukne steder. Tofte Mose, Lille Vildmose, 1 par. Høstemark Skov, Lille Vildmose, her har 1 par holdt til, uden at der dog er beviser på yngel. Husted Mose nordvest for Kolding, 1 par. Lønborg Hede syd for Skjern, 1 par. Maribo-søerne, Lolland, 1 par har holdt til, uden at der er beviser på yngel. Bornholm med Ølene og Bastemose i Almindingen som sikre tranelokaliteter, 5 par. |
|
