Mærk marsvinet
Wildlife Image: Jan Skriver
Et halvt hundrede marsvin skal på Skov- og Naturstyrelsens og Danmarks Fiskeriundersøgelsers regning mærkes med sendere, der koster mellem 20.000 kroner og 35.000 kroner stykket. Dertil kommer så gebyret til den himmelske forbindelse fra Kattegat til satellitten og ned til DMU-kontoret i Roskilde.
Af Jan Skriver, den 4.9.2001
Midt i en piercing-tid tager hvalforskeren fat med en Bosch-boremaskine og laver huller i hvalens rygfinne, så senderen kan sættes solidt fast. Det ser drabeligt ud, men dyret er tilsyneladende upåvirket af den borende biolog.
Wildlife Image: Jan Skriver
- Jeg smører lokalbedøvende creme på finnen, før jeg borer. Marsvinet mærker et stik som fra en nål, vil jeg tro. Smerten svarer vel nogenlunde til den, man oplever, når man får lavet hul i et øre, siger Jonas Teilmann.
Mens hvalerne er på dækket, bliver de med hyppige mellemrum overrislet med havvand. Deres babybløde hud bliver hurtigt knasende tør som en oldings. Våde håndklæder forebygger, at dyrene får solstik. Og skulle et af marsvinene få krampe af stress, fordi det i dén grad er på udebane, kan dyret i en plastik-båre sænkes ned og genvinde roen fra sit hjemlige hav.
- Marsvin kan sagtens tåle at være ude af vandet i et kvarters tid, men det er klart, at det er en voldsom påvirkning for dem, når de er væk fra deres vante miljø, siger Jonas Teilmann.
Dagens trekløver, to hunner og en han, er unge dyr næppe mere end to år gamle. De vejer hver især knap 30 kilo og måler omkring 130 centimeter.
Danmarks indfødte hval er født til at være dværg i en verden af kæmper som kaskelotter og blåhvaler. Marsvinet bliver sjældent længere end 180 centimeter og vejer højest 80 kilo.
Det ældste marsvin, man kender, rundede 24 år, men normalt dør dyrene som teenagere.
Fra halefinnen på de tre dyr bliver der taget en blodprøve og fra blåsten, som hvalers udånding hedder, bliver der samlet et pust af bakterier i et bæger.
- Prøverne kan give os fingerpeg om dyrenes generelle sundhedstilstand. Det er kendt, at danske marsvin bærer flere parasitter end deres grønlandske artsfæller. For eksempel har vi fundet ud af, at danske marsvin i deres lunger ofte har parasitter, der kan føre til lungebetændelse. Men om det betyder noget for bestanden som helhed, eller om fænomenet er et stigende problem, ved vi ikke, siger Jonas Teilmann.
Den lille stump rygfinne, der blev boret ud, bliver udnyttet med hud og spæk. Derfra tager forskerne et genetisk fingeraftryk af mini-hvalerne. Det kan bidrage til at afsløre, om marsvinene lever i adskilte bestande.
- Meget tyder på, at Danmarks marsvin er delt i tre hovedbestande. Den store i Nordsøen tæller cirka 270.000 dyr, der findes i kæmpe-området mellem Storbritannien, Shetlandsøerne, Sydnorge og Danmarks vestkyst. I de indre danske farvande fra Skagerrak og sydpå til Bælthavet lever en anden bestand, som består af rundt regnet 37.000 dyr. Den tredje og mindste filial af marsvinet findes i Østersøen. Den var tidligere talstærk, men i dag lever kun få tusinde marsvin i dette område, siger Jonas Teilmann.
Senderne på rygfinnerne har afsløret et fænomen, der indtil for få år siden var ukendt. Det har vist sig, at unge danske marsvin har en tilbøjelighed til at tage forårskåde afstikkere op langs Sveriges vestkyst mod det sydøstlige Norge.
Derimod holder marsvine-mødre sig i reglen på hjemmefronten. Et mønster viser, at mange hunner med deres unger svømmer frem og tilbage langs den sjællandske nord- og vestkyst.
- Netop dette område er risikofyldt set fra et marsvin synspunkt, for her skal dyrene krydse gennem farvande med mange farlige nedgarn. Hidtil er ingen af vore mærkede dyr dog endt i et garn, siger Jonas Teilmann.
For nyligt har forskerne fundet ud af, at de små hvaler ofte står på hovedet og roder i havbunden efter spiseligt, ligesom sæler gør. Tidligere troede man, at marsvin altid jagede deres bytte i et hurtigt tempo nær havets overflade eller i vandsøjlen.
Ligesom flagermus jager marsvin ved hjælp af lydbølger, sonar. Når dyrene sender lyde af sted, giver ekkoet dem et svar på, hvor maden er. Og det kan være nødvendigt på 40-50 meters dybde, hvor et ellers udmærket syn ikke nytter noget i mørket.
Wildlife Image: Jan Skriver
De tre marsvin fra Søndre Hav ved Skagen bliver sat på fri finne i samlet trop. De cirkler et par gange omkring Svend Nielsens bundgarn og båden med biologerne, inden de forsvinder for at blive moderne hvaler, der vil fortælle os noget pr. satellit.
|
