Ravdrift er en urdrift
Wildlife Image: Jan Skriver
Danmarks kyster er ét langt skatkammer, der jævnligt åbner på klem til havets guld og en tidløs magi. Mennesket i rumalderen er ligeså fascineret af ravet, som stenaldermanden og vikingen var det.
Af Jan Skriver, den 27.2.02
Det var en dag i februar som de fleste andre. Men den skulle vise sig at blive magisk.
Fisker Odd Pedersen fra Skagen tog ud på Skagen Nordstrand for at gå i den friske, salte luft i selskab med havet.
Han havde stranden for sig selv. Det sker ikke så tit på Danmarks top. Nordstrandens tre-fire kilometer er nogle af de mest turistbefærdede af de 7.300 kilometer kyst, som det danske landskab åbenbarer.
Pludselig lå giganten der.
Næsten umotiveret og uvirkeligt. Ravklumpen lignede en gylden håndbold. Dagen og vejret havde ellers ikke givet løfter om gevinst. Fiskeren var slet ikke sat op til rav.
Wildlife Image: Jan Skriver
Sådan er det med de store klumper. De er enegængere. De kommer ind fra havet, når man mindst venter det. Og de lægger sig på steder, hvor alle har en chance for at finde dem.
3,82 kilo vejer Odd Pedersens trofæ, som er det største stykke rav fundet i nyere tid her i landet.
Rekorden er fra 1767, da en 4,5 kilo tung klump rav blev fundet ved Slettestrand på Vendsyssels vestkyst.
Det befinder sig på Geologisk Museum i København. Men klepperten fra Nordstranden er udstillet hos ravsliberen i Skagen, Frants Kristensen.
Han har skrevet bogen ”Rav – fra harpiks til smykke”. Han kender færdselsreglerne for både ravet og samlerne derude. For han er en af dem.
Wildlife Image: Jan Skriver
- 95 procent af alt rav bliver fundet af folk, der ved, hvor og hvornår de skal lede, og som går målrettet til værks. De er blevet bidt af materialets magi. Rekordstykket fra Nordstranden fulgte de uskrevne regler. Det lå frit fremme for sig selv.
I reglen skal man se godt efter i det sorte opskyl af planter og døde havdyr, som mange turister finder ulækkert og beskidt. Når vinden løjer af efter en kuling eller storm, skal man ud til højvandslinien, hvor bølgerne har slikket øverst på kysten. Der ligger ravet oftest, fortæller Frants Kristensen.
Hvis man skal udpege en national fællesnævner, som alle danske generationer til alle tider har sat pris på, vil rav være et godt bud.
Lige siden mennesket bosatte sig her i landet efter istiden for omkring 10.000 år siden, har rav haft magisk betydning.
Da danskerne begyndte at dyrke jorden for omkring 6.000 år siden, fik ravet også merkantil betydning. Det blev et symbol på velstand, og den forstenede harpiks med den varme, gyldne glød blev Danmarks første eksport-artikel.
- De ældste danske smykker af rav er cirka 9.000 år gamle. I nogle af smykkerne kan man se symboler af elge, bjørne og ænder. Jægerne indgraverede deres bytte i ravet, fortæller Frants Kristensen.
Ingen ved, om rav dengang blev handlet i klassisk forstand, som vi i dag eksporterer bacon fra Tulip, klodser fra LEGO eller sko fra Ecco. Dansk rav er tidligt i vores historie nået vidt omkring i verden.
- Rav er måske blevet byttet fra stamme til stamme og på den måde gennem generationer vandret sydpå. I Tut Ank Ammons grav i Kongernes Dal i Egypten lå der rav, da man åbnede den. Analyser viser, at ravet stammede fra harpiks på træer, der havde vokset i Nordvesteuropa. Graven blev forseglet 2.000 år før Kristus. Ravets rejse mod syd må derfor være begyndt meget tidligt i Danmarkshistorien, siger Frants Kristensen. Wildlife Image: Jan Skriver
Romerne satte rav meget højt. De kunne se, at ravet beskyttede insekter, der lå kapslet ind i det. Det var da nærliggende at tro, at også mennesker kunne have gavn af materialet.
- Romerriget har ganske givet haft forbindelse til leverandører af rav i Jylland. På et tidspunkt blev der sendt en ekspedition fra Rom mod nord for at finde ravets hjemland, fortæller ravsliberen i Skagen.
Ravhandelen med romerne gik i stå cirka 400 efter Kristus, da der opstod uro i de lande, ravruten gik igennem.
Vikingerne, der var dygtige ravfindere, bragte det gyldne materiale vidt omkring i verden. De gav ravet en ny glansperiode.
- Vikingerne var ikke kun krigeriske. De var også gode handelsfolk. Rav var en vigtig eksport-artikel for dem, siger Frants Kristensen.
Efter kristendommens indførelse og nogle hundrede år frem fik rav en tilbagetrukket position i folks bevidsthed. Men omkring 1500-tallet blev havets gyldne sten på ny status-symboler, som konger og enevældige fyrster i Nordeuropa satte højt. Der blev blandt andet lavet prangende lysekroner, skakspil og drikkebægre af rav.
I 1626 blev ravet ophøjet til vraggods, som finderen havde pligt til at aflevere til kongen.
Wildlife Image: Jan Skriver
- Folk og strandfogeder fik ordre til at sende alt det rav, der skyllede i land, til Kronen i København. I flere end 200 år kunne danskerne ikke lovligt samle rav ved strandene og tage stykkerne med sig hjem. Officielt blev der ikke fundet ret meget rav i denne periode. Danskerne gemte naturligvis deres fund, siger Frants Kristensen.
Efter at rav igen var sluppet fri som et folkeligt element og en gratis glæde, tog borgerskabet materialet til sig som brugskunst. Da plastik blev en naturlig del af dagligdagen, dalede efterspørgselen på rav. Fra Anden Verdenskrig og nogle årtier frem overskyggede den moderne plastik det ældgamle forstenede harpiks.
Men ravet har fået en renæssance. I dag er det tilbage i folks bevidsthed som et unikt naturmateriale, som mennesket aldrig vil kunne fremstille magen til.
- Omkring 1980 slog en folkelig interesse for natur og miljø igennem. Folk begyndte at sætte mere pris på det, som naturen havde skabt gennem millioner af år, end på kunstige materialer fremstillet på akkord i industrien. I dag er alle vist på det rene med, at rav har været 40-60 millioner år undervejs mod den kvalitet og skønhed, det har i dag, siger ravsliberen.
Og til alle tider vil myten om den magiske urkraft i materialet tale, fastslår Frans Kristensen:
- Først tager manden ravet, så tager ravet manden.
|
