Dramaet i ”Dybet”
Foto: Flemming Ahlmann
En blishøne blev ramt af ulvetider, da først en rørhøg og så en svartbag ville have den til middag i reservatet Ulvedybet. Naturfotografen Flemming Ahlmann overværede kampen om kødet.
Der lå spredte flokke af blishøns i Ulvedybet. Unge mellem gamle. Grå mellem sorte. Svage mellem stærke.
Pludselig stilede en rørhøg, der over nabolagets tagrør havde svævet med vingerne i V-form som i ”Victory”, mod blishønsene.
Nu skulle der sejres og kød på kløerne. Skræmte flokkedes blishønsene i fornuftig solidaritet.
Rørhøgen lagde sig som en tyst helikopter over flokken, der selv sørgede for at piske stemningen og vandet op.
Foto: Flemming Ahlmann
Der gik ikke lang tid, så havde rovfuglen spottet den svageste, netop den blishøne, der synede som det letteste måltid.
Inde på dæmningen holdt naturfotografen Flemming Ahlmann fra Aalborg i sin bil. Og han stillede skarpt på dramaet i ”Dybet”.
- Da rørhøgen havde valgt sit bytte, satte den kløerne i ryggen af blishønen og blev siddende. Rovfuglen nærmest red på blishønen, der blev trykket ned i det lave vand. Der lå den i mindst fem minutter og sprællede. Benene lavede næsten kølvand efter den, fortæller Ahlmann.
Foto: Flemming Ahlmann
Nu var det spisetid. Rovfuglen ville trække sin mad op af vandet og flyve ind på land for at fortære.
- Blishønen var for tung, så rørhøgen tabte den ned i vandet. Det opdagede en svartbag. Den ankom straks til stedet, og så begyndte en duel mellem rørhøgen og svartbagen. Mågen og rovfuglen prøvede på skift at få blishønen op af vandet. I mindst 25 minutter bølgede kampen frem og tilbage. Men det lykkedes ingen af parterne at få blishønen fri af vandet, fortæller Flemming Ahlmann.
Foto: Flemming Ahlmann
Under hele dramaet levede byttet. Sådan lige på livets alleryderste mandat.
Med ét fløj rørhøgen og svartbagen hver til sit. Det var sensommer, og der var masser af føde i landskabet. Hvorfor spilde mere tid på en godt brugt blishøne?
Imens døde den sorte fugl. Forgæves skulle man mene. Men i ”Dybet” er der masser af ål, som godt kan lide kød, som tiden gør mørt. Der er altid en vinder i kampen om kødet.
|
