Ansigt til ansigt med gråsælen
Danmarks største indfødte pattedyr, gråsælen, er ved at blive mere almindelig efter at have været udryddet.
| Af Jan Skriver 02.12.2002
|
Nysgerrigt rejser den sig op af vandet og kigger direkte på en. Det er som at få øjenkontakt med en Kong Neptun uden arme.
Hvis sælen viser sig i profil, leder dens hovedform straks tanken hen på en hund. En sælhund, forstås.
Vi står ansigt til ansigt med gråsælen, et af Danmarks mest sjældne pattedyr, der de senere år er set hyppigere og hyppigere i vore farvande.
Gråsælen blev i 1967 fredet i Danmark, men da var den udryddet. Nu er den på vej tilbage. Gråsæler fra den voksende bestand i Østersøen bliver i stigende grad set i Smålandsfarvandet og nordpå i Kattegat.
- Det er sandsynligt, at vi vil opleve gråsælen vokse i antal de kommende år. Fra knoglefund og historiske beretninger ved vi, at gråsælen sandsynligvis har været mere talrig i Danmark, end den spættede sæl, hvis bestand i dag er på 10.000-12.000 individer (før sælpesten i 2002 krævede cirka 3.500 døde sæler, red.), siger Jonas Teilmann, der er biolog og sælforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Arktisk Miljø, Roskilde.
Sælforskeren mener, at den danske bestand af gråsæler tæller mindst et halvt hundrede dyr.
- Tallet er et groft skøn. Men det er ganske vist, at der i 2001 blev registreret en flok på 17 gråsæler, der hvilede i sælreservatet Rødsand vest for Gedser. På Anholt er der noteret mindst 10 gråsæler, mens Læsø og Hesselø har huset nogle få rastende dyr. Og ved Sveriges sydspids, Falsterbo, hvor enkelte unger bliver født hvert forår, er op imod 75 gråsæler talt på en gang, siger Jonas Teilmann.
Også i Vadehavet, i den vestlige del af Limfjorden og flere steder langs Vestkysten er der set gråsæler de senere år.
Disse dyr stammer formentlig fra De britiske Øer, hvor bestanden af gråsæler er på op imod 30.000. En lille bestand findes også i den tyske del af Vadehavet.
Østersøens voksende bestand af gråsæler menes at tælle et sted mellem 5.000 og 10.000 individer. For et århundrede siden var der formodentlig det tidobbelte i farvandet.
- På Anholt, Rødsand og Als er der i februar-marts fundet døde unger af gråsæler. Det beviser, at dyrene stammer fra Østersøen, for her føder gråsælerne deres hvide, uldhårede unger sidst på vinteren. På De britiske Øer og langs Norges vestkyst føder gråsælerne deres unger i slutningen af september og til et stykke ind i november på afsides og fredelige skær og holme. Derfor må en nyfødt gråsæl, der for eksempel bliver fundet på Jyllands vestkyst sidst på året, stamme herfra, mens forårsfundene i Danmarks østlige farvande har rødder i bestanden ved Estland og Finland. Denne forskel i fødetidspunktet er en tilpasning til forholdene i Østersøen, hvor gråsælerne uforstyrret føder deres unger i drivisen, siger Jonas Teilmann.
En voksen han af gråsæl kan veje op imod 300 kilo. Vi har at gøre med en stor og stærk sæl hvis nysgerrighed og tilbøjelighed til at rejse sig op af vandet for bedre at kunne overskue situationen, har gjort den til et let bytte for jægere. Også den kendsgerning at de hvide, uldhårede unger af gråsælen først skifter pels, og er klar til at gå i vandet efter mindst tre uger på land, har gjort arten sårbar. Jagt og forstyrrelser fik formentlig gråsælen til at forlade de danske farvande. Nu frister fred og ro tilsyneladende nye generationer af sælernes sværvægtere.
|
