Sældød giver ny viden
Foto: JTV Film og TV Produktion
Epidemien blandt Nordvesteuropas spættede sæler giver forskerne en mulighed for at få et indtryk af bestandens generelle sundhed og trivsel.
| Af Jan Skriver 20.11.2002
|
Den nåede kun at blive få måneder, den bare en meter lange spættede sæl, som vildtkonsulent Anton Linnet fra Thy Statsskovdistrikt nu samler op på fjordbredden et sted i den vestlige del af Limfjorden.
Formentlig blev den født i juni. Den døde i hvert fald en grå dag i november.
- Læg mærke til at dyret er velnæret, siger Anton Linnet.
- Det er karakteristisk, at stort set alle de sæler, der er bukket under i løbet af epidemien, har været i god foderstand. Det hænger sammen med, at sælpesten har forårsaget lungebetændelse hos de ramte. Det er i realiteten lungebetændelse og ikke sælpest, dyrene dør af. En sæl, der får betændelse i sine lunger, vil dø i løbet af få dage. Dyret når derfor ikke at sulte og blive mager, inden det dør, siger vildtkonsulenten.
Foto: JTV Film og TV Produktion
Siden sensommeren har statsskovdistrikterne og kommunerne ved Limfjorden samlet 363 døde spættede sæler fra farvandet. De er med i den pulje på godt 3.350 artsfæller, der er blevet ofre for sælpesten i de danske farvande. I alt er godt 22.000 spættede sæler døde i hele Nordvesteuropa i løbet af 2002.
- Midt i det triste syn med dyngerne af døde sæler, må vi glæde os over, at forskerne nu har mulighed for at få et grundigt kendskab til dyrenes generelle sundhed, siger Anton Linnet.
- Alle de hele, friske dyr vil blive obduceret hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Roskilde. Og vi tager prøver af kæber og tænder på de sæler, der er for rådne, når vi finder dem. Derefter kan forskerne lave DNA-analyser og få svar på en række konkrete spørgsmål om dyrene.
Foto: JTV Film og TV Produktion
- Måske kan vi få et fingerpeg om sælernes færden i farvandene. Svømmer dyrene meget omkring fra region til region, eller er de stedfaste i bestande, hvor der ikke er synderlig udveksling med individer fra andre områder? Sådan et svar vil jeg gerne have ud af situationen, siger Anton Linnet.
- Det er også enestående, at vi nu kan sammenligne sælernes sundhed i 1988, da den seneste epidemi ramte os, og i dag 14 år senere. Vi kan for eksempel få at vide, om sæler er blevet mindre påvirket af miljøfarlige stoffer, siger vildtkonsulenten.
I 1988 døde 60 procent af Danmarks spættede sæler. 2002-epidemien har kun krævet 25-30 procent af bestanden, skønner eksperterne.
En sælpest er et naturligt indslag i sælernes verden. Selv om dyngerne af døde sælkroppe kan virke overvældende, vil der sandsynligvis kun gå få år, før bestanden er på lufferne igen.
Foto: JTV Film og TV Produktion
- Omkring Læsø kan vi faktisk overhovedet ikke fornemme, at 200 døde sæler er skyllet ind på vores strande denne sommer. Umiddelbart er der ligeså mange sæler i farvandet omkring øen, som der var før sælpesten brød ud, siger Flemming Henriksen, der er Skov- og Naturstyrelsens skovløber på øen i Kattegat.
Før sælpesten brød ud i foråret 2002, blev den danske bestand af spættede sæler skønnet til cirka 12.000 dyr.
|
