Sæler på nettet
Wildlife Image: Jan Skriver
Først gik de I nettet, så kom de PÅ nettet.
Af Jan Skriver
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har ved sælreservatet Rødsand vest for Gedser i garn fanget gråsæler og spættede sæler, som derpå har fået monteret satellitsendere på issen.
Formålet er at afsløre, hvor sælerne færdes i vore farvande året igennem.
Der er meningen, at isenkrammet med den himmelske forbindelse skal fortælle forskerne, hvordan sæler reagerer, når der bygges en vindmøllepark til havs i dyrenes nabolag.
Energikoncernen SEAS står sammen med Energi E2 bag den kommende vindmøllepark.
På SEAS’s hjemmeside www.seas.dk/vind kan man følge sælernes færden det næste års tid.
Der er sælbetjening ved tastaturet, om man så må sige.
|