Europamester i skarvgylp
Foto: JTV Film & TV Produktion.
I løbet af 20 år har biologen Poul Hald-Mortensen samlet og undersøgt 7000 gylp fra danske skarver
Af Jan Skriver, den 14.5.2002
Vi er ude for at tælle ynglende skarver på øen Melsig i Arup Vejle. Og for at samle levninger fra en sand fiskegourmet.
Bevæbnet med en køkkenrulle lister biologen Poul Hald-Mortensen sig af sted mellem rømmede reder af skarver.
Han samler små faste boller og pakker dem sirligt ind, som var det glaskugler fra et juletræ.
Foto: JTV Film & TV Produktion.
- Jeg har siden 1980’erne samlet omkring 7000 gylp fra skarver i de fleste danske kolonier. Man kan godt sige, at jeg er en slags europamester i disciplinen at samle og undersøge gylp fra skarver, så jeg kan fortælle, hvad fuglene lever af, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne, og dermed lægger ø og rørskov til to kolonier med de sorte fiskeædere.
Melsig huser cirka 500 par skarver, mens et tilsvarende antal yngler i kanten af tagrørene ved Vesløs Vejle.
Foto: JTV Film & TV Produktion.
- Jeg samler gylpene tidligt om morgenen, da skarverne netop har gylpet dem op. Det er skarvens menu fra dagen forinden, jeg får i hånden. Derhjemme renser jeg fiskenes øresten fra gylpet. Ørestenene, som er hårde, gør mig i stand til at afsløre, hvilke fiskearter skarven har ædt. Og hvor lange og tunge fiskene har været. Generelt kan jeg sige, at en skarv æder, hvad den falder over på sin vej. I reglen er fiskene 10-20 centimeter lange. Arter som ålekvabbe, kutling, ulk, torsk og alle fladfisk er vigtige føde-emner for skarverne, siger Poul Hald-Mortensen.
Da skarven, der kræver 300-500 gram fisk hver dag til livets ophold, er udsat for et voldsomt had blandt fiskere, og tilsyneladende er en kilde til en endeløs debat, er det vigtigt, at vide konkret, hvad den fortærer.
Poul Hald-Mortensen bidrager med sine gylp-analyser til et sagligt fundament for diskussionerne.
|
