Forbyd fiskeriet tæt på Hirsholmene
Wildlife Image: Jan Skriver
Det er fiskerne og ikke skarverne, der udgør det virkelige problem omkring Danmarks skinnende naturperle øst for Frederikshavn, det videnskabelige reservat Hirsholmene, mener skarv-ekspert.
af Jan Skriver, den 12.3 2001
Et af Nordvesteuropas mest unikke ynglesteder for kystens fugle, øgruppen Hirsholmene, er langt mere truet af fiskere, der sætter deres garn alt for tæt på stenøerne, end de er af skarver, som breder sig.
Det mener skarv-eksperten og fugleoptælleren Jens Gregersen, der siden 1975 har mandsopdækket skarverne på Vorsø i Horsens Fjord. Her findes en af Danmarks største kolonier, der tæller rundt regnet 3000 par.
Gregersen, der er forfatter til bogen ”Skarvens kyster”, har netop skrevet et brev til miljøminister Svend Auken (S), hvori han opfordrer til en anden strategi omkring forvaltningen af Hirsholmene. Auken gav for få dage siden grønt lys til at bekæmpe skarverne på Græsholm, en af øerne i Hirsholmene. Kolonien, der i 2000 talte 1200 par, skal halveres dette forår.
Det er usagligt at beskylde skarven for at være skyld i fiskeriets nedtur. Fiskeriet i danske farvande var i krise, længe før skarvbestanden begyndte at vokse, mener skarv-eksperten Jens Gregersen. Wildlife Image: Jan Skriver
- Bekæmpelsen vil tage trykket af fiskernes voldsomme had til skarven. Men den er ikke saglig ud fra en biologisk betragtning, for det er ingen løsning at halvere en skarvkoloni. På Hirsholmene og Læsø er der en stor pulje af ikke-ynglende skarver, måske op imod 5000 fugle, der hele tiden vil være klar til at etablere nye kolonier. Det vil ikke have nogen effekt overhovedet at forhindre 600 par i at få unger på vingerne, siger Jens Gregersen.
Han mener derimod, at det kritiske naturblik bør rettes mod de erhvervsfiskere, som kræver skarven væk. Og som beskylder den sorte fugl for at stå bag alskens ulykker.
- Jeg har talt ynglefugle på Hirsholmene i mange år. Hver sæson kan jeg se, at fiskerne sætter deres garn alt for tæt på øerne. Både terner og tejster drukner i nettene. Denne problematik udgør en langt større fare for naturværdierne, end skarverne nogensinde vil gøre, siger Jens Gregersen, der kalder Hirsholmene for et naturområde i europæisk topklasse. På den baggrund bør det betragtes som et nationalt klenodie, hvor fuglelivet råder.
Skarv-eksperten finder det usagligt at beskylde skarven for at være årsag til den generelle nedgang i fiskeriet i danske farvande.
- Da jeg for 25 år siden begyndte at følge kolonien på Vorsø, var der 600 par skarver på øen. Fiskerne sagde dengang, at fuglene havde ødelagt fiskeriet fuldkommen i Horsens Fjord. I øvrigt mente fiskerne også i 1950’erne, da der kun var 500 par skarver i hele Danmark, at fuglen var alt, alt for talrig, siger Jens Gregersen.
- Fiskeriet i Horsens Fjord gik ned der i 1970’erne. Det samme skete i Roskilde Fjord og i Limfjorden. Men i de fjorde var der overhovedet ingen skarver dengang. Det er slet og ret usagligt at gøre skarven til syndebuk i debatten om den generelle nedgang i fiskeriet, der har fundet sted de seneste årtier, siger Gregersen.
Tejsterne er populære i modsætning til skarverne. Både tejster og skarver æder fisk. Men tejsten er køn, mens skarven er frastødende. Så ålekragen har et problem. Wildlife Image: Jan Skriver
Skarv-eksperten minder om, at tejsterne, de små sort-hvide alkefugle med røde fødder, som er nogle af Hirsholmenes mest prominente og populære ynglefugle, lever af fisk, ligesom skarven gør. Men tejsterne er ikke hadet, de er ligefrem elskede. De vil aldrig blive ofre for en regulering.
- Tejsten minder om en lille pingvin, så den er sympatisk. Skarven derimod er meget synlig, og mange finder den frastødende, så den må godt bekæmpes. Sagligheden er ikke til at få øje på i denne sammenhæng. Næh, fra statslig side burde man i stedet for afledningsmanøvrer med tilfældige skarvreguleringer undersøge, hvilken indvirkning på Hirsholmenes unikke fugleliv, fiskeriet tæt på øerne har, siger Jens Gregersen.
Gregersen bemærker, at den kommende regulering af skarvkolonien på Græsholm, der vil finde sted i april, dybest set er primitiv. Dog ikke i en grad som skarvbekæmpelser i Egypten. Her bruger man dynamit på skarvens rastepladser. På Hirsholmene vil man nøjes med at smøre skarvens æg med et stof, så æggene aldrig klækker.
Selv da Danmarks bestand af skarver kun talte få hundrede par, mente fiskerne, der var alt for mange fugle, beretter Jens Gregersen, der i tre årtier har fulgt skarverne tæt.
|
