Store fugle vælger private skove
Wildlife Image: Jan Skriver
Ørne, storke, hejrer og store hornugler kan ikke finde fred og ro i statsskovene.
Af Jan Skriver
De store vingefang i den danske fuglefauna sværger til rolige, private skove, når de skal bygge deres rede.
Selv om de offentlige skove udgør 30 procent af Danmarks skov-areal, yngler kun ganske få procent af de fuglearter, som er følsomme over for forstyrrelser, i statsskovene.
Sky og vagtsomme arter som den sorte stork, kongeørnen, havørnen, fiskeørnen og den røde glente yngler næsten udelukkende i danske skove, der er i privat eje.
Det viser en opgørelse som biologen Knud Flensted, der er fredningskonsulent i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), har lavet.
Wildlife Image: Michael Sand
Knud Flensted har kigget nøje på de seneste cirka 10 års ynglefund af nogle af de mest forstyrrelsesfølsomme arter i den danske fugleverden. Derpå har han fordelt oplysningerne om de ynglende fiskehejrer, sorte storke, kongeørne, havørne, fiskeørne, røde glenter og store hornugler efter skovenes ejerforhold.
- For de mest sky og følsomme arter som sort stork, kongeørn og havørn er billedet entydigt. De yngler kun i private skove, siger fredningskonsulenten.
- Statistisk set har jeg i denne sammenhæng ikke haft store tal at arbejde med i min undersøgelse, men mønsteret er klart. Alle de omkring 10 lokaliteter, hvor man har kendskab til yngleforsøg af sort stork i Danmark siden 1980, er private skovområder. Danmarks enlige par kongeørne yngler i et privat-ejet skovområde uden offentlig adgang. Det samme er tilfældet med de syv par havørne, som i 2001 har beboet reder her i landet, siger Knud Flensted.
Analyserer man ynglestederne og ejerforholdene i skovene hos en mere almindelig, men dog følsom fugleart som den kolonirugende fiskehejre, træder de private skoves fordele markant frem.
- Den seneste total-tælling af danske fiskehejrer fra 1991 viste, at godt 6700 par fiskehejrer ynglede her i landet fordelt på 127 kolonier. Af den samlede bestand ynglede 89 procent i de private skove. Kun omkring 660 par fiskehejrer byggede rede i statsskove, og af disse kolonier var en betydelig del placeret på statsejede områder, hvor der på grund af forskellige frednings- eller reservat-restriktioner er adgangsregulering som for eksempel på Vorsø i Horsens Fjord. Kolonierne af fiskehejrer i statsskovene var generelt også mindre end kolonierne i de private skove. I gennemsnit talte fiskehejre-kolonier i private skove 55 par, mens gennemsnittet i statsskovene var nede på 41 par, fortæller Knud Flensted.
Biologen påpeger, at fiskehejren ikke er nogen kræsen fugl, hvad angår træer og variation i skovbilledet. Den etablerer sig gerne i en tæt og set fra en naturmæssig synsvinkel trist gran-bevoksning, bare den finder fred.
Det samme er tilfældet med den store hornugle. Her viser analysen fra DOF’s fredningskonsulent, at kun et af de 20-30 hornuglepar, man kender, yngler i statsskov. Dette mønster går igen hos fiskeørnen og den røde glente. Ud af cirka 20 yngleforekomster af fiskeørn i Danmark i de senere år er blot én rede anbragt i statsskov - resten findes i private skove. Præcis det samme billede tegner sig for dette års bestand af den røde glente.
- Min undersøgelse giver et fingerpeg om, at ureguleret offentlig færdsel kan være et problem for visse fuglearter, men problematikken bør undersøges langt mere udførligt, end jeg har gjort, inden man træffer beslutning om at åbne for yderligere færdsel i de private skove. Jeg har ikke i min opgørelse korrigeret for landskabstyper og naturkvalitet i de skove, hvor fuglene yngler. Det er imidlertid påfaldende, at der tilsyneladende ikke er nogle af de store følsomme fuglearter, der foretrækker den naturkvalitet og den skovtype, der findes i statsskovene, siger Knud Flensted.
Wildlife Image: Michael Sand
Dansk Ornitologisk Forening er i øjeblikket bekymret over de forslag, der er fremsat om at ændre færdselsreglerne i naturbeskyttelsesloven, så man frit vil kunne færdes overalt og på alle tidspunkter i private skove. Men foreningen mener, at man bør se mere nuanceret på skovgæsternes muligheder, end det sker i dag.
- Opgørelsen over de store vingefangs fravær i statsskovene er med til at understrege behovet for at etablere fredfyldte lommer for vildt og fugle i de offentlige skove. Omvendt synes DOF også, at private skovejere mange steder kunne være mere fleksible, end de er i dag, så publikum får lov til at færdes frit i udvalgte områder, hvor der eksempelvis ikke sker noget ved at plukke anemoner uden for stierne. En fleksibilitet ville tage toppen af kravet om en fri færdsel, der dybest set risikerer at skade det fugleliv, som man blandt andet er taget i skoven for at opleve, siger biolog Knud Flensted.
|
