Sengehalm til storken
Foto: Niels Fabæk/AVnatura
Storkerederne i Vegger og Vesløs er blevet tjekket af Danmarks førende storkeekspert, Hans Skov. Han fik et lift i en lift og steg til vejrs.
Af Jan Skriver, den 27.3.2002
De gamle storke-reder er klar. Spørgsmålet er nu, om storkene også er det.
Hans Skov, der i tre årtier har fulgt den danske bestand af hvide storke meget tæt, har netop været i landsbyerne Vegger i Himmerland og Vesløs i Thy for at se, om der er klar hjemmebane til den folkekære flyver.
- Reden i Vegger på toppen af den gamle skorsten til smedens værksted vejer måske 800-900 kilo. Jeg har fjernet en del græs, som er vokset op i reden. Hvis vegetationen for alvor får rodfæste, kan reden blive så våd og tung, at læsset tipper, siger Hans Skov, der fletter friske bøgegrene ind i reden for at forstærke den.
Desuden rydder han op i storkerodet, for reden flyder med gamle handsker og plastik. Sågar en øldåse slæbte den gamle hanstork til huse i 2001, da han var fatters alene i ådalen.
Så vidt er det tilsyneladende kommet med ensomme danske storke, at de har slået sig på dåsen.
 Foto: Niels Fabæk/AVnatura
Hans Skov har halm og spagnum med op i liften. Som afrunding på oprydningen og reparationen i reden, forer han storkehjemmet. Tilbage er så kun at håbe på, at det pludselig vil suse af mindst to par storkevinger over Vegger.
- Jeg tror bestemt fortsat på storken i landsbyen, selv om 2001 blev det første år uden danske storkeunger, siden den hvide stork i 1400-tallet vandrede ind og bosatte sig i Danmark, siger Hans Skov.
Men storkeeksperten slår fast, at det voldsomme dyrkningstryk, som det danske landskab naturmæssigt set er tynget af, skal lettes, hvis storken skal få det markant bedre her i landet.
 Foto: Niels Fabæk/AVnatura
- Storkens føde er forsvundet, fordi vi i stor målestok har gjort vådområder, enge og ekstensive landbrugsområder til drænede og intensivt dyrkede kornmarker, hvor sprøjtegifte spiller en stor rolle, siger Hans Skov.
- Storkens forsvinden er et faresignal om, at Danmarks natur er blevet fattigere. Også andre fuglearter, der er knyttet til engene, er gået voldsomt tilbage. I løbet af bare 25 år er 8 ud af 10 par viber forsvundet fra de danske marker, siger Hans Skov, der påpeger, at lavvandede vådområder sammen med enge, der bliver afgræsset, er storkens vigtigste terræn i Danmark.
- Hvis vi genopretter mere våd natur, hvor storken kan finde sin føde, har vi en chance for at få en storkebestand igen. Man skal tænke på, at storken går frem i næsten alle lande omkring os.
- Set fra en storks synsvinkel er Danmark blevet et goldt land. Tilbagegangen har intet med klima-ændringer at gøre, for somrene har tværtom ændret sig en smule til gunst for arten. Ej heller er det boligmangel, som afholder storkene fra at stifte bo. Der findes her i landet op imod 300 storkereder, der er klar til indflytning, hvis bare det nærliggende landskab bliver vådt og føderigt nok til fuglene, siger Hans Skov.
 Foto: Niels Fabæk/AVnatura
At den hvide stork er folkekær langt over gennemsnittet og snildt kan konkurrere med nationalfuglen, knopsvanen, i popularitet, er tydeligt i Vegger.
I 2001 havde storken 65 års jubilæum på toppen af den gamle skorsten hos den snart 92-årige smedemester Erhardt Nielsen i Aagade.
Men kun hannen dukkede op.
Nu håber Vegger Borgerforening på et frugtbart storkeår. Det skal i hvert fald ikke være skorstenens ydre fremtoning, som får fuglene til at flyve videre. Den vil blive kalket efter alle håndværkskunstens regler.
Statistikken fortæller, at Veggers hvide stork sandsynligvis vil stemple ind mellem 5. og 15. april.
Med et er statistik, noget andet er storke-realiteter.
|
