Storken er landet i den Jyske Ås
Uventede gæster nær Netnatur.dk adressen ved den Jyske Ås mellem Frederikshavn og Hjallerup
Tekst og foto: Michael Sand 21.05.2007
Først trillede min gode naboer Erik og Ulla Thomsen op ad indkørslen.
– Der går to storke på markerne mellem Kvindbjergvej og Holskovbækvej, fortalte de. Det var da en nyhed. Og i næste nu trillede vi af sted med teleobjektiv og masser af plads på det digitale lager. Det var min ligeså gode nabo Peter Kristensen, der først havde observeret de uventede gæster og givet meldingen videre til både Erik og Ulla og undertegnede, der havde en off-line dag, da den bemærkelsesværdige nyhed klikkede ind på hhv. computer og telefonsvareren. Tidligere samme dag fik jeg en sms fra en bukkejæger på jagt på Skindbjergvej, der efter nedlæggelse af en seksender d. 18. maj om aftenen observerede en stork sætte sig i et træ, mens han slæbte bukken til bilen. – Jeg har været i det storkerige Marokko i indeværende forår og derfor er jeg ikke i tvivl. Det var en stork, der fløj over mig og satte sig i træet, skrev Hans Andersen fra Bælum…
|