Gumpetung rekord

Wildlife Image: Jan Skriver
Af Jan Skriver, den 12.01.2002
Sangsvanen hører til de tungeste fugle, der er i stand til at lette og flyve. Den befinder sig i sværvægtsklassen i selskab med stortrapper, albatrosser og kondorer.
Den tungeste sangsvane, som nogensinde er registreret, vejede 16 kilo. Det var en fugl, som biologen Bjarke Laubek i foråret 1994 fandt død under en højspændingsledning i Østvendsyssel.
Svanen var formentlig tungt lastet med fedtdepoter til rejsen mod sine nordlige ynglepladser, da den tørnede mod ledningen og faldt til jorden, så det kunne registreres på Richter-skalaen.
|