|
Hold jagthunden i bur 
Wildlife Image: Michael Sand
En jagthund kan ikke stimuleres i en hundegård - uanset, hvor mange kvadratmeter den har at boltre sig på. Hundens behov for fysisk og psykisk motion kan ikke tilfredsstilles bag lås og slå. Men en hund, der får sine sociale behov opfyldt, vil som regel elske opholdet i gården, hvis den vel at mærke er indrettet rigtigt.
Tidligere gik de fleste jagthunde i hundegårde. Oftest hele dagen, hele året og hele livet. De hunde, der virkelig blev brugt, levede sikkert et ganske udmærket hundeliv. Mange - måske de fleste - blev dog ikke stimuleret i tilstrækkelig grad. Desværre var det ikke sjældent, at hundene kun kom uden for gården, når ejeren skulle bruge dem på jagt.
Naturligvis behøver nutidens hunde ikke at leve som enten inde- eller udehund. Mange indehunde tilbringer dagligt nogle timer i hundegården - til glæde for både dem selv og deres ejere. Har man mulighed for at indrette en hundegård, vil opholdet med andre ord kun gøre hundens korte liv en smule lykkeligere.
Beslutter man sig for at indrette en hundegård, er det første spørgsmål, der melder sig; “Hvor skal den placeres?”. Nu er hunde jo vagtsomme og giver ofte hals, når der kommer besøg. Derfor er mange tilbøjelige til at placere hundegården lidt af vejen - eventuelt bagest i haven. Som regel er denne løsning dårlig. I stedet bør man placere den ganske tæt ved huset, da den tætte kontakt gør det lettere at lære hunden, hvad den må reagere på, og hvad den skal ignorere.
Er der ikke i forvejen fast bund på det udvalgte sted, må det absolut anbefales at etablere en sådan. Selv den mest solide græsplæne kommer hurtigt til at ligne en pløjemark. Og en tilsølet hund får ikke mange invitationer til kaffe i ejerens fine stuer. Mange jagthunde er på den måde blevet permanente hundegårdshunde - selv om familiens intentioner fra starten var anderledes. En hundegård med fast bund vil tillige forhindre hunden i at grave sig ud under hegnet og er dertil mere hygiejnisk og nemmere at holde ren.
Kan man finde et passende sted med fast bund, kan man i sagens natur spare sig selv for en del arbejde. I modsat fald må man lægge fliser eller støbe en bund. Husk at bunden skal have et fald, så vandet kan løbe fra. Eventuelt kan der tilknyttes et afløb eller en sivebrønd.
I et lille område på ca. 1 kvadratmeter kan den faste belægningen erstattes af perlegrus. Hunden vil hurtigt finde behag i at lette sig i gruset, og det kan gøre renholdelsen lettere. Har man mulighed for at placere hundegården under nogle gamle træer, der kan give skygge og læ, er det en fordel. Ellers kan man overveje at overdække dele eller hele gården. Dog skal man ikke lukke solen helt ude.
Det er i og for sig underordnet, hvor stor du laver hundegården. Som nævnt er den ikke beregnet til at motionere hunden i. Otte - 10 kvadratmeter er dog det mindste man kan tilbyde én hund. Har man flere hunde, kræver de naturligvis mere plads, og man bør i så fald gøre det muligt at inddele gården, da det i visse situationer kan være fordelagtigt, at hundene kan skilles fra hinanden. Eventuelt hvis en af hundene er syg, skadet eller løbsk.
Ved at vælge en af de mange færdiglavede, galvaniserede hundegårde, der udbydes i handelen, kan man slippe forholdsvis let - og dyrt - over byggeriet. Normalt leveres disse i galvaniserede moduler, som næsten er uforgængelige og vedligeholdesfrie. Opstillingen er ukompliceret, da de enkelte elementer blot skal boltes sammen og placeres direkte på underlaget. Den eneste umiddelbare ulempe ved de færdigkøbte hundegårde er prisen. Selv en beskeden hundegård løber hurtigt op i adskillige tusinde kroner.
Er man lidt mere til gør det selv og vil spare en sum penge, kan man selv lave en hundegård af lidt træ og lidt tråd. Vi har spurgt dyrlæge, kennelejer og “gør det selv mand” Ulrich Thorup-Jensen om råd til indretning af en funktionel, billig og næsen vedligeholdsfri hundegård.
- Lægter af lærk eller trykimprægneret træ egner sig godt til formålet. Materialet er let at arbejde med, og har styrke til at holde til selv den største hund. Kan man fremskaffe lærk er det nok det mest ideelle materiale, da lærk er meget modstandsdygtig over for råd og svamp. Lærk er desuden helt ugiftigt og skal kun efterbehandles med rå linolie med års mellemrum.
Laves hundegården i moduler på eksempelvis 300 x 180 cm, kan disse sammensættes efter ønske ved at de skrues sammen i hjørnerne. Ønsker man en større hundegård, bør den sammensættes af mindre moduler på eksempelvis 200 x 180 cm, da de mindre moduler virker mere stabile end de store.
Efter forboring skrues lægterne sammen i alle samlinger med 12-15 cm lange skruer. Den første tværstiver sættes fast i “foder og drikkehøjde”, da holdere til foder- og vandskåle bør skrues fast, idet ikke fastgjorte skåle hurtigt bliver brugt som legetøj. Ophæng og skåle kan, for en forholdsvis beskeden sum, købes hos forretninger, der forhandler landbrugsudstyr.
Tværstiver nummer to fastgøres 40-50 cm over den første. Herved fås den største styrke i den nederste halvdel, hvor belastningen bliver størst. Alligevel skal alle hjørner dog forstærkes med vinkelbeslag. Skal hundegården stå et vindudsat sted, vil det være en god ide at forsyne modulernes nederste 20-30 centimeter med en eller anden form for vindfang, for dermed at reducere bundtrækket.
Jeg vil anbefale, at modulet beklædes med galvaniseret flethegn af den type, som kendes fra sportspladser. Hegnet har den store fordel, at det kan “gi´ sig” og derfor ikke kommer ud af form, selv om hundene hopper op ad det. Flethegnet kan fås med forskellige maskestørrelser, men en maskestørrelse på ca. 50 mm er passende. Hegnet sømmes til trærammen med kramper og med ca. 5 cm afstand. Der laves det nødvendige antal lignende moduler med den forskel, at der i et modul laves et hul til hundehuset og i et andet en dør.
Åbningen til døren bør ikke være smallere end 80 cm. Det skal nemlig være muligt at få en trillebør med ind i gården. Skal hundegården også bruges til hvalpe, er det en fordel at todele døren. På den måde kan man lade den underste del på f.eks. 30 cm være lukket, når man går i hundegården. Dermed undgås nemmere udbrud og klemte poter.
Hundegården samles med trådsiden indad, da lægterne ellers kan virke som stige under eventuelle forsøg på udbrud, slutter Ulrich Thorup.
Tekst:Michael Sand, den 1.1.2000
|
