|
Hundeannonce 
Wildlife Image: Michael Sand
Er man en ny og uerfaren hvalpekøber kan hundemarkedet virke ganske uoverskueligt. Det kan være vanskeligt at læse eller rettere tyde en hundeannonce. De præmieringer og titler der henvises til, siger jo ikke nybegynderen et hak. Ja selv erfarne jægere og hundefolk har ofte problemer med at hitte rundt i det store virvar af titler og præmieringer. Men kan man læse varedeklarationen, har man i sagens natur bedre mulighed for at vurdere “produktets” kvalitet.
Inden man stirrer sig blind på prøvehundens lange resultatliste må man stille spørgsmålet - siger det overhovedet noget om hundens medfødte kvaliteter. Hvis en givet superhvalp bliver købt af en fører, der ikke interesserer sig for at udnytte hvalpens medfødte anlæg, forbliver den livet igennem på det jævne.
Måske bliver det ligefrem en umulig hund. En pestilens som aldrig får mulighed for at præge fremtidens hundegenerationer, selvom hunden med den rette dressur, måske var blevet en drømmehund. Omvendt vil en hund med middelmådige anlæg ofte nå langt med den “rigtige” køber og fører. Den lykkelige kombination af dygtig hund og dygtig fører eksisterer heldigvis også. Alligevel er der ikke tvivl om, at de naturlige selektioner forlængst er sat ud af spil. Vi mennesker kan jo aldrig erstatte naturens lov. Vores erstatning for “overlevelse af den bedst egnede” vil kun være en erstatning. Alligevel er prøver - og udstillingsresultater nødvendige kriterier for avlen, hvis ikke det skal ende i ren anarki.
Når hundene bedømmes på prøver og udstillinger er der oftest kun tale om en øjebliksvurdering. Dommerne kan af gode grunde ikke vide, hvordan hunden klarer sig udenfor marken eller udstillingsringen. Kan den højt præmierede brugshund holde til strabadserne på en hel jagtdag og har den smukke eksteriørhund problemer med pels eller ører?
Forældrehundenes resultater på prøve og udstilling er dog hundekøberens varedeklaration. Ja køberens eneste dokumentation for, at arvemassen har den kvalitet man håber på. Nogen garanti for, at hvalpene arver forældrenes anlæg, kan man naturligvis aldrig opnå. Men såfremt hvalpekøberen kun havde avlernes egne ord at rette sig efter, vil det få ganske uoverskuelige konsekvenser. For naturligvis er forældrehundene glimrende jagthunde, når opdrætterne selv skal sige det.
I mange tilfælde kan det også være at forældrene rent faktisk er fremragende jagthunde. Også selvom en eller måske ingen af forældrene har “bevist” deres evner på prøver. Alligevel bør hundekøberen undersøge, hvad andre mener om forældrehundene og i den forbindelse kan prøve - og udstillingsresultater være en god hjælp. Ved at tilegne sig lidt kendskab til vilkårene for prøver og udstilling kan hundekøberen så at sige, minimere risikoen for - ja undskyld udtrykket - at købe katten i sækken.
Kap 1.
Markprøver
Markprøverne skal være retningsgivende for avlen. Sådan var det engang og sådan er det stadig. Selvom der også er gået sport i prøverne, bedømmes hundene endnu under jagt eller jagt lignende forhold. I grove træk skal hunden finde, tage stand, holde og rejse en fasan, agerhøne eller sneppe. Hundene bedømmes i unghunde -, åben - brugs-, fuldbrugs - og vinderklasse. Kun på efterårets brugs-, fuldbrugs - og vinderklasser skydes og apporteres der fugl. Men selvom flere forskellige organisationer afholder markprøver, er det kun deltagelse i de såkaldte “anerkendte prøver” der er relevant for hundekøberen. Selvom også “ikke anerkendte prøver “ bedømmes efter “Fælles markprøve regler” er det normalt kun de anerkendte prøver, der udleverer skriftelig begrundelse for resultaterne. Og disse dommerkritiker kan spille en stor rolle for hundekøberen. Navnlig hvis forældrehundene ikke har opnået præmiering på prøverne. Ved at læse disse kritiker kan man ofte se hvor skoen trykker. Er det hunden eller føreren der ikke har evnerne eller var parret ganske enkelt forfulgt af uheld.
U.K.
Hvis forældrehundene allerede har været brugt i avlen, bør hvalpekøberen undersøge om afkommet har været vurderet på mark. Navnlig deres deltagelse i unghundeklassen er i givet fald interessant. Det skyldes, at man i unghundeklassen forsøger at vurdere hundens “format” - og ikke førerens. Det vil sige, at mindre dressurfejl ikke påvirker dommerens præmiering af hunden. I stedet danner man sig et indtryk af hundens mere eller mindre medfødte kvaliteter. Navnlig jagtlyst og det der kaldes søg, fart og stil vægtes højt, da førerens indflydelse på disse kvalitetskriterier er meget begrænset. I hvert fald hvad fart og stil angår. Unghundens “medfødte” fuglebehandling vurderes naturligvis særdeles højt.
Førstegangskøberen kan dog have problemer med at tyde dommerens kritiker. Var den præmierede hund heldig og den ikke præmierende uheldig? Blandt andet derfor diskutere man i øjeblikket en mere brugervenlig bedømmelse af unghundene. En bedømmelse hvor hundenes forskellige kvaliteter hver især udtrykkes ved en talværdi.
Å.K.
Når hunden er “voksen” bedømmes den i åbenklasse, hvor dressurkravene er betydelig højere end i unghundeklassen En 1. præmie i åbenklasse anses normalt for at være en fejlfri dagspræstation, hvor hundens medfødte format samt dressur er i orden. Men også hunden som opnår en 2. - og 3. præmie i åben klasse regens for at være en god jagthund. Man bør dog undersøge, hvor mange nuller forældrene har i deres resultatlister. Et vist antal er acceptabelt, da alle kan være uheldige. Men omvendt skal man ikke udelukke den anden mulighed, nemlig, at hunden ganske enkelt var heldig den pågældende prøvedag.
Kun hvis hunden tager stand for fugl, kan den præmieres. Og det kan ofte være et problem, da mange hunde som har både format og dressur i orden, kan stille på prøve en del gange uden at få en regulær mulighed for at vise, hvad den kan. For køberen havde det været en fordel, hvis der blev angivet en streg eller et I.F.F (ikke for fugl) i resultatlisten, ligesom udstillingshunden jo kan tildeles et KIB for “kan ikke bedømmes”.
Brugsprøve
Brugsprøver bedømmes som en åbenklasse prøve, hvor både format og dressur vurderes. Dog skal hunden tillige apportere det vildt der fældes for den. Med andre ord bedømmer man både hundens arbejde før, under og efter skuddet. Der skydes altså fugl for hunden og følgende kritik burde give en første præmie på en brugsprøve. “ Hunden går i et veldækkende søg. Stilen er god, med god galopaktion og høj hovedføring. Farten er høj. Den opnår stand, rejser på førenes ordre og er rolig i fuglens opflugt og skyttens skud. Den finder, henter og bringer den fældede fugl korrekt.
V.K.
Første præmie i en åben- eller brugsprøve er billet til deltagelse i vinderklasserne, (kontinentale hunde skal have to gange første præmie) forudsat, at hunden har bestået de apporteringsprøver der kræves for henholdsvis engelske - og kontinentale hunde. Hvis hundeavleren kan henvise til forældrehundenes placeringer i en vinderklasse, kan man være rimelig sikker på, at forældrehundene har evner ud over gennemsnittet. Vinderklasserne er dog konkurrence. Og som sådan bedømmes prøverne. Der konkurreres både forår og efterår. Men om efteråret bliver der skudt fuglevildt. Derfor er der naturligvis meget prestige i en placering på en af efterårsvinderprøverne. Ikke mindst, da hundens arbejde efter skuddet kan afgøre placeringen. 1. vinderen kan på nogle af vinderprøverne tildeles et CACIT eller “certifikat til international brugsprøve championat” hvis hunden er af international høj standard.
Fuldbrugsprøve
De tre årlige fuldbrugsprøver er de prøver som stiller de største krav til hundens alsidighed. Prøven afholdes over to dage og hunden skal vise sine evner i mark, skov og vand. For at stille op på en fuldbrugsprøve kræves en 1. præmie i mark( Åben klasse eller brugsklasse) og en 1. præmie schweiss( 400m/3 t). Via et pointsystem, hvor alle kvaliteter udtrykkes ved en talværdi, afgøres det om hunde skal have 1.,2. eller 3. præmie eller ingen præmie. Dog er der indlagt en hel del stopprøver og derfor er det ikke nødvendigvis de hunde der opnår flest point, der bliver præmieret. Det er den alsidige hund, som kan løse alle prøvens opgaver tilfredsstillende, der bliver præmieret på en fuldbrugsprøve.
Kap 2.
Apporteringsprøver
Det er vigtigt, at den stående jagthund kan apportere. Det er dog vanskeligt at se på selv en god apportør om den har medførte eller tillærte evner. Diskussionen om lyst - eller tvangs apportering er naturligvis vigtig i forholdt til avlsarbejdet og den nye hundefører skal derfor være opmærksom på, at de gode apporteringsevner som forældrehundene fremviser ikke nødvendigvis er medfødte. Man kan jo ikke se på hunden om føreren har brugt 10 eller 1000 timer på at opnå resultatet.
Slæb og apportering
En apporteringsprøve består af en kaninapportering, en vandapportering og to dueapporteringer. Bestået apporteringsprøve er et krav for at stille i V.K. og brugsprøven hos de engelske racer, ligesom slæb og apporteringsprøven er en kvalifikationsprøve for de kontinentale racer. De kontinentale må dog forny deres prøver hvert andet år, hvis de fortsat ønsker at deltage i V.K. prøverne.
Schweiss
Ønsker man at deltage i fuldbrugsprøven må man bestå 3t/400 m schweissprøven med 1. præmie. Der er nemlig flere forskellige former for schweissprøver. Der er 400m, og 1000meters, tre timers og 20 timers. Den mindst vanskelige er den nævnte 400m/3t og den vanskeligste 1000m/40 timers. Kun ganske få procent af de stående hunde vurderes på schweissprøver.
Kap 3.
Udstilling
Der har i de seneste år været en del turmult omkring hundenes eksteriørbedømmelser. Nogle jægere mener hundenes udseende bliver vægtes for lidt - andre mener, det vurderes for højt. De fleste samles omkring det principielle - hundenes skal ligne racen og du på jagt og heldigvis har specialklubberne for de stående hunderacer ikke uoverskuelige konflikter på dette område.
U.K.
Unghunde bedømmelsen har mere interesse for avlerne end for køberen, idet avlerne på et tidligt tidspunkt kan vurdere resultatet af forskellige parringer. Åben klasse er derfor den klasse som hvalpekøberen bør koncentrere sig om. Selvom forældrehundene klarede sig godt i unghundeklassen er det langtfra givet, at den også kan opnå 1. præmie i åben klasse, når den er færdigudviklet. Måske bliver den for stor, måske for lille eller spinkel.
Å.K.
Når hunden er over to år bedømmes den i åben klasse. De fleste hunde er nu ved at være færdigudviklet og specialklubber ser helst, at avlshunde kan hente mindst en 2. præmie i Å.K. hvis de skal anvendes i avl. For hanhunde er det dog et mere eller mindre formelt krav, at de har opnået mindst en 1. præmie i åben klasse.
V.K.
En første præmie i åben klasse giver adgang til vinderklassen ligesom en “særdeles lovende unghund” kan deltage, hvis den i øvrigt opfylder betingelserne m.h.t. markprøvepræmiering. Minimumskravet for at blive udstilet i V.K. er nemlig mindst en tredje præmie på mark. En vinderprøve afvikles som en konkurrere, hvor der placeres h.h.v. 1., 2., 3. og 4 vinder. Førstevinderen kan, hvis dommeren finder standarden høj nok, tildeles et dommercertifikat.
Kap 4
Hundeannoncen
Hundeannoncer består ofte af mere eller mindre sigende forkortelser. Ved du eksempelvis hvad DKCH, DKJCH og DKBRCH betyder? Hundekøbere er dog som de fleste andre købere. Man læser ikke varedeklarationen og håber, at alt er i den skønneste orden. Titler har det jo med at gøre indtryk, men som bekendt er det ikke alt der skinner som er guld og nogle titler er så absolut mere interessante end andre.
Superhvalpe til salg
Et kuld stående hunde er otte uger og dermed salgsklare den 32.13.
Far: Supermands Tarzan: DKCH, DKBRCH. INTBCH, Derby vinder 199. Fem gange 1. vinder i V.K. Danmarksmester i 199. og 199.
Mor Dianas Yngling: DKJCH, første vinder på jyske fuldbrugsprøve 199. - 199.
Hvalpene er DKK registrerede og begge forældre er HD frie.
DKCH
Dansk Eksteriørchampionat tildeles den hund der mindst tre gange af mindst tre forskellige dommere er blevet 1. vinder med certifikat i vinderklasse på en udstilling. Det sidste certifikat skal være opnået i åben klasse alderen. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at hunden er fundet racetypisk. DKCH kan kun opnås såfremt hundens jagtlige egenskaber er i orden. Derfor kræves det, at udstillingshunden opnår en 1. præmie i åben - eller brugsklasse. Enkelte klubber kræver tillige, at hunden er fundet HD fri.( mindst b1)
DKJCH
Et jagtchampionat kræver, at hunden har opnået 1. præmie på dansk brugsprøve, samt en 1. præmie i åben klasse på udstilling. Desforuden skal hunden have to placeringer som nummer et, to eller tre på efterårets vinderprøver, hvor der fældes fugl. Den ene af disse placeringer kan erstattes af en 1. præmie på brugsprøve. Hos de kontinentale racer er kravet kun, at hunden placerer sig i vinderklassen en gang. Til gengæld kræves en førstepræmie på dansk fuldbrugsprøve. Er det en ruhåret hønsehund må den tillige en tur omkring dyrlægens røntgenapparatur. Kun hvis hundens hofter bedømmes som mindst b1 kan den få et DKJCH
DKBRCH
For at få tildelt et Dansk brugschampionat skal hunden have opnået 1. præmie i åben klasse på anerkendt udstilling. Derudover skal den mindst tre gange stå øverst på skamlen på en vinderprøver. De to af placeringerne skal være opnået på efterårets vinderprøver, hvor der fældes fugl. En af disse placeringer skal være opnået på en fælles vinderprøve. ( D.M., DJ, DKK, FJD) 1. vinder på Dansk Jagthunde Derby tæller som en 1. vinder hos de engelske racer. En 1. vinder på en fuldbrugsprøve tæller som en vinderklasse hos de kontinentale.( Forudsat at førstevinderen opnåede første præmie.) Resultatet fra en fuldbrugsprøve kan kun udgøre den ene vinderplacering til championatet. Ruhårede kræver tillige en HD bedømmelse på mindst b1.
INTBCH
For at få det International brugsprøve championat skal hunden have et DKBRCH. Derudover skal hunden opnå CACIT i to forskellige lande. Et CACIT eller et “certifikat til international brugsprøve championat” er udtryk for, at hundens er af international høj klasse. Et CACIT tildeles kun 1. vinderen.
Dansk Jagthunde Derby
Hvert år afholdes der Jagthunde Derby for de engelske racer i det kalender år de fylder to år. Det er uden tvivl den mest prestigefyldte unghundeprøve, idet man så vidt muligt forsøger at vurdere hundens medfødte anlæg. Altså hunden som den er, inden dressuren slører de medfødte anlæg.
D.M.
En hund skal kvalificere sig til Danmarksmesterskabet. Det vil sige, at den skal være placeret på en fælles vinderprøve som arrangeres af enten DKK, FJD eller DJ. Førstevinderen fra specialklubbernes efterårsvinderprøve kan dog også deltage ved DM. Det kan eksempelvis være 1. vinderen fra Dansk Pointer Klub - eller Dansk Ruhårs Klub. Det er Dansk Jagthunde Udvalg(DJU) som arrangere DM og kun hundens præstationer på selve prøven tæller og ligesom det gælder for alle andre vinderprøver, kan der ikke medbringes goodwill fra andre prøver.
DKK registrerede
Alle stående hunde registres i DKK som tillige er garant for at hvalpene øretatoverers eller mærkes på anden vis. En DKK registrering er ikke noget kvalitetsstempel i sig selv, men betragtes som en selvfølge.
HD
Selvom jagthunde normalt er sunde hunde, er der flere ting, der tyder på, at hundene i stigende grad rammes af forskellige former for arvelige skavanker. HD eller hofteledsdysplasi er et eksempel på en arvelig disponibel sygdom. Det vil sige, at en hund som er disponeret kan udvikle HD som i værste fald kan medføre, at hunden bliver ubrugelig på jagt. HD kan også opstå som følge af forkert foder og motion. HD er er et stort problem for nogle racer - og et mere eller mindre ubetydeligt problem for andre. Som hvalpekøber bør man derfor undersøge om racen - og i givet fald forældrene er plaget af HD. Ligeledes vil det være en god ide at undersøge om bedsteforældrene er fotograferet for lidelsen. DKK har som de eneste i Danmark autorisation til at bedømme dyrlægens indsendte røntgenfoto. De indsendte fotos klassificeres på skalaen. A1,a2, b1,b2,…e1,e2 hvor a og b hunde normal kaldes for HD frie. Nogle klubber accebtere dog kun b1 som HD fri.
Tekst: Michael Sand, den 1.1.2000
|
