|
Inden hvalpen ankommer 
Wildlife Image. Michael Sand
Inden hvalpen ankommer til dens nye omgivelser, er der visse ting, som man bør anskaffe sig, og det tilrådes, at alt er klart og tilrettelagt, inden den ankommer.
Hvalpen vil fra første færd begynde at tilpasse sig hjemmets regler, og jo tidligere den ved, hvor den skal sove, spise, drikke og besørge, jo bedre. Samtidig skal alle i familien være klar over, hvem der gør hvad. Bedst er det, at der kun er en, som har det fulde ansvar, og at alle andre støtter op omkring den politik, som er vedtaget.
Hundekurv
Langt de fleste hvalpe vil være tilbøjelige til at bide i deres hundeseng. En hundekurv lavet af det populære fletmateriale holder derfor ikke længe. I begyndelsen kan man anvende papkasser, indtil hvalpens tyggealder går på retur. Alternativt kan man anskaffe en kurv af hård plast. Kurven holder i reglen hvalpetiden ud, selv om vedvarende angreb naturligvis efterlader sine spor.
Kalkulerer man med at skifte kurven ud, inden hvalpen er fuldt udvokset, må det tilrådes at købe en, som ikke er større, end hvalpen kan mærke kanterne i kurven, når den ligger sammenrullet. Kurven skal dog være så stor, at hvalpen har mulighed for at ligge udstrakt. Husk at hundens opholdssted altid skal være isoleret fra gulvet. Enten skal kurven, kassen eller sengen være hævet fra underlaget med en tætsluttende sokkel, eller også skal den være forsynet med en isolerende bund.
Hundefløjte
Stille føring er altid at foretrække. Jo færre signaler, man skal give sin hund, jo bedre. Intet kan ødelægge jagtens stemning og omdømme som desperate hundeføreres højlydte og nedladende udbrud. Der findes hundeførere, som foretrækker at styre hunden helt uden brug af verbale kommandoer. De fleste får dog brug for at skulle stoppe hunden, kalde den hjem eller sende den i en anden retning etc. Og i den forbindelse er en fløjte uundværlig.
Udbuddet af hundefløjter er ganske stort, og det kan være vanskeligt at finde den fløjte, man agter at træne hunden med. En ting skal man dog være klar over. Fløjten skal holde hundens liv ud. Er hunden først vænnet til at lystre en fløjte, skal man ikke skifte til et nyt signal. Og sker det, at man mister eller ødelægger hundens barndomsfløjte, skal man under alle omstændigheder være klar over, at det kan være en lang og vanskelig proces at omskole hunden til det nye signal. Ingen fløjter har nemlig helt identiske signaler, om end der markedsføres plastfløjter med identiske lydbilleder.
Vælger man en benfløjte, får man en fløjte med et helt unik fløjtesignal, og vælger man en af de for vores ører lydløse stålfløjter, får man en fløjte, som gør det muligt at komme tæt på idealet om stille føring. Forudsat at fløjtens stilleskrue er sat på lydløs vel at mærke!
Hundesnor og halsbånd
Der findes et utal af forskellige hundesnore. I mange år har halsbånd og en tilhørende rem med karabinhage været det mest almindelige. Hunden kan dermed hurtigt kobles ellers sættes fri, og ved at holde halsbånd og rem separat er hunden altid forsynet med lovpligtigt navneskilt, som sidder i halsbåndet. I dag anvendes tillige halsbånd i kraftige farver. På den måde minimeres risikoen for, at hunden overses ved skudafgivelse for eksempel i en stresset aflivningssituation, hvor et stykke råvildt påskydes uden at forende øjeblikkelig.
I dag er der mange, som foretrækker en simpel, flettet bomuldsnor med løkke til hundens hals i den ene ende og en tilsvarende til hundeførerens hånd i den modsatte. Dog med den forskel, at hundens løkke løber gennem en metalring så remmen virker som et kvælerhalsbånd. Disse remme er meget behagelige at gå med, fylder lidt og kan ligge i en lomme, når hunden arbejder. Dog skal hunden stadig være forsynet med et halsbånd påhæftet skilt med ejerens navn og adresse, når den ikke er koblet.
Apportbukke og dummyer
Stående hunde lærer traditionelt at apportere apportbukke af træ, hvorimod de generelt mere apportglade spaniels og retrievere ofte lærer at apportere ved hjælp af de bløde, sandfyldte dummyer af kanvas.
Wildlife Image: Michael Sand
En tennisbold bør også indgå i værktøjskassen til hvalpetræningen.
Såfremt hunden skal lære tvangsapport kan en traditionel apportbuk, som er hævet lidt fra jorden, have en fordel, når hunden skal lære at samle emnet op. Alligevel er valget mest et spørgsmål om traditioner. Også stående hunde eller andre racer, som skal lære at apportere ved hjælp af tvang, kan startes op på dummyer. Ikke mindst, da de bløde dummyer minimerer risikoen for, at hundens læber klemmes, hvad der altid er risiko for, når man klemmer hundens kæber sammen om en hård apportbuk.
Senere, når hunden har lært at apportere ved hjælp af tvangsmetoden, bør træbukken afløses af de langt mere handy dummyer, som hundene generelt synes at have en særlig lidenskabelig lyst til at bære. Apportbukkens tilhængere hævder sågar, at den ophidsende dummy kan være med til at fremme hård mund eller andre varianter af dårligt vildtgreb og -behandling. Derfor skal hunden først introduceres for de bløde dummyer, når den har lært at gribe ordentligt om den mindre interessante buk af træ, hævdes det.
Tekst:Michael Sand, den 8.4.2001
|
