|
Bunden skal lægges 
Wildlife Image: Michael Sand
På jagt og i hundesport spiller de små marginaler en stor rolle. Men fodring før, under og efter afprøvningen har mere end blot marginal betydning.
Tungen ud af munden og et kedeligt, uinspireret søg. Gassen er gået af hunden, og den viser begyndende træthed på sit livs opvisning. Måneders forberedelse synes spildt. Hvad er der gået galt?
- Spørgsmålet er nemmere at stille end at besvare, siger dyrlæge Kim Hesvang, som i mange år har arbejdet med tophundes ydelser og præstationer.
Som tilsynsførende på en væddeløbbane for greyhounds har han lært meget om sammenhængen mellem foder og ydelse. Erfaringer, som er vanskelige at indsamle hos andre former for højtydende brugshunde.
Hos jagthunde kan det være meget vanskeligt at finde en bevislig sammenhæng mellem foder og ydelse. Mange faktorer indgår i hundens ydeevne. Næppe to jagtdage er således helt ens. Vind, temperatur og terrænforhold kan variere fra dag til dag. Derfor er det yderst vanskeligt at anvende de foderforsøg, som jægere og andre brugshundeejere laver privat. Foder er således blevet et spørgsmål om tro snarere end et spørgsmål om viden. Men måske kan erfaringer fra væddeløbshundene kaste nyt lys over det populære, men kontroversielle emne. Hos væddeløbshunde kan man nemlig nemmere afgøre, hvordan forskellige former for energitilførsel påvirker hundens ydeevne.
- Inden man bevæger sig ind i problematikken omkring tophundens rigtige fodring op til en krævende jagt eller prøve, skal man være klar over, at jagt- og andre brugshunde har et meget svingende behov for energi. En jagthund har ikke pr. definition brug for et aktivitetsfoder, blot fordi sæsonen er på sit højeste. Hundens foder bør afhænge af ejerens engagement i jagt og jagthundearbejdet. Derfor er nogle jagthunde nærmest at betragte som en slags motionister. Andre må sammenlignes med trimmede topatleter, mener Kim Hesvang, som har arbejdet som dyrlæge i snart 21 år.
Jagtlyst kan bringe en god hund langt, men rigtig fodring før og under en stor prøve kan bringe den endnu længere.
- I brugssæsonen hedder det sig, at alle aktive hunde skal have et aktivitetsfoder. Men det gælder ikke motionisthunden, som går på jagt en gang om ugen. Den bliver blot fed, såfremt foderet har et højt indhold af protein og fedt. Og overvægt påvirker ikke ydeevnen i positiv retning. Omvendt vil den hund, som arbejder hårdt flere dage om ugen, tabe vægt, såfremt den fodres med et almindeligt aktivitetsfoder.
- En hund, som kun anvendes i weekenden, er ikke at betragte som hårdarbejdende. Derfor bør den fodres med et foderprodukt, som er tilpasset hunde med et mere moderat aktivitetsniveau.
Kun hunde, som arbejder hårdt flere gange ugentligt, skal have et foder med et indhold af protein på omkring 26-32% og et indhold af fedt, som svarer til 12-22%.
- Men et godt foder forbedrer ikke i sig selv hundens ydeevne. Der findes ingen mirakelkur, som kan kompensere for manglende træning. Det er indlysende, at hundens formkurve skal tilrettelægges lang tid før den dag eller periode, hvor den skal yde sit optimale.
- En hund, som arbejder rutinemæssigt, vil have en instinktiv fornemmelse af sit energibehov. Den vil foretrække de produkter, der indeholder de næringsstoffer, som den har brug for. En hårdtarbejdende hund vil foretrække føde med et højt indhold af fedt og protein etc. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at ekstreme temperaturer også påvirker energibehovet. Det kræver mere energi at arbejde i hhv. varmt og koldt vejr. Derfor er det ikke sikkert, at hunden indtager samme mængde foder hver dag.
- Men man skal huske, at vores hunde ikke har mulighed for at selektere føden. De må i sagens natur nøjes med det, som vi serverer for dem 1 eller maksimalt 2 gange dagligt. Konstant tilgang til foder kan ikke anbefales.
- Hunden, som flere gange ugentligt arbejder hårdt og længe, vil med al sandsynlighed være fyldt med energi den dag, hvor træningen skal bære frugt, og hunden skal yde sit optimale. Alligevel kan det være klogt at give den lidt ekstra foder dagen før den store dag.
- Giver man hunden en stor mængde energiholdigt foder på én gang, risikerer man, at maven vender. Fænomenet er ikke ukendt. Navnlig store racer med stor brystkasse og stor mavevolumen kan forspise sig med mavedrejning til følge. Derfor kan det være en ide at dele fodermængden op i flere portioner. På den måde kan man tilføre en større mængde energi, end man har mulighed for, når man kun fodrer en eller to gange dagligt. Den fordelte fodermængden gør det med andre ord muligt at akkumulere en større mængde energi i kroppen forud for en given præstation, som kræver hundens absolutte ydeevne.
- Men også på selve dagen kan man maksimere ydeevnen. Inden man rejser hjemmefra, kan det være fornuftigt at fylde lidt fedt og sukker på depoterne. En humpel rugbrød påført et lag svinefedt er faktisk det bedste, man kan give hunden timerne før, den skal yde et krævende stykke arbejde. Derimod er det ikke godt at give den rent fedt, da det kan medføre dårlig eller tynd mave, siger Kim Hesvang.
Har man fulgt de nævnte anvisninger, vil mangel på energi næppe være det svage led i den lange faktorkæde, som samlet set afgør hundens evne til at yde sit bedste. Alligevel mener Kim Hesvang, at det kan være fornuftigt at hælde brændstof på hunden, efterhånden som dagen skrider frem. Men hunden skal ikke fodres med rugbrød eller fuldkostsfoder. Derimod skal tabletter indeholdende druesukker udgøre hundens madpakke. Tabletterne gives regelmæssigt som godbidder under hele afprøvningen eller præstationen.
Wildlife Image: Michael Sand
Hundens madpakke består af vand og sukker, som dog aldrig må blandes sammen.
- Når hunden arbejder hårdt, har den brug for tilførsel af letoptageligt sukker. Under hårdt arbejde vil blodsukkeret være det første, som forsvinder. Dernæst går kroppen så at sige løs på muskelsukkeret. Hunden, som under jagt og andre former for aktivitet, pludselig rammes af kramper, lider ikke nødvendigvis af epilepsi, som det ofte antages. Det er faktisk en sjælden årsag til det pludselige blackout.
- De fleste hunde, som rammes af kramper i forbindelse med aktivitet, er ganske enkelt gået sukkerkolde. Hunden har haft et overforbrug af kroppens sukkerindhold og går pludselig tør. Derfor er det meget vigtigt, at hunden har sukker at arbejde på, når der virkelig kræves noget af den. Skulle en hund alligevel få kramper som følge af mangel på sukker, må man hurtigst muligt hælde noget druesukker i halsen på den. En slurk sodavand eller anden form for sukkerholdig læskedrik kan også anvendes i mangel på druesukker. Dog er light sodavand ikke egnet.
- I den senere tid er det blevet populært at tilføre kroppen forskellige former for præstationsfremmende drikke. Men de flydende væsker virker dehydrerende og trækker vand fra musklerne til tarmen. Derfor kan tilførsel af disse former for elektrolytopløsninger have den modsatte effekt. Tilførsel af det flydende sukkervand kan altså medføre en nedsat præstationsevne. Også mennesker bør afholde sig fra at indtage produkterne. Det er faktisk kun højtydende sportsfolk som f.eks. cykelryttere, som kan indtage elektrolytvæske og derved opnå en forbedring af ydeevnen. Det skyldes, at indtagelsen virker som tilførsel af et slags kunstigt EPO.
- Mange former for elektrolytopløsninger suger vand, og det bevirker, at der bliver mindre blodvæske. Altså at der bliver flere røde blodlegemer pr. ml blod. Og jo flere røde blodlegemer, jo bedre iltoptagelse. Den professionelle cykelrytter kan altså forbedre sin ydeevne ved at dræne kroppen for vand, da han altid har mulighed for at tilføre vand i den mængde, som er nødvendig, for at kroppen alligevel kan fungere optimalt. Dog skal det nævnes, at man tillige kan få elektrolytopløsninger, som presser vand ind i kroppen, så blodet bliver fortyndet.
Hunde har ingen svedkirtler kun ganske få mellem trædepuderne. Den højtydende hund har derfor ikke samme muligheder for at udskille væske, som den højtydende sportsudøver. Kun tungen og udåndingsluften kan bruges som fordamper. Derfor skal vand- og energitilførsel holdes adskilt, når man arbejder med hunde. Hundeejeren opnår derfor det bedste resultat, såfremt han husker at holde vand og druesukker hver for sig. Det er det absolut mest ideelle. Druesukker og jævnlig tilførsel af vand kan i langt de fleste tilfælde holde en veltrænet hund kørende en lang jagt- eller prøvedag.
- Der er ingen grund til at spekulere i EPO eller andre former for doping af de hunde, som skal anvendes til jagt og andre former for brug. Kim Hesvang ønsker derfor ikke at berøre emnet doping af jagt- og brugshunde. - Det svarer til at beskrive, hvordan man laver en rørbombe, som man ikke vil anbefale, at andre giver sig i kast med at fremstille, siger han. Men han kender til problemet. I hans tid som tilsynsførende for væddeløbshundene testede han jævnligt hundene for doping. Men selv om det skete, der blev fundet spor af anabolske steroider i testhundes blod og urin, er doping ikke et generelt problem for denne form for hundesport, understreger han.
I øvrigt mener han, at doping af jagthunde kun har negativ værdi eller i bedste fald ingen. - En jagthunds indsats er ikke kun fysisk. En dopet jagthund vil måske kunne yde lidt mere fysisk, men jeg er overbevist om, at det vil påvirke dens psykiske stabilitet. Måske vil den gå fuglene op, prelle eller nægte at respektere førerens fløjte siger Kim, som selv har trænet pointere til jagt og markprøver.
- Derimod kan man ganske uden risico tilføre tophunden B-vitamin. Hos greyhound har vi konstateret en forbedring af hundens løbstider ved at tilføre den B-vitamin forud for et givet løb. Såfremt man giver en væddeløbshund 100 gange den anbefalede daglige dosis, kan hunden forbedre sin præstation med det, der svarer til længden af en hundenæse. Det lyder ikke af meget. Men i en sportsgren, hvor vinderen ofte findes på målfoto, er dette faktisk temmelig meget. Også jagthunde og andre brugshunde vil kunne yde en bedre præstation, såfremt man giver dem en B-combin pr. 10 kg legemsvægt fem dage før en krævende jagt eller prøve.
- Når dagen er slut, skal hunden tilbydes sit daglige foder. Dog må aftenens fodermængde gerne være opblødt i vand, selv om man normalt serverer foderet tørt og direkte fra fodersækken. Igen kan det være en ide at fordele foderet over et par gange for at undgå, at den sultne hund forspiser sig og måske tildrager sig en mavedrejning, slutter Kim Hesvang.
Kim Hesvang
Kim Hesvang fungeret som dyrlæge i 21 år. I 1990 startede han selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kirurgiske og medicinale lidelser hos mindre husdyr. Kim er tillige tilknyttet Vital Petfood Group, hvor han er ansvarlig for forskning og udvikling inden for dyremad.
Tekst: Michael Sand ms@netnatur.dk 01.01.2000
|
