|
Flåt i hundepelsen 
Wildlife Image: Michael Sand
Navnlig jagthunde er meget udsatte for flåtoverfald. Hundene arbejder i højt græs og andre former for vegetation, der fungerer som flåtens springbræt til et blodholdigt dyr som f.eks. en jagthund. Derfor er der risiko for, at hunden bliver smittet af den farlige borrelia fra flåtens tarmmiljø.
Angreb af flåter er en erhvervsrisiko, som jagthundene må leve med. Når først de små blodmider på størrelse med et knappenålshoved har hægtet sig fast i hundens pels, slipper de ikke så let. En stor del vil før eller siden finde frem til et blødt punkt, hvor de kan slå sig ned. Her vil de bide sig fast og begynde at malke hunden for blod.
Dette er der ikke i sig selv noget problem i. Hunden kan snildt undvære de få mængder blodvæske, som snylterne labber i sig. Men er flåten smittet med den farlige borrelia, kan hunden lige som mennesket komme til at lide af sygdommen borreliose.
Desværre kan det være vanskeligt at afgøre, om hunden er inficeret. Manglende energi, træthed, hævede led, forstyrrelse i balancen, irriterede lymfekirtler samt opkast og diarré kan være tegn på, at hunden er ramt af borreliose. Desværre er symptomerne ikke entydige, og kun ved at lave en blodanalyse kan man slå fast, om hunden er inficeret.
Højt græs fungerer som springbræt for den fuldt udvoksede flåt. Dog kan den ikke springe i ordets egentlige forstand, men må nøjes med at hægte sig fast ved berøring med en kommende vært og bloddonor.
Såfremt der er velbegrundet mistanke om, at hunden er ramt af den nævnte sygdom, bør man straks indlede behandlingen. Da er der ingen grund til at afvente dyrlægens diagnose. Jo hurtigere behandlingen starter, jo større er chancen for at komme bakterierne og smitten til livs.
Det er vigtigt, at man straks søger dyrlæge, såfremt man har mistanke om sygdommen. Selv om symptomerne forsvinder efter en periode, bærer hunden stadig på bakterierne. Viser dyrlægens diagnose, at hunden lider af borreliose, skal den behandles med antibiotika.
Mange bruger at fjerne flåten med et stramt greb mellem to negle. Men derved kommer man nemt til at klemme flåten, og så kan tarmindholdet presses ind i bidsåret. Og er flåten en af de bakterieramte individer, er grobunden for sygdommen sluppet løs.
Der tilbydes medicinske præparater, som kan minimere risikoen for at flåter og andet utøj bider sig fast i hunden, ligesom der findes specielt flåtfjernerværktøj.
Tekst: Michael Sand, den 4.5.2001
|
