Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Op til fødslen

Wildlife Image: Michael Sand

 

Det er vigtigt, at der er ro omkring tæven op til den periode, hvor hun skal føde.  Stress og uro kan nemlig fremkalde problemer.

 

Allerede 4-5 uger efter parringen kan mange dyrlæger mærke, om tæven er med hvalpe eller ej. Såfremt din dyrlæge ikke har denne fornemmelse i fingrene, kan man ultralydsscanne tæven og derved afgøre, om parringen har båret afkom.

 

Efter løbetiden bliver nogle tæver falsk drægtige, og vil 1,5 til 2 måneder efter blødningen få tyndt sekret i patterne, ligesom bugomfanget ofte vil øges. I visse tilfælde vil tæven tillige bygge rede og begynde at samle på sko og andre ting, den finder rundt omkring i hjemmet, eller hvor man nu har sin hund.

 

I visse tilfælde kan hun få en depression og være meget ulykkelig og urolig i denne periode. Mindre foder og øget aktivitet kan muligvis hjælpe hende.

 

Det er vigtigt, at der er ro omkring tæven op til den periode, hvor hun skal føde. Alt skal helst fungere, som det plejer. Stress og uro kan nemlig fremkalde en forbigående vesvækkelse. Navnlig førstegangsfødende kan bevidst udsætte fødslen på grund af nervøsitet. Lad tæven få ro og hold børn og naboer væk. Fortrolige omgivelser og mennesker, er den bedste vefremkaldende medicin.

 

Man skal dog være opmærksom på, at nogle racer er disponeret for fødselsproblemer. Er tæven i god mental og fysisk kondition, skal du dog ikke tage sorgerne på forskud. Derimod kan fedme, dårlig kondition, kalkmangel og for lavt blodsukker medføre svage veer. Ligeledes kan infektionssygdomme hæmme uddrivelse af hvalpene, ligesom for få fostre kan betyde, at den hormonelle stimulering udebliver.

 

Såfremt tæven går over tiden, kan det i værste fald medføre, at hvalpene dør. I de sidste dage kan hvalpene tillige vokse sig så store, at det vanskeliggør fødslen. Dog er det ofte problematisk at beregne det eksakte tidspunkt for fødslen, og det er mere normalt end unormalt, at tæven går nogle dage over.

 

Man skal tilkalde dyrlæge

 

Man skal tilkalde dyrlæge, hvis der kommer grønt eller sortgrønt udflåd til syne, uden at hvalpene viser sig. Det betyder nemlig, at en eller flere moderkager har løsnet sig.
Man bør kontakte dyrlægen, hvis der kommer skarpt lugtene eller grønt udflåd op til terminen.
Ved slemme tilfælde af falsk drægtighed.

 

Tekst: Michael Sand, den 27.4.2001 




Nuværende situation
20 Nov 2008


Delvist skyet
6°C
Solopgang 7:55 am
Solnedgang 3:55 pm