|
Trafikant dressur 
Wildlife Image: Michael Sand
I de sidste 15 år er råvildt-bestanden fordoblet. Men også biltrafikken er steget voldsomt over de sidste år, og resultatet er flere påkørte dyr. Men hvordan forholder man sig, når dyr og uheld rammer bilens kofanger.
Af Ivar Høst
Til trods for at man gennem opsætning af vildtspejle og andre anordninger kan reducere antallet af påkørte dyr, vil man aldrig helt kunne undgå, at råvildtet krydser vejnettet og dermed kolliderer med trafikken.
Mange er dog usikre på, hvordan de skal opføre sig, såfremt uheldet er ude. Hvis dyret er dødt, er der ikke så meget at gøre. Dog skal man huske, at dyret tilfalder grundejeren. Det kommer nemlig bag på mange, at selv om sammenstødet har medført skader på bil eller andet materiel, repræsenterer kødet fra det dræbte dyr ikke et lovligt plaster på såret.
Flygter det påkørte dyr fra påkørselsstedet, er situationen straks værre. Selv om der ikke er synlige tegn på, at dyret har taget skade af sammenstødet, kan man aldrig vide, om dyret er uskadt eller alvorligt kvæstet. Derfor må man altid sørge for, at dyret bliver eftersøgt.
Schweisshundefører Jens Lindstrøm har gennem årene været ude til eftersøgning af mange påkørte dyr og mener, at bilisten selv kan gøre meget for at forbedre resultatet.
- Det vigtigste er, at stedet, hvor dyret blev ramt, afmærkes tydeligt. Det er vigtigt, at man som hundefører kan starte eftersøgningen på det sted, hvor dyret blev påkørt. Det lyder meget enkelt. Desværre er det tit sådan, at vi får en helt forkert angivelse af ulykkesstedet. Og er det tilfældet, betyder det, at vi mange gange bruger tid og energi på ingenting. Navnlig er det vigtigt, at vi anvender hundens evne til at koncentrere sig optimalt. Lang tids eftersøgning i et forkert angivet område kan betyde, at hunden er træt og ukoncentreret, når vi endelig finder frem til dyrets flugtrute.
- I dag kan man på alle landets falckstationer få en streamer til at sætte op i forbindelse med en vildtulykke. Anvender bilisten den, har vi en meget større chance for at finde dyret, siger Jens Lindstrøm.
Det er ikke en god ide at forsøge at aflive det ramte dyr, selv om man kan se, det sidde i marken eller skoven. Man risikerer blot, at dyret springer op og løber sin vej. Sker det, bliver eftersøgningen meget vanskeligere.
- Det virke ikke særlig humant at lade dyret sidde, selv om man ved, det er såret. Men som bilist skal man blot sørge for at afmærke stedet og kontakte Falck. Derefter vil de kontakte den nærmeste schweisshundefører, som efterfølgende vil tage sig af opgaven. Det giver det mest sikre resultat.
- Risikoen for at påkøre et stykke råvildt er ikke lige stor hele året. Et af de tidspunkter, hvor risikoen er størst, er i maj måned. På dette tidspunkt sker store omvæltninger i bestanden. Både bukke og råer etablerer territorier, hvilket resulterer i at dyrene jager rundt med hinanden og dermed lettere forvilder sig ud på de trafikerede veje. Desuden er der særlig stor risiko for sammenstød, når solens opgang falder sammen med arbejdsdagens begyndelse, slutter Jens Lindstrøm.
|
