|
Golden retriever 
Wildlife Image: Michael Sand
Golden retrieveren er fremavlet i sidste halvdel af det 18. århundrede, og racen stammer fra grænseområderne mellem Skotland og England.
Ejendommen Guisachan, beliggende nær ved Loch Ness, var det oprindelige hovedsæde for golden retrieveren. Den tids hunde omtales som wavy-coated retrievere, hvor de mest yndede var de gyldne og stråfarvede.
Hverken farvemæssigt eller racemæssigt var racen dog stabil på den tid, da der i perioden blev foretaget mange krydsninger for at fremelske en apportør, som egnede sig specielt godt til områderne omkring Guisachan.
Racen udvikledes gennem blandinger af flatcoated retriever, tweed-water spaniel, new foundlænder, collie og labrador. Desforuden blev der anvendt en enkelt blodhund samt settere i de første krydsninger, ligesom et par russiske retrievere menes at have påvirket avlen omkring år 1870. Indtil året 1911 var racen kendt som gule flatcoats, og først derefter blev golden retrieveren anset som en selvstændig race under den engelske kennel klub.
Selv om udgangspunktet for avlen var at skabe en effektiv apportør, navnlig til ande- og gåsejagt, er det en kendt sag, at racen med tiden blev særdeles populær blandt ikke-jægere. I dag findes der således en field trail type af golden retrieveren på samme måde, som det ses hos spaniels og labrador retrievere. Disse er som regel mindre, hurtigere og mere lærenemme end den traditionelle type.
På jagt anvendes golden retrieveren primært til arbejdet efter skuddet, men ses tillige anvendt som drivende hund. Racen er kendt for gode nerver og stor lyst til at samarbejde med sin fører.
Pelsen er halvlang, glat og let bølget. Farven er gyldengul i forskellige nuancer. Skulderhøjden er 51-61 cm.
Tekst: Michael Sand, den 18.5.2001
|
