|
Hædret for natarbejde 
Foto: Allan Nørregaard
Ivan Jørgensen har haft fire schweisshunde. Nu er det labradoren Sultan og den ruhårede hønsehund Dusty, der står i Schweissregistret.
Schweisshundefører Ivan Jørgens labrador, Sultan, kåret som årets schweisshund
- Jeg er ikke til rampelys, men har det bedst bag linjerne, og når vi er ude om natten.
Alligevel er schweisshundefører Ivan Jørgensen, Græsted i Nordsjælland, glad for, at hans labrador “Sultan” løb af med titlen, Årets Schweisshund, ved Dansk Kennel Klubs Internationale udstilling i Herning.
Kåringen af Sultan blev motiveret med mange eftersøgninger om aftenen og natten efter dyr, påkørt i trafikken. Sidste år udførte Ivan Jørgensen, som foruden med Sultan står opført i schweissregistret med “Dusty”, en ruhåret hønsehund, 63 eftersøgninger efter hjortevildt og husdyr, påkørt på vejene i Nordsjælland. Derudover søgte han i 37 tilfælde efter anskudt hjortevildt, og i de i alt 100 tilfælde han blev kaldt ud med sine hunde, endte 58 eftersøgninger med et positivt resultat.
Sultan og Ivan Jørgensen gjorde turen til Herning for at modtage hæderen: En erindringspræmie og bevis på titlen. Med fulgte tillige en check på 5.000 kr., som Sultan dog ikke skal spise hundefoder for. Pengene går nemlig til schweissarbejdet i Danmark. Og det har Ivan Jørgensen det fint med.
- Selv om jeg ikke er til rampelys, var besøget på udstillingen i Herning en god oplevelse, som også betød et opgør med nogle fordomme om hundeudstillinger, siger Ivan Jørgensen til Netnatur.dk.
- Netop nu, hvor jagten er på sit højeste, har jeg i de sidste otte dage været på eftersøgninger dag og nat – også efter dyr, påkørt i trafikken.
Frekvensen af påkørt hjortevildt i Nordsjælland er den højeste på landsbasis. Udover landets største fritstående bestand af dåvildt, der har Gribskov som kerneområde, står der i Nordsjælland ret meget råvildt. Dertil 35-40 stykker kronvildt. Da der samtidig er flere stærkt trafikerede veje i regionen, så er det klart, at der er risiko for påkørsler, når vildtet krydser vejene i deres vekslen mellem skovene og det åbne land. Og risikoen bliver ikke mindre af, at der ofte køres stærkt.
Tekst: Henning Kørvel, den 11.11.2002
|
