|
Opret dig som bruger 
|
Ingen plads til udskejelser 
Foto: Allan Nørregaard
En schweisshundefører skal være klar til at rykke ud, når hjortevildt er påkørt eller anskudt på jagt.
I lighed med tusinder af danske jægere var Ivan Jørgensen, Græsted i Nordsjælland på bukkejagt, da den gik ind 16. maj. Men han havde kun opholdt sig i Græsted Hegn, som hans bolig ligger i kanten af, i 20 minutter, før mobiltelefonen ringede. Det var Falck. Om han ville køre til Kildevej i Tibirke, for der havde en bilist påkørt et stykke råvildt?
Hunden fandt hurtigt dyret, en gaffelbuk, der lå død i vejkanten et stykke fra det sted, hvor den blev ramt af bilen, da den sprang over vejen. Kort efter at have fundet den trafikdræbte buk ringede hans mobiltelefon igen. Nu var det en jæger, der ikke kunne finde den buk, han havde skudt til, men også her fandt Ivan Jørgensens hund bukken, en flot seksender, død, eller forendt, som jægerne benævner det. Med en dræbende riffelkugle var bukken løbet 200 meter, før den faldt død om, og just som den var fundet, blev Ivan Jørgensen kaldt ud til endnu en jæger. Også her fandt hunden bukken død efter en flugt fra skudstedet på cirka 140 meter.
Foto: Allan Nørregaard
Ivan Jørgensen har haft fire schweisshunde. Nu er det labradoren Sultan og den ruhårede hønsehund Dusty, der står i Schweissregistret. Ruhåren kan aflive et dyr ved et bid i struben.
Ivan Jørgensen, 54 år, er blandt de cirka 160 registrerede schweisshundeførere i Danmark, som med specialtrænede hunde kan tilkaldes til eftersøgning og aflivning af anskudte og påkørte dyr: Råvildt, kronvildt, dåvildt, sikavildt, grævlinger, ræve og husdyr. Schweiss er det tyske ord for vildtblod, og ordningen med de specialtrænede hunde, organiseret i Schweissregistret, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen, har dyrevelfærd som omdrejningspunkt. Men schweisshundeførere er ikke desto mindre ulønnede, og det er deres interesse for sagen, der holder sammen på ordningen.
- Man skal altid være rede til at rykke ud. I sidste uge blev jeg en aften kl. 23.30 ringet op af Falck, fordi en bilist på Helsingevej havde påkørt et krondyr, der var blevet slynget op over bilens tag, så forruden var knust. Jeg søgte forgæves efter dyret til kl. 2 om natten, men da jeg kunne se, at dyret har kunnet springe over en to meter bred og ligeså dyb grøft, tror jeg, at det er sluppet fra påkørslen med en hudafskrabning, vurderer Ivan Jørgensen, der har været schweisshundefører siden 1987.
- Omkring starten på bukkejagten blev jeg kaldt til Dronningmølle, hvor et stykke råvildt hang fast i et vildthegn. Det var sluppet fri, inden jeg kom, men hunden fandt hurtigt dyret, som jeg var nødt til at aflive, fordi det havde brækket et ben. Dyret, en rå, havde tre ufødte lam i maven, og det kan ikke undgås, at man bliver påvirket og tænker på, om det ikke er bedre at samle på frimærker end at være schweisshundefører. Det tager ofte tid at komme over de oplevelser, man kommer ud for.
Sidste år blev Ivan Jørgensen kaldt ud til 63 påkørsler af vildt og husdyr og til 37 anskydninger, og i 58 tilfælde endte eftersøgningen med et positivt resultat.
Når Ivan Jørgensen rykker ud med labradoren Sultan efter anmodning fra Falck eller politiet, er det perfekt, hvis det sted, et dyr er påkørt, er afmærket med en streamer, der fås på alle Falck-stationer. Streamere lægges nu også i alle biler, der synes af Statens Biltilsyn.
- Det begyndte lidt tilfældigt, fordi skovfogeden i Valby Hegn spurgte, om jeg havde lyst til at købe en labradorhvalp. Da jeg så, hvad skovfogeden havde trænet sine hunde til, syntes jeg, at det kunne være morsomt, hvis jeg kunne få min labradortæve til gøre det samme og trænede derfor med den i sporarbejde, og da jeg syntes, at den var god til det, gik jeg op til prøve. Ved den skal hunden følge et 20 timer gammelt blodspor over 400 meter, og det gjorde den på fire minutter, der var så godt, at dommeren kommenterede resultatet. Med den beståede prøve blev jeg så schweisshundefører, men siden hen er kravene blevet skærpet, så schweisshunde ved prøven selv skal finde skudstedet, siger Ivan Jørgensen, som har to anerkendte hunde i schweissregistret:
Labradoren Sultan og Dusty, som er en ruhåret hønsehund. Den er i kategori S, der betyder, at den har en skarphed, så den kan aflive sårede dyr ved et bid i struben. Ellers aflives det sårede dyr med enten kniv eller skydevåben.
- Der stilles store krav til en schweisshund, og de tages derfor altid fra de bedste stammer, som har de rigtige egenskaber. Jeg er den eneste schweisshundefører i Danmark, der har ruhår og labrador, og jeg bruger udelukkende ruhåren til eftersøgning ved formodede anskydninger, mens labradoren bruges til eftersøgning af dyr, kvæstet i trafikken og til eftersøgning af kronvildt. Men mine hunde er ikke slaver, og de går heller ikke i hundegård. Jeg har et meget tæt forhold til hundene. De sover derfor på en madras i soveværelset, og man skal kende sine hunde et hundrede procent for at kunne arbejde med dem, mener Ivan Jørgensen, der har interessen for jagt fra faderen, og han har gået på jagt siden sit 16. år.
- Da stadig flere mennesker får kendskab til schweissregistret, kaldes vi ud stadig oftere. Påkørsler af vildt og husdyr sker hovedsagelig om aftenen og natten, og når telefonen ringer, skal man af sted her og nu. Hvis man skal af sted tre nætter i træk for at søge efter påkørte dyr, kan man få svært ved at passe sit arbejde. På sigt er der derfor ingen tvivl om, at man bliver nødt til at have professionelle schweisshundeførere i hvert amt.
I Nordsjælland, hvor der udover Ivan Jørgensen findes tre schweisshundeførere, topper påkørslerne af hjortevildt på vejene. I Gribskov står landets største fritlevende bestand af dåvildt. Råvildt findes der også meget af i Nordsjælland, hvor der desuden står 35-40 krondyr. Påkørslerne sker som regel, når vildt veksler imellem opholds- og fourageringssteder, men eftersøgningerne er tit komplicerede, fordi folk er chokerede og ikke kan udpege uheldsstedet. Ivan Jørgensen har tit set en fejlmargin på 400-500 meter. I det hele taget er dyr, påkørt i trafikken, ofte sværere at eftersøge end anskudte dyr. I flere tilfælde, hvor jægerne ikke kan finde det dyr, der er skudt til, er skuddet en forbier. Men hvis et dyr er ramt i kroppen, finder hunden det tit dødt indtil 200 meter borte, men værst er et overskudt ben, fordi et dyr løber udmærket på tre ben.
Ivan Jørgensen gemmer opsatser og gevirer fra de trafikdræbte bukke og hjorte, han eftersøger, og i hans udestue hænges de op som minder om den triste skæbne, ejerne fik. Geviret er fra en kronhjort, der blev trafikdræbt i efteråret. Bilen, der ramte den, blev nærmest totalskadet.
- Jeg fortsætter altid en eftersøgning, så længe der er håb om at finde det sårede eller anskudte dyr, og i et tilfælde har jeg prøvet at spore et såret dyr over fire en halv kilometer, uden at det lykkedes for os at finde det.
Registrerede schweisshundeførere er af Skov- og Naturstyrelsen autoriseret til, at eftersøgningen af sårede dyr må ske på anden mands jord. Schweissregistrets logo pryder derfor både jakke og kasket. Jakken er med rødt stof på skuldrene, så schweisshundeførere er synlige, og derudover synliggøres de ved at tale med alle de mennesker, de møder, når de er ude på en opgave.
- Hidtil har vi af Skov- og Naturstyrelsen fået udbetalt kørepenge efter statens laveste takst på 1,52 kr. pr. kilometer. Men da regeringen skærer mange steder, er der i øjeblikket lidt tvivl om, hvorvidt betalingen opretholdes. Sidste år fik vi cirka 160 schweisshundeførere tilsammen 100.000 kr., men skulle kørepengene bortfalde, fortsætter de fleste af os alligevel som schweisshundeførere, fordi vi har interessen som den bærende kraft, siger Ivan Jørgensen.
- Jeg kan godt lide at få et godt glas rødvin engang imellem, men hvis man sidder i en god middag, og man bliver kaldt ud til en påkørsel eller anskydning, må man sige fra. I Nordsjælland findes der heldigvis tre schweisshundeførere foruden mig. Men ellers er det at være schweisshundefører som at være katolsk præst, fordi der ikke er plads til udskejelser. Derfor kan det godt være svært at få et almindeligt familieliv til at fungere, når man er schweisshundefører.
Logoet på jakken fortæller, at Ivan Jørgensen er schweisshundefører. I sin brystlomme har han altid mobiltelefonen, der i denne tid kan ringe når som helst, bukkejægerne har problemer, eller et dyr er påkørt.
Hvis hjortevildt anskydes under jagt, og der findes sikre tegn på, at det er anskudt, men dyret ikke er fundet seks timer senere, har jægerne pligt til at tilkalde en registreret schweisshundefører. Der findes cirka 160 fordelt over hele landet. Ordningen er gratis for rekvirenten.
Modsat jægere, der anskyder hjortevildt, har bilister ikke pligt til at tilkalde hjælp, når de har kørt et dyr ned, og det ikke er dødt, men flygtet fra uheldsstedet. Men moralsk har man pligt til at rekvirere hjælp hos Falck, tlf. 70 10 20 30 eller politiet, der så rekvirerer en schweisshundefører.
Risikoen for at påkøre hjortevildt er særlig stor i maj-juni og oktober-november. En eftersøgning er betinget af en korrekt afmærkning, og den kan ske med streamere, der fås gratis hos Falck med alle nødvendige informationer om, hvordan man skal forholde sig. Det menes, at ca. 25.000 stk. råvildt årligt trafikdræbes udover de ca. 110.000, som bliver nedlagt på jagt.
Schweisshunderegistret blev oprettet 1974, og på årsbasis gennemfører schweisshundeførerne cirka 5.000 eftersøgninger af anskudte og trafikkvæstede dyr. Succesraten var i 1998-1999 55 procent.
Schweisshundeførerne er organiseret i deres egen organisation: Schweisshundeførerforeningen.
Læs mere om Schweissregistret på: www.sns.dk/jagt/schweiss.htm
Tekst: Henning Kørvel, den 10.06.2002
|
INDHOLD
|
|
