|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Bjarne Frost er blandt de danske jægere, der skatter troldandejagt. Her fortæller han om den og giver gode råd om den jagt, der på landsplan giver et udbytte på 4.000 mod før 40.000.
Af Henning Kørvel og Michael Sand fra værket “Ande- og gåsejagt”.
Engang var jagten på “de små dykænder”, dvs. først og fremmest troldænder, men også taffelænder, højt estimeret ved såvel søer og moser som på fiskeriterritoriet. Sidstnævnte sted blev den med stor forkærlighed især drevet i isvintre, og mange jægere fik sig mange gode jagtoplevelser gennem jagt på de små velflyvende dykænder, der ikke blot er spændende at jage, men også gode spisefugle, om end kødet er lidt sødligt.
I forhold til tidligere er jagten på de små dykænder kun en skygge af sig, men de steder i Danmark, hvor der drives målrettet jagt på troldænder, iblandet taffelænder, er jagten til gengæld højt skattet. Men ifølge ande- og gåsejægeren Bjarne Frost er det ikke jagt, man kan være sikker på, kan drives hvert år, for på hans jagtterræn – mosen på Borreby Gods i det sydvestlige Sjælland nær Skælskør – er det nemlig ikke hvert år, at troldænderne indfinder sig, men i stedet for den berømte mose vælger reservaterne i de omliggende fjorde.
Troldænder ligger dog ikke koncentreret i så store flokke som i “gamle dage”, og Bjarne Frost tager dette som et udtryk for den kraftige reduktion i jagttrykket. Men når ikke troldænder længere findes i stort tal på gamle “bastioner” som fx Stege Nor og Tystrup-Bavelse Søerne, så mener Bjarne Frost også, at dette hænger sammen med, at nogle fødeemner som tidligere tiltrak troldænderne, må være forsvundet.
Småflokke om morgenen I de år, hvor troldænder opsøger mosen på Borreby Gods, ankommer de i oktober, og deres ophold varer gerne tre uger, inden de forsvinder for at vende tilbage i januar, forudsat at mosen er isfri.
Troldænderne raster i mosen om dagen, og om aftenen trækker de ud på fiskeriterritoriet for at søge efter føde. Herfra vender de tilbage om morgenen, og dette tidspunkt er ideelt til jagten, fordi de om morgenen trækker i mindre flokke, hvor de om aftenen trækker ud på fiskeriterritoriet i en eller flere store flokke.
Principielt er der intet til hinder for, at jagten kan drives om aftenen, når troldænderne trækker ud på fiskeriterritoriet for at fouragere. Men da flokkene er store, er trækket hurtigt overstået. Samtidig er skræmmeeffekten ved skydning af ænder i store flokke større, end når der skydes til små flokke om morgenen.
Man skal være på plads før solopgang, og som skjul bruger Bjarne Frost de muligheder, som findes på stedet i form af siv. Af lokkeænder bruger Bjarne Frost mindst 30 troldandelokkere, men jo flere, desto bedre, og de lægges i en stor flok, svarende til de store flokke, troldænderne gerne ligger i ude i mosen såvel som på fiskeriterritoriet og i andre søer.
Troldænder slår gerne villigt for lokkeænder, og Bjarne Frost’ erfaring er, at trækket indledes i tiden omkring, det første lys ses på himlen. Nogle gange kan trækket vare op til en halv time, men det kan også ske, at trækket varer det meste af formiddagen.
Modsat trækjagt på svømmeænder kræver troldandejagt ikke blæsevejr. Ifølge Bjarne Frost trækker troldænderne ud fra rasteområderne om aftenen og tilbage om morgenen, uanset vejrliget. Trækket er dog mere intenst, når det blæser, fordi troldænderne så har svært ved at finde steder, hvor de kan hvile sig.
Ved morgenjagten på troldænder, iblandet taffelænder, sker det også, at der kommer hvinænder. De trækker dog gerne for sig selv, men hvor hvinænder gerne “slår over lokkerne” ved at flyve lavt hen over dem, og på den måde viser interesse for dem, slår troldænder ofte for lokkerne ved at gå ned på vandet ved siden af dem, så de skal klappes op, før der kan skydes.
Som ved al anden trækjagt på ænder og gæs sørger Bjarne Frost også ved jagt på de små dykænder for løbende apportering i takt med, at ænder skydes, så der ikke efterfølgende opstår problemer med at finde de nedlagte ænder.
Ved opklapning Troldænder og taffelænder, der om dagen raster i moser og søer, bliver altid liggende der, lige indtil de om aftenen trækker ud på fiskeriterritoriet for at fouragere på snegle, muslinger, små krebsdyr og planter. I et vist omfang er det derfor muligt at skyde de små dykænder på opfløj, hvor skytter er sat af i behørig afstand fra vandspejlet, før ænderne klappes op.
Jagten varer sjældent ret længe, men det er dog ikke til hinder for, at den kan være ganske fornøjelig i den korte tid, den varer. Som de gode flyvere, troldænder er, er de spændende at få for haglbøssen.
Det er dog ikke lovligt at indlægge en såt med opklappede trold- og taffelænder på en betalingsjagt (dagjagt), fordi jagt på trækkende andefugle principielt ikke må udlejes i mindre tid end én måned.
Ikke skudstærke Hverken troldænder eller taffelænder er særligt skudstærke i forhold til havdykænder. Bjarne Frost skyder derfor troldænder og taffelænder med stålhagl nr. 7 i ladninger på 24 gram.
Når troldænder “kører” efter lokkeænderne, og de maksimale skudhold er 25-30 meter, er der efter Bjarne Frost’ mening ikke grund til at skyde med større hagl i større ladninger. For når der skydes for lokkeænder, fås fuglene for i de mest ideelle skudvinkler, dvs. i enten spidsskud eller sideskud.
Bjarne Frost’ erfaring for, at stålhagl nr. 7 er tilstrækkelig til trækjagt på troldænder og taffelænder, svarer nøje til den, mange jægere havde, mens blyhagl endnu var tilladt.
Henning Kørvel og Michael Sand: “Ande- og gåsejagt”, 262 sider, kr. 299. Gyldendal. Fås i boghandler, førende jagtforretninger og via www.gyldendal.dk eller Klik her for at gå direkte
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
