|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Det, der er blevet til 35 års fredning af mørkbuget knortegås, startede som femårig særfredning.
Året er 1971. På møder i vinterhalvåret i jagtforeninger landet over loddes stemningen for to forslag fra Landbrugsministeriet, som jagtloven og forvaltningen af landets vildtbestande dengang sorterede under. Nemlig:
Begrundelsen for fjernelse af forårsjagten var, at cirka en tredjedel af de danske ynglende snepper havde indledt æglægningen, mens jagten foregik. Det andet synspunkt var, at det var uetisk at skyde trækkende snepper, når de på vej mod ynglepladserne i Nordskandinavien i foråret rastede i Danmark.
Argumentet havde været luftet mange gange før. Men første gang, det blev sat på tryk, var i augustudgaven i 1884 af “Dansk Jagttidende”, tidsskrift for Dansk Jagtforening, stiftet to måneder forinden. Under den visionære rubrik “Bør sneppen skydes på forårstrækket” konkluderes, at det ville klæde Danmarks første jagtforening, hvis den udvirkede et forbud mod sneppejagt om foråret i Danmark.
Tankevækkende er det, at denne fremsynethed blev luftet allerede i Dansk Jagtforenings første leveår for nu 123 år siden. Endnu mere tankevækkende er det, at der skulle gå 88 år, før den blev ført ud i livet, og forårsjagten på skovsneppe blev en saga blot fra 1972.
Med knortegæssene var problemstillingen anderledes. Det groteske var, at bestanden af mørkbuget knortegås, som skønnedes til 40.000 og gik frem, skulle særfredes af hensyn til den sårbare bestand af lysbuget knortegås. Det rigtigste ville naturligvis have været at forbyde knortegåsejagt i de jyske fjorde, hvor den lysbugede der kan forveksles med mørkbuget knortegås, forekommer, men så fleksibelt var systemet ikke på det tidspunkt, at det kunne udvikle denne tankegang.
Forslaget gik på en femårig særfredning. Modstanden mod den var stor. Men når røret endte op i, at jagtorganisationerne alligevel gik med til den ekstraordinære fredning, så var det under den klare forudsætning: Jagten skal genindføres, hvis det efter udløbet af særfredningen viser sig, bestanden af lysbuget knortegås er gået væsentligt frem. Det blev ikke sagt direkte, men lå under overfladen, at jagtorganisationerne ved genindførelse af knortegåsejagt var indstillet på suspension af knortegåsejagt i de nordøstjyske farvandsområder, hvor lysbuget knortegås raster i efteråret.
Før udløbet af den femårige særfredning var bestanden af mørkbuget knortegås steget til omkring 70.000. Men de, der havde set frem til genindførelse af jagt på den, måtte kigge i vejviseren. Vildtbiologisk Station, forløberen for DMU, mente nemlig, at forsigtighedsprincippet skulle iagttages. Oversat til almindelig dansk betød det, at den særfredning, der ved starten i 1972 var en ekstraordinær foranstaltning af hensyn til den lysbugede race, blev forlænget. Der var gået politik i sagen, hvilket frem til 2007 – 35 år efter knortegåsens ekstraordinære fredning – har været til hinder for genindførelse af selv en kort jagttid på 14 dage.
Da bestanden af mørkbugede knortegæs i 1982 var nået op på cirka 150.000, støttede Vildtbiologisk Station genindførelse af en kort jagttid for mørkbuget knortegås, uden anbefalingen blev ført ud i livet. Ved introduktionen af jagttidsbekendtgørelsen med jagttider for tre år ad gangen gav DMU over for Vildtforvaltningsrådet i 1996 atter udtryk for, at der var biologisk inddækning for en kort jagttid for mørkbuget knortegås, stadig uden der blev fulgt op på anbefalingen. Med præcist samme resultat har DMU senest i 2002 gentaget, at der ikke er et biologisk problem i 14 dages jagt på mørkbuget knortegås, når den udøves som trækjagt fra opankret fartøj med anvendelse af lokkefugle.
Hvorfor følges ikke op på DMU’s anbefaling? De jægere, der mener, det sikkert skyldes en deal mellem jægerne og en anden part i Vildtforvaltningsrådet, er utvivlsomt tæt på. Der er, påpeges det, to forhold, der mere end indikerer formodningen, nemlig at jægersiden i Vildtforvaltningsrådet ikke har grebet DMU-anbefalingen med kyshånd og foreslået knortegåsejagt genindført efter den af DMU anbefalede model. Det andet forhold, der tages som udtryk for den oven for nævnte deal, er ornitologsidens opbakning til det 10-årige forlig om udsætning af skydefugle – fasaner – som ellers ikke er fuglekiggernes livret.
Vi vil ikke lægge hovedet på blokken på, at udeblivelsen af en kort jagt på mørkbuget knortegås hænger sådan sammen. På den anden side set lyder teorien plausibel. Men det er heller ikke ensbetydende med en stiltiende accept af tingenes tilstand. Nogle danske jægere vejrer morgenluft over de toner, der slås an i septemberudgaven af “Jæger”, Danmarks Jægerforbunds tidsskrift, nemlig at jagttider skal basere sig på biologiske kendsgerninger. Da DMU senest i 2002 har sagt god for en kortere jagt på mørkbuget knortegås, så er forventningen til jægersiden i Vildtforvaltningsrådet derfor, at den kender sin besøgstid, når jagttiderne igen skal ses efter i 2009, så den jagt på mørkbuget knortegås der ikke har været tilgængelig i 35 år, atter bliver det i 2010. 38 år efter, den ekstraordinære fredning trådte i kraft.
Bedre send end aldrig.
Læs også:
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
