|
Gåsejagt

Foto: Thomas Andersen
Datoen er den 7. september 2003. Vi er ca. midt på dagen da telefonen ringer. Det var Søren der lige skulle høre hvad jeg havde på programmet mandag den 8. september altså i morgen. Jeg skyndte mig at se i kalenderen og kunne se at der ikke var noget, der ikke kunne vente til om tirsdagen. Jeg havde nemlig en klar fornemmelse af hvad det var han ville.
Af Thomas Andersen 07.11.2003
Min fornemmelse skulle også vise sig at være rigtig. Det næste Søren sagde, var at han lige havde været ude at kigge på stubben. Her sad der ca. 400 grågæs og der kom hele tiden flere til. Det havde der gjort de sidste par dage og det var derfor tid til at tage ud at kigge efter dem i morgen. For at få det optimale ud af jagten er det ofte en fordel at lade gæssene få fred de første dage, hvorefter de føler sig meget mere trygge og skudchancerne derved bliver flere og bedre. Søren spørger sluttelig om Niels også kan tage fri så passer antallet af skytter. Vi aftaler at jeg kontakter Niels, der i øvrigt ikke var svær at overtale.

Foto: Thomas Andersen
Næste morgen mødes vi ca. 2 timer før solopgang. Vi går ud til stykket hvor vi skal sidde. Lokkerne sættes op og vi får os en kop kaffe og en morgenbitter og er nu klar til at det hele skal gå løs. Da det lysner lægger en tung tåge sig over terrænet og der er ikke så meget som en eneste gås hverken at se eller høre. Vi ved alle at det er en del af jagten, men håber hver især at der kommer til at ske noget.
Pludselig forsvinder tågen og få minutter efter hører vi de første gæs. Der går ikke lang tid før der er gæs overalt på himlen. Heldigvis ville en del af alle de mange gæs gerne tilbringe dagen på netop den stubmark vi sad på, og lokkefuglene virkede nærmest magisk på dem, når de så dem drejede de lige rund og kom på stive vinger mod vinden til os. I løbet af kort tid havde vi skudt 12 gæs.

Foto: Thomas Andersen
Det er en meget stor oplevelse at se hvordan disse store elegante fugle pludselig dukker op som lyn fra en skyklar himmel, at høre hvordan deres store vinger suser når de er på vej ned over lokkerne og høre hvordan vingerne larmer når de ved den mindste mistanke aner uråd og øjeblikkelig stiger med lynets hast uden for skudafstand. Det er simpelthen imponerende hvor lidt der skal til før gæssene opdager at der er noget der ikke er som det plejer, dette er selvfølgelig også en del af forklaringen på hvorfor jagten på dem er så intens som den er.
Det var som om det ingen ende ville tage med det gode træk. Men som et godt gammelt ordsprog siger, er det bedst at stoppe mens legen er god. Det kan godt være svært at indse når man er midt i et godt gåsetræk, men heldigvis skulle jeg hjem til et møde lige over middag og vi var derfor nød til at stoppe. Mens vi gik tilbage til bilerne kunne vi nyde synet af gæs der satte sig nøjagtigt lige der hvor der for bare få minutter siden stod lokkefugle og lokkede 12 af deres kammerater i fælden. En fantastisk dag som vi ikke glemmer.
|