|
Knortegåsejagten skal
sikres i handlingsplan
(Lysbuget knortegæs, foto: Michael Sand)
Udkast til handlingsplan vraget. Danmark kræver adgang til jagt på mørkbuget knortegås
Udarbejdelsen i regi af AEWA (African-Eurasian-Waterbird-Agreement) af en forvaltningsplan for mørkbuget knortegås har hidtil ikke været nogen succes.
Udkastet til forvaltningsplanen blev behandlet af Vildtforvaltningsrådet i marts. Efter indstilling fra DMU vendte Vildtforvaltningsrådet tommelen nedad. Kristian Raunkjær, formanden for Danmarks
Jægerforbund, begrundede modstanden med, at udkastet var farvet af “hollandske synspunkter”.
Det hollandske synspunkt er, at bestanden af mørkbuget knortegås er for ustabil til, at den kan tåle jagt.
I august havde Vildtforvaltningsrådet igen sat sagen på dagsordenen. Det skete forud for et møde i AEWA i september, hvor udkastet skulle behandles. Hvis udkastet blev vedtaget i den foreliggende form, ville det i realiteten bremse enhver diskussion om jagtlig udnyttelse af mørkbuget knortegås.
På baggrund af behandlingen i Vildtforvaltningsrådet i marts havde DMU argumenteret imod dette over for AEWA’s sekretariat i Bonn. DMUs vurdering er, at en tiltræden af udkastet må forudsætte en nærmere vurdering og omformulering af flere enkeltformuleringer, og at dette skal basere sig på nye modelberegninger over jagtens betydning.
Resultatet af det danske synspunkt udeblev ikke. Udkastet til handlingsplanen blev vraget på mødet i EAWA. Sagen skal gå om, og modelberegningen af jagtens betydning skal foretages af en gruppe, bestående af forskere fra Danmark, England og Holland.
- Jeg vurderer, at vi med den udvikling får mere kontrol med, at det bliver en ren dansk beslutning, om mørkbuget knortegås atter skal have en jagttid i Danmark, siger forskningschef Henning Noer, DMU, til Netnatur.dk. Og han venter, at det redigerede udkast til en ny handlingsplan vil foreligge om et-to år.
- Bestanden af mørkbuget knortegås er lidt svingende. Men eftersom den anslås til cirka 250.000, har jeg over for AEWAs sekretariat givet udtryk for, at vi ikke kan forsvare, at arten ikke kan få en jagttid, når vi i Danmark årligt skyder 2.000 kortnæbbede gæs og nordmændene 1.000, altså 3.000 stk. ud af bestanden af kortnæbbede gæs på 35.000-40.000, argumenterer Henning Noer.
- Alt andet lige vil det også have en stor signalværdi over for danske jægere, hvis de i et eller andet omfang atter får lov til at jage en vildtart som mørkbuget knortegås, der har været særfredet.
Mørkbuget knortegås har været oppe på cirka 300.000. Når bestanden er dykket til 250.000, mener Henning Noer, at det skyldes en overudnyttelse af yngleområderne i Sibirien. Overudnyttelse, som har tvunget knortegæs længere østpå i Sibirien med et dårligere yngleresultat til følge.
Da mørkbugede knortegæs ikke er blevet jaget i nu 30 år, er de meget tillidsfulde. Og da de smukke fugle også er blevet en del af folks oplevelse af kysten i oktober-november, giver det sig selv, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at der åbnes op for ubegrænset jagt, straks de tillidsfulde gæs lander i danske farvande efter flyveturen fra Sibirien.
Dansk Ornitologisk Forening har flere gange vendt tommelen nedad til ny knortegåsejagt, idet man mener, at folk ved ture til kysten skal kunne opleve dem uforstyrret. Det giver derfor sig selv, at det er jagt, hvis indførelse kræver eftertænksomhed, da man nøje må vurdere, om dansk jagt står bedre uden end med en fornyet knortegåsejagt.
- Givet er imidlertid, at hvor lysbuget knortegås, der skønnes til cirka 6.000, forekommer sammen med mørkbuget knortegås, vil man af hensyn til lysbuget knortegås være nødt til at friholde disse områder for knortegåsejagt. Og det vil sige Vadehavet (forlandet), kystregionen fra Djursland og nordpå og hele Nordvestjylland, siger Henning Noer.
Tyskland er i dag det eneste land i Europa, der har en begrænset jagt på de mørkbugede knortegæs. I England reguleres de i mindre omfang, hvor de anretter skade på græsningsarealer.
Ældre jægere, der kan huske særfredningens vedtagelse, kan kun se med sympati på, at man nu gør en indsats for, at vi i Danmark selv kan få lov til at bestemme, om mørkbuget knortegås på ny skal have en jagttid. En jagttid, miljøminister Hans Chr. Schmidt reelt kunne indføre når som helst.
For da jægerne efter først høringsmøder i vinteren 1971 og siden på repræsentantskabsmøder i juni 1972 sanktionerede den ekstraordinære fredning, skete det under forudsætning af, at mørkbuget gås atter blev jagtbar, når og hvis den reagerede positivt på særfredningen.
I 1972 vurderedes det, at den mørkbugede bestand talte cirka 45.000. Den lysbugede gås, der yngler på Svalbard, var nede på et par tusinde. Kun fem år efter særfredningens ikrafttræden var bestanden af mørkbuget knortegås oppe på cirka 200.000. Men et jægerønske om en genoptagelse af jagten på mørkbuget gås blev ikke hørt, for Vildtbiologisk Station (nu DMU) anbefalede, at man så tiden an i et par år. Og det synspunkt købte landbrugsministeren.
Lige siden er det ikke blevet til andet end snak, selv om bestanden der har svinget mellem 250.000 og 300.000, biologisk set kan tåle et vist jagttryk. Nu ser det om ikke ud til, at der genindføres jagt på den mørkbugede knortegås, men at en revideret handlingsplan (forvaltningsplan) vil respektere Danmarks legitime ret til at give den mørkbugede knortegås en jagttid. En jagttid, som vi også har grønt lys fra EU's Liste II/2 til at indføre. Hvis vi altså ønsker det.
|
