|
Under gåsetrækkets vinger
Wild-Life-Image.dk
Gåsebestandenes himmelflugt fortsætter. Men selv om der bliver flere og flere gæs under himmeltaget, får danske jægere ikke flere fugle på tasken.
Vel bliver der af og til nedlagt tilfældige gæs, når de i lav højde trækker mod aften- og nattesæderne. Men det ”rigtige” gåsetræk opleves først, når de store fugle slår landingslapperne ud og glider til lokkerne, så luften dirrer af gåsesnak og vingesus.
Men lokkegæs og et vist flair for efterligning af gåsesproget er en forudsætning, hvis man vil helt ind under vingerne på gåsetrækket.
Ikke mange fugle er så skeptiske som gæs, og selv om lokkegæssene på afstand ligner en flok befjerede artsfæller, er der meget langt mellem de dage, hvor lokkerne virker som en uimodståelig magnet. Gråvejr og blæsevejr forbedrer chancerne, hvorimod stille vejr og skarpt, reflekterende lys trækker jagtheldet den anden vej.
Wild-Life-Image.dk
Den danske gåsejagt starter den første morgen i september. Da er det navnlig de danske grågæs, der står for skud. I løbet af høsten har familieflokke og flokke af ikke ynglende fugle trukket mellem de våde nattesæder og de dyrkede marker. Selv om de unge fugle ikke har erfaring med jagt og jægere ydes de beskyttelse af forældrefuglene, der i reglen har mindst et par sæsoner bag sig. De gamle fugle husker farerne og leder de dumdristige ungfugle uden om jægerne, der med et synes at lure overalt.
Alligevel er de første morgener i sæsonen ofte de bedste, målt i antal nedlagte fugle på tasken eller rygsækken. Efter få jagtdage bliver gæssene særdeles vanskelige at lokke på skudhold.
I løbet af september suppleres de danske gåseflokke dog af fugle fra navnlig Norge. Den norske bestand af grågæs har haft en eksplosiv vækst, og i Vestjylland kan der i dag tælles ca. 50.000 fugle. For få år siden talte man om et norsk rykind på få tusinde.
De kortnæbbede gæs ankommer til de nord- og vestjyske lokaliteter i stor tal sidst i september og i begyndelsen af oktober. Da indledes en ny sæson for gåsejægerne. Fuglene bliver i landet indtil markerne er ribbet for spildkorn og andre afgrøder som optræder på fuglenes menukort. Nogle år bliver de her en måned, andre år måske kun en uge.
Sædgæs og navnlig canadiske gæs runder sæsonen af. Når det for alvor bliver koldt i det sydlige Norge og Sverige, presser sne og kulde store mængder sædgæs og canadagæs til Danmark. Sædgæs er omtrent lige så vanskelige at jage som grågæs, men sammenlignet med jagt på grågæs, har jagt på de sky tundragæs den fordel, at fuglene allerede indfinder sig på markerne før solopgang. I gryet sløres skjulet, jægerne og det lokkende synsbedrag.
Mere end noget andet er det dog den store bestand af canadiske gæs, der har betydning for vinterens gåsejagt. Faktisk har den store skandinaviske bestand af den indførte gåseart tegnet et helt nyt kapitel i dansk jagthistorie. De canadiske gæs har man altid anset for at være lettere at lokke på skudhold end de grå gæs. I dag menes forskellen dog at være mindre. Også de canadiske gæs har lært at tage sig i agt.
Wild-Life-Image.dk
Det har været sagt før, men det bliver ikke mindre rigtigt af gentagelsen: Gåsejagt er hårdt arbejde. For at opleve suset af flyvende storvildt forudsættes det, at man laver sit hjemmearbejde. Først og fremmest skal man finde de marker, som gæssene trækker til. Et godt gåsetræk tager sit udspring i, at fuglene allerede anvender marken som æde- og rasteplads. Dertil er det afgørende at tage det tunge slid med at bære lokkere og udstyr ud til det sted, hvor man agter at afvente gryet og gæssenes ankomst.
Hvor mange gæs der ønskes anvendt er en klassisk diskussion. Nogle af landets mest erfarne jægere bemærker sig dog ved kun at anvende seks, syv stykker. En overvægt af fouragerende lokkegæs med bøjet hals, der signalerer fred og ingen fare, er mere tillidsvækkende end lokkegæs med strakt hals og vagtsom attitude. Om forberedelserne krones med fugl i hånden vil afhænge af heldet og forarbejdet. Skjul, lokkegæs og anvendelse af lokkekald gør forskellen. På gåsejagt bliver de jagtlige færdigheder sat på prøve, og det er faktisk slet ikke så nemt. Væksten i de jagtbare gåsebestande har ikke kastet et tilsvarende udbytte af til de danske jægere.
|
