|
Vandfuglene lever
godt med datojagt
wild-life-image.dk
Jagtforsøg på Nyord viser, betingelsen er, at svømmeænder har adgang til alternative arealer.
Hvis ikke det var almindeligt kendt før, så sås det med al ønskelig tydelighed under udlægningen af de cirka 50 nye reservater, som er et led i forliget om den gældende Lov om jagt og vildtforvaltning. Nemlig, at det er upopulært at udlægge vådområder, fx strandenge, som reservat, og fjerne den jagt, der altid er blevet drevet på stedet.
Men er det altid nødvendigt at fjerne trækjagt på ænder og gæs totalt fra et areal, der udlægges som reservat? Kunne det ikke tænkes, at jagtbare og fredede vandfugle over en bred kam kunne leve med en begrænset, kontrolleret jagt, så jagttraditionen på stedet kunne bevares, samtidig med, at området stadig er værdifuldt for fuglene?
Det sidste spørgsmål kan besvares med et rungende JA. Jagtforsøget med datojagt på øen Nyord fra 1998-2001, som afrapporteres i en netop offentliggjort arbejdsrapport fra DMU, viser det.
wild-life-image.dk
Forsøget udførtes på otte parceller på Nyord Sydenge, der har været reservat siden 1992, og det blev udført med datostyret aftentræk, i det første år hver tredje uge, derefter hver 14. dag og i de to sidste undersøgelsesår hver uge. Lokale jægere fra Nyord Jagtforening medvirkede. Begrænsningen var to jægere pr. parcel pr. jagtdag. I de fire år, undersøgelsen stod på, afvikledes trækjagt 45 gange. Totalt set blev der på disse nedlagt 651 ænder. Hovedparten (47,6%) var pibeænder, krikænder (25,5%) og gråænder (14%). Det højeste antal, nedlagt på ét træk var for pibeænder 43 stk., 18 for krikænder og 10 for både spidsand og gråand.
For at kunne måle effekten af jagten blev jagtbare og fredede fugle i området talt før og efter jagten. I registreringen indgik også krikænder, der forud for jagten var forsynet med radiosender til pejling af, hvor langt bort de blev drevet af skuddene.
Allerede når de første skud blev afgivet, forlod svømmeænder, gæs og vadefugle både engene, hvor der blev drevet jagt og naboarealerne. I uændrede antal vendte fuglene tilbage i dagene derefter. Der var dog undtagelser fra dette, især blandt de jagtbare svømmeænder.
wild-life-image.dk
På engene og det fredede vandområde, der støder op til engene, hvor forsøget fandt sted, sås således færre gråænder dagen efter end dagen før datojagten. For pibeænder var i de fleste år en klar negativ effekt på antallet af fugle, som vendte tilbage den første dag efter en jagt, men derimod var det antal pibeænder, der sås på fiskeriterritoriet, uændret. I det efterår, hvor engene tidligt blev oversvømmet, havde jagten ingen negativ indflydelse på antallet af pibeænder. For krikænder blev der også kun set negative effekter dagen efter jagten i de år, hvor engene ikke var oversvømmet tidligt på sæsonen.
Jagten påvirkede ikke grågæs negativt, fordi de forlod engene om eftermiddagen, men i forholdet til knopsvaner og viber var effekten derimod negativ dagen efter jagten, dog ikke signifikante. Vendes blikket mod hjejler og bramgæs, så sporedes ingen negative effekter i forhold til disse.
Svømmeænders, hjejlers og vibers villighed til at forlade engene under datojagten afhang af, om der stod vand på dem. Hvis engene enten var udtørrede eller kun lidt fugtige, reagerede fuglene kun ved at flytte længere bort fra jagtaktiviteterne, uden dog at forlade engene.
De beskedne effekter på vandfuglenes antal forklares bl.a. med
At især svømmeænder altid havde adgang til alternative lavvandede områder (på fiskeriterritoriet), hvor de var sikret imod jagtlige forstyrrelser.
1) At engene i mange perioder var et attraktivt raste- og/eller fødesøgningsområde.
2) At der var et tilpas langt interval mellem jagterne, til at fuglene ikke blev utrygge ved at benytte engene og fiskeriterritoriet som raste- og fødesøgningsområde.
3) At der mellem jagtdagene var en vis udskiftning af individer, hvilket betød, at der kom nye fugle til jagtområdet, som ikke tidligere på sæsonen havde oplevet, at jagt af og til fandt sted på engene.
wild-life-image.dk
På grundlag af Nyord-forsøget konkluderes, at det for enge, der støder op til et jagtfredet attraktivt vandområde, vil disses værdi som raste- og fødesøgningsområde for vandfugle sandsynligvis kunne bevares, hvis jagt begrænses til nogle få timer, efterfulgt af én eller flere uger uden jagt. I perioder, hvor jagtområdet har en begrænset værdi for vandfuglene, og/eller hvis de ikke har mulighed for at søge ind i et nærliggende forstyrrelsesfrit område, mens jagten finder sted, vurderes det, at fuglenes tilbagevenden hertil og naboområderne vil ske langsommere.
Vurderingen er således klokkeren. Nemlig, at en enkelt dag med jagt omkring solnedgang, afløst af én eller flere ugers fred vil være et godt redskab til forvaltning af jagten i områder, hvor den jagtlige forstyrrelse af vandfugle ønskes begrænset.
Konklusionen af jagtforsøget på Nyord må desuden være den, at med de resultater der nu foreligger, har man fået nogle værktøjer, som vil kunne bruges ved fremtidig udlægning af reservater, hvor der som ved Nyord findes alternative fredede arealer, fuglene kan benytte under jagten. En udformning som denne, hvor jagt i et vist omfang opretholdes, gør jægere mere positive over for reservater. Og hvis man også skal bruge en økonomisk synsvinkel, så vil den erstatning, der skal betales, alt andet lige blive mindre, end hvis man fjerner jagten totalt fra et område. Jagtforsøget på Nyord viser nye veje. Det er så en politisk beslutning, om de – når tiden er inde til det – skal betrædes.
Arbejdsrapport fra DMU af Thomas Bregnballe, Jens P. Hounisen og Ebbe Bøgebjerg, kan læses på www.dmu.dk - og kun der. Rapporten bliver således ikke fremstillet i trykt udgave. Titlen er: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen - Forsøg med datoregulering på Nyord.
|
