9,3x62: Tyskeren der næsten døde

Otto von Bismarck’s drømme om en stortysk kejsermagt med kolonier i Afrika og et stærk militær til at styrke og udvide kejserdømmet gav bonus til senere generationer af jægere. Kravet om et stærkt militær resulterede i konstruktionen af verdens nok bedste riffel; 1898 Mauser og koloniernes behov for en kraftig patron gav dem 9,3x62eren, der passede til geværet!

Af: Ib Nordentoft Andersen

Populære riffel kalibrer og deres anvendelighed til jagt. Nr. 4

 

9,3x62mm Mauser

 

Gennem de sidste god hundrede år har alverdens jægere fået tilbudt et ufatteligt stor udvalg af fabriksfremstillede riffelkalibre fra .17 (4,3mm) til .700 (17,8mm) med kuglevægte fra godt 1 gram og op til 65 gram. Enkelte er stadig aktive efter 120 års trofast tjeneste og andre forsvandt på ingen tid. Og så er der nogle få der stort set var erklæret døde, men pludseligt kom bragende tilbage med fornyet kraft, og 9,3x62eren er et lysende eksempel på denne evne til at overleve i et overfyldt marked.

 

Efter Europa i slutningen af attenhundredetallet havde opdelt Afrika i et større antal kolonier, flyttede mange europæere til kontinentet som administratorer, forretningsdrivende og farmere. I dag forestiller vi os ofte disse tilflyttere som Robert Redford typer med dyre engelske dobbeltrifler over skulderen og Karen Blixen som trippende bagtrop, men realiteten var noget mindre romantisk. Især England og Tyskland opfordrede deres ”overskuds” borgere til at rejse til Afrika og starte farme og blandt disse tilflyttere opstod hurtigt et behov for rifler til at fylde kødgryderne og holde rovdyr på afstand.

 

Til at begynde med klarede tyskerne sig i vid udstrækning med deres 7mm og 8mm Mausergeværer og antallet af storvildt der er nedlagt med disse to patroner er utroligt. Alt fra sjakal til elefant faldt for disse militære rifler, men patronernes naturlige begrænsninger i energi må også tage ansvaret for en del jægeres uventede, tidlige død.

 

Behovet for en noget kraftigere patron i en riffel disse nybyggere havde råd til var indlysende og i 1905 konstruerede Berliner bøssemageren Otto Bock en patron der kun var 5mm længere end de tidligere 7x57 og 8x57 patroner, men med en 9,3mm kugle på omkring 20gram. Denne størrelse patron kunne lige netop passe i den let tilgængelige og billige standard Mauser låse, hvorimod den lidt yngre men noget kraftigere .375Holland & Holland krævede den væsentligt dyrere magnum lås. Patronen blev hurtigt populær over hele Afrika og John ”Pandoro” Taylor kaldte den, i sin bog ”African Rifles and Cartridges”,  - en af de bedst konstruerede mellemkaliber patroner nogensinde tilbudt på det afrikanske marked -.

 

Men da tyskerne tabte første verdenskrig og dermed deres afrikanske kolonier, ophørte eksporten af riflerne, og efter afslutningen af anden verdenskrig blev det næsten umuligt at opdrive ammunition. Kaliberen nægtede dog at dø og har de senere år fået et gevaldigt opsving. I dag er den blevet særlig populær til især bjørne, elg og vildsvinejagt, men selv til rådyr ses den anvendt. Og i forbindelse med de nyere rifler der giver mulighed for kaliberskifte ses den ofte i selskab med 6,5eren og .308Win.

 

     

 

De fleste europæiske ammunitionsfirmaer lader patroner til 9,3x62eren og blandt andre Norma, Lapua, Sako og RWS har den på programmet. Her ses fra venstre: Norma Jaktmatch FMJ, Norma Oryx 15gram og 18,5gram, Lapua Naturalis og Lapua Mega. Norma har i år også sendt en 21,1grams Oryx på markedet som leverer hele 5162joules ved mundingen.

 

Ræv: At kalde 9,3eren for velegnet og praktisk til ræv er nok noget af en påstand. Med en E100 på omkring 4000joules har den tyve gange lovens mindstekrav på 200joule. Men selvfølgelig, kommer ræven løbende under en drivjagt på vildsvin så!!  

 

Rådyr: Også her kan man vist roligt sige, at der er langt mere energi til rådighed end der behøves og det er nok de færreste der vælger en 9,3er til det lille rådyr. Langt de fleste jægere vil straks tænke på unødvendige og ofte uønskede ting som kødskade, krum kuglebane og rekyl.

 

For at tage det sidste først, er der ingen tvivl; 9,3eren leverer meget mere rekyl end det lille rådyr retfærdiggør. Sammenlignet med en 10,1grams kugle i en 6,5er, der har en rekyl på godt 12fodpund, vil de fleste nok betragte 9,3erens 30fodpund lidt i overkanten, byttet taget i betragtning. Ikke desto mindre ses kaliberen nu og da blive luftet ved solopgang 16. maj.

 

Problemet med kødskade er derimod nok ikke så stort som man kunne tro, da 9,3mm kugler er konstrueret til væsentligt større vildt og derfor generelt har ret tykke kapper der kun langsomt ekspanderer og derfor ofte vil nå hele vejen igennem rådyret inden de har nået at øge diameteren alt for meget. Men selvfølgelig, skulle en 20grams kugle ramme et skulderled på vejen igennem, bliver udgangshullet nok derefter.

 

9,3erens evner når det kommer til fladt skydende præstationer, vil nok overraske de fleste. Man hører ofte udtryk som kartoffelkaster og morter, men realiteterne er langt fra så ringe, tvært imod. Ved indskydning på 100meter rammer.243Win, en patron mange danskere betragter som fladt skydende, 130mm lavt på 200meter med en let 6,5grams Oryx kugle, men en tilsvarende 16,2grams Oryx i en 9,3er er næsten lige så god med et fald til 163mm. En forskel på kun 33mm på 200meter er et betydeligt bedre resultat end langt de fleste danske jægere kan præstere under afslappede forhold på skydebanen.

 

Kronvildt og Dådyr: Til denne størrelse vildt  kan 9,3erens styrke nok bedre udnyttes, men der er stadig et stort overskud af energi i forhold til lovens krav.

 

Elg: Her er for alvor en vildtstørrelse hvor patronen begynder at komme til sin ret. Med en kugle som Nosler Partition eller Swift A-frame er man for det meste garanterer gennemskud, selv ved traverserende skud og den afleverede energi i byttet står i rimelig forhold til størrelsen, sådan næsten da.

 

For eksempel vil de fleste jægere nok være enige i, at energien fra en 10,1grams 6,5x55mm Oryx kugle, der har 2463joules ude på 100meters afstand, ikke er overdreven til at nedlægge en stor dåhjort på 100 kilo. Omsat til joules pr kg på 100meters skudafstand får vi da også et resultat på små 25joules pr kilo hjort.

 

Prøver vi et tilsvarende regnestykke på en stor 500 kilo elgtyr med en 18,5grams 9,3x62mm Oryx der leverer 3986joules på 100meter, får vi dog kun små 8joules pr kilo! Altså kun en tredjedel af 6,5erens energi på dåhjorten. Et tankevækkende lille regnestykke.

 

Vildsvin: 9,3eren har efterhånden opnået en stor popularitet til trykjagt på vildsvin, hvor de store tunge kugler virkelig kan gøre en forskel, når den store adrenalinpumpende Keiler kommer farende forbi. At en tung 9,3er kan gøre så stor forskel sammenlignet med en 11,7grams 308er kan nok forbløffe de fleste jægere, der for det meste kun kikker på en patrons formåen på Joule-skalaen. Men der lægges nok for meget vægt netop på hvor mange joule en kugle har, i stedet for at kikke på nogle af de andre faktorer som tværsnitsarealet (SD) eller fremdrift (momentum), der siger meget mere om kuglens evne til at gennemtrænge byttet.

 

Ved at gå fra en 308er med en 11,7grams Oryx til en 21,1grams Oryx i 9,3x62 får vi en imponerende forøgelse i mundingsenergi på 39 procent, men hvad der nok er af væsentlig større vigtighed er en forøgelse i fremdrift (momentum) på hele 58 procent. Det kan vel bedst sammenlignes med forskellen på en fodbold og en bowlingkugle der kommer flyvende; og der er næppe tvivl om hvilken man helst vil prøve at gribe eller heade i mål!

 

Gode kuglevalg ville endnu engang være f.eks. Partition, A-frame eller RWS’s UNI Classic (TUG) der alle sikrer gode gennemtrængnings evner. En anden kugle der klarer sig fint er Rhino.

 

 

 

Rhino kugle der viser god ekspansion uden separation af kappe og blykerne.    

 

Safari/Jagtrejse: Som nævnt tidligere blev 9,3eren specielt udviklet til jagt i Afrika og i dag, 102 år senere er den stadig et særdeles godt valg til vildt til og med giraf. Men på trods af man ofte hører det modsatte, er den ikke tilladt til f.eks. Kafferbøffel i det meste af Afrika. Både i Namibia, Zimbabwe og en stor del af Sydafrika har den for lidt energi i fabriksladede patroner, selv om det i visse tilfælde ville være muligt at opnå rimelig energi ved god hjemmeladning.

 

Til bjørn, både Skandinavisk brunbjørn og Nordamerikas sortbjørn ville den klare sig fint, men til de helt store Grizzly bjørne er den nok lige i underkanten.

 

Ud over de tidligere nævnte kugler er Barnes X og lignende et godt valg til de større vildtarter.

 

Legalitet: Patronen er legal til alt skandinavisk, europæisk og nordamerikansk vildt og langt det meste i Afrika.

 

Fordele og ulemper:

9,3x62 er velegnet til langt det meste vildt en dansk jæger kan forvente at få i jagtjournalen og så kræver den ikke en dyr riffel, men passer i en almindelig låsestørrelse. Den er let at finde i Europa og bliver endda fremstillet af PMP i Sydafrika, men er lidt sværere at finde i Nordamerika selv om den er ved at blive godt kendt derovre.

 

9,3eren er en rigtig god løsning for jægere der ønsker en riffel med udskiftelige løb da den passer til de korte låsestole som bl.a. Sauer 202 og Schultz & Larsen anvender.

 

Rekylen er til at overkomme, men nogle vil måske finde den lidt på den ”friske” side.     

---

Læs også artiklerne:

 

---