Alder: 127 dage
Afslappet holdning til jagt i hegn
Ifølge en spørgeundersøgelse gennemført på Netnatur.dk har jægere en ret afslappet holdning til jagt i hegn. To ud af fem driver gerne jagt i hegn og kun hver femte mener det bør forbydes ved lov.
Af: Michael Sand
Et hegn er et hegn. Og i et hegn kan man ikke drive jagt. Gennem tiden har det ikke skortet på holdninger, når debatten har drejet sig om jagt i hegnede områder.
Men såfremt den lille undersøgelse gennemført på Netnatur.dk giver et nogenlunde retvisende billede af jægernes holdning til jagt i hegnede områder, ser det ud, at danske jægere tager det ret afslappet, når de bliver spurgt om deres holdning til jagt i hegnede områder.
Hele 43% driver gerne jagt i hegn. Dog stiller de forskellige krav til jagten i de hegnede områder. 21,4% af de adspurgte driver gerne jagt i hegn og stiller tilsyneladende ikke særlige krav til hegnets størrelse og dyrenes evne til at forny sig selv.
5,2% svarer, at de gerne driver jagt i hegn. Bare det er stort nok. 17,2% er positive overfor jagt i hegn såfremt hegnet er stort nok og at dyrene er selv foryngende. Altså tager de afstand fra put and take jagt må konklusionen være.
Den største gruppe svarer dog, at de ikke driver jagt i hegn, men at de ikke har noget imod at andre gør det.
Kun 20,3% mener, at jagt i hegn bør forbydes ved lov.
Undersøgelsens spørgsmål og svar ser ud som følger:
Afstemning
Vi bliver flere og flere der vil mere og mere. Den frie vildtbane bliver mere og mere hæmmet af veje, bebyggelse og andre menneskelige aktiviteter. Men hvordan ser du på jagt i hegnede områder?
Jeg driver gerne jagt i hegn: 21,4%
Jeg driver gerne jagt i hegn, bare det er stort nok: 5,2%
Jeg driver gerne jagt i hegn, bare det er stort nok og bestandene er selvforyngende: 17,2%
Jeg driver ikke jagt i hegn, men har ikke noget imod at andre gør det: 35,9%
Jeg driver ikke jagt i hegn og mener det bør forbydes ved lov: 20,3%