Alder: 86 dage
Brakmarkernes nedpløjning bliver et chok for jægerne
82.000 ha brakjord er kommet under plov det seneste år, hvilket kan blive et chok for tusindvis af danske jægere.
Af: Michael Sand
Mens jagtloven i øjeblikket er i politisk spil bliver danske jægere overhalet inden om af ændrede braklægningsregler. Ikke mindre end 82.000 ha brakmark er det seneste år vendt på hovedet og forvandlet til mere eller mindre gold kornmark. Alt tyder således på, at dansk jagt allerede det kommende efterår kan få alvorlig brug for krisehjælp.
Regeringen oplyste i februar, at mellem 25.000 og 50.000 ha. dansk jord ville komme under ploven. Men en opgørelse fra Fødevareministeriet viser nu, at dette tal som nævnt er langt større.
Miljøminister Troels Lund Poulsen er ligesom oppositionen bekymret over, at danske landmænd pløjer langt mere brakjord op end forudset og siger, at miljøreglerne muligvis skal strammes. Også SF og Socialdemokraterne ser med bekymring på, at de mange store naturområder nu inddrages i produktionen. Begge partier kræver både fødevareministeren og miljøministeren i samråd om sagen, skriver DR1 tekst TV.
Netnatur.dk gennemførte tidligere på sæsonen en undersøgelse blandt vores brugere. Spørgeundersøgelsen viste, at mere end hver tredje jæger forventer nedgang i det årlige råvildtudbytte, som direkte konsekvens af de ændrede braklægningsregler.
Men de danske råvildtjægere er næppe de eneste, der vil savne braklægningsarealerne, når efteråret begynder og jagten går ind. Selv om de udlagte brakmarker aldrig har været permanente løsninger, er jagten i de ofte meget vildtrige brakmarker blevet en del af det danske jagtmønstre. Ikke mindst fordi jægerne - til glæde for vildtet og jagten - efterhånden har lært, hvordan der kan anlægges fodermarker, fodres og klippes spor i de ikke dyrkede marker. Vel at mærke uden at komme på kant med EU-reglerne.
Men både jagt og vildtpleje i brakmarker er mange steder en saga blot. Vinden har atter fået frit spil over store dele af det danske kulturlandskab. Og hvad det kommer til at betyde for vildtet, jagten og den danske fauna i almindelighed, kan der kun gisnes om. Men det bliver sandsynligvis en meget brat opvågning, der venter de danske jægere, når efterårsjagterne begynder.
De danske strandjægere snakker stadig om dengang de mistede store dele af den såkaldte frie jagt på fiskeriterritoriet. For mange danske landjægere vil nedpløjning af brakmarkerne blive et endnu større chok. Måske mistede strandjægeren et eller flere ynglingsområder, men der er stadig tusindvis af hektar fjord og hav til fri afbenyttelse. Men hvor skal landjægeren søge hen, når brakmarkerne tromles flade?
Ikke mindst jægere med spaniels og stående hunde vil få svært ved at finde erstatning for jagten i brakmarkerne, hvor begge hundetyper kan udfolde sig på klassisk vis i jagt på navnlig fasan.
Hvordan de manglende brakmarker på sigt vil påvirke jægernes valg af hunderace vil kun fremtiden vise. I hvert fald er det sandsynligt, at jægerne i endnu højere grad vil klumpe sammen i skov, mose og remisser, eftersom de mange brak-oaser i det åbne land reduceres i areal og antal. Og på mere selskabelige jagter med mange deltagere vil de nævnte hundetyper ikke på samme måde kunne gøre brug af de egenskaber, som hundeavlere gennem generationer har forsøgt at fremme.
Hvor mange personer, der bliver berørt af de nye frivillige braklægningsordninger, er der vist ingen, der har overblik over. Men hvis man forestiller sig, at hver brakmark i gennemsnit er 5 ha er der alene i år forsvundet godt 16.000 mere eller mindre sikre såter. Områder, som efteråret igennem er genstand for en række jagt- og naturoplevelser med især fasan og råvildt, men også ræv, sneppe og bekkasin i de mere fugtige partier af de udyrkede arealer.
Også jagtlejepriserne vil givetvis blive berørt af udviklingen. Åbne marker uden braklagte arealer vil blive langt mindre interessante. Omvendt vil presset mod mere vildtrige område stige. Og da jagtlejepriser i lighed med alt andet er reguleret af udbytte og efterspørgsel, giver uviklingen sig selv. Nogle grundejere vinder på de nye regler, andre taber(jagtlejeindtægt). En ting er dog sikkert: Vildtet og jagten taber uanset.
Dansk jagt står således overfor et chok. Derfor er det vigtigt, at man politisk evner at prioritere sin indsats. Set i forhold til det, der står på spil, bør man i det mindste for en periode nedprioritere indsatsen for genindførsel af jagt på knortegæs, regnspove og andre mere eller mindre provokerende tiltag. I stedet må alle gode kræfter bruges på at stoppe den skræmmende udvikling i det danske landskab. Heldigvis ser det ud til, at tiden er politisk moden til at gøre et eller andet.
Relateret artikler:
Hver tredje råvildtjæger rammes af nye brakregler
Flertallet forventer ikke reduceringen af det danske braklægningsareal vil påvirke deres råvildtudbytte, mens mere end hver tredje tror på det modsatte.
Viser resultaterne 1 til 5 af 5
søndag, 08-06-08 12:11
Som jeg tidligere har givet udtryk for, er jeg enig med forfatteren i at brakken er en værdifuld jagtmulighed, hvor de hundeførere med stående hunde jeg kender, ser meget frem til disse såter i løbet af dagen.
Jeg er enig med Poul Vestervang i, at en efterafgrøde på en stubmark ikke er at foragte når man går med stående hund.
På de arealer hvor jeg har jagten har jeg imidlertid ingen indflydelse på afgrødevalg m.v. Sådan tror jeg desværre mange jægere har det.
Derfor var brakmarkerne gode - fordi man ved fodring og slåning af vildtstriber kunne opretholde en god bestand af småvildt uden den store indsats fra udlejerens side.
Jeg mener også at oppløjning af 82.000 ha er en katastrofe for jagten - faktisk svarer arealet til hele Djurslands størrelse - det sætter ligesom tingene i relief...
Men jeg håber inderligt at du får ret Poul og dermed gør mine bange forudanelser til skamme!
Jeg er godt klar over at landmændene blot ønsker at udnytte deres ejendomsret og det er alt andet lige også ok.
Derfor mener jeg også at vi skal have kanaliseret landbrugsstøtten over i mere miljø- og vildtvenlige tilskudsordninger, som af den enkelte landmand vil kunne anvendes som alternativ til den intenssive dyrkning.
Med de kornpriser der er p.t. burde det kunne lade sig gøre at få mere miljø for støttekronerne uden at landbruget går helt bankerot.
fredag, 06-06-08 19:37
Det er vores politikere som bærer skylden for at det går så galt.
Hvis jeg ikke omlægger mine brakmarker inden januar 2009, er der meget stor sandsynlighed for at de overgår til natur, uden mulighed for nogensinde at inddrage nogle af dem igen.
Mit alternativ er at købe jord til 2-300.000 så derfor ser jeg det som en oplagt mulighed at opdyrke brakken istedet.
Kravet til efterafgrøder er samtidigt øget, og jeg vil langt hellere drive en god efterafgrøde af, end en gold brakmark. ligesom det er muligt at plante energipil på de omlagte brakmarker, desuden er en meget stor del af den danske landbrugsjord tilsået med vintersæd til glæde for vildtet.
/Torben
fredag, 06-06-08 17:54
Artiklen belyser et stort problem for danske jægere. Det er dog ikke uløseligt.
Det er klart at landbruget i tider med lave priser på animalsk produktion og stigende priser på vegetabilsk vil opdyrke al den jord, der er til rådighed. som jæger må vi tænke en smule alternativt, og ikke kun negativt. Vi må prøve at påvirke vores lodsejere til at benytte efterafgrøder, som et atraktive for vores markvildt. Det vil i mange tilfælde være bedre vildtagre en de store golde, flerårige brakmarker.
Jeg er dog helt uenig med artiklens forfatter omkring jagten med stående hund. Nu bliver der for alvor brug for de stående hunde, når vi nu skal jage i store stubmarker med sennep/olierædike eller anden atraktiv efterafgrøde.
Se muligheder i stedet for begrænsninger.
vh.
Poul V
torsdag, 05-06-08 09:26
Ja det er gotesk at vi Jægere har forsøgt at klare det som politikerne ikke får til, nemlig at skabe variert Naur i Danmark,
Priserne på fødevare er skruet i vejert pga. statstøtte til at lægge marker brak. for at få overskudslageren skulle synke. Men det der skulle være gjort i mellemtiden var at man fik nedlagt denne stats støtte som forhindre udviklingslandend i at komme ind på markedet så de kunne få råd til at dyrke deres egen jord, men fra politiksk side har man ikke formået at gøre noget ved det heller. Så ak ja jægere vi må sikkert starte helt forfar igen, eller vi må ud at presse landmændene og sørge for at få nogle bindede aftaler omkring de arbejde som vi udfører. Der har været meget snak om at landmændend ikke kun tænkte kroner og øre , men det tyde det jo ikke på, så landmænd det er nu ordet skal stå til troendes i skal viser jeres intresser for en mangfoldig Naturen. Det er vel også værd at bemærke at omsætningen i Jagt har en vis værdi her i landet og ikke at glæmme de rekrative værdier. Detter ganske enkelt horribelt
Mvh Peter
