Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Alder: 62 dage

Damevåben: Fakta eller overtro?


Jagt på det rigtige "damevåben"


Ofte hører man stolte ægtemænd snakke om at købe et lille, let jagtgevær eller riffel til viven; -”for hun skal da have et våben hun kan klare”- men er det nu også altid løsningen?


Af: Ib Nordentoft Andersen


Når folk taler om damegeværer til jagtbrug mener de for det meste et gevær der er lettere end det gennemsnitlige cal. 12/76 over/under med 71 centimeter løb, altså en ekstra let 12er eller en elegant lille 20er.

Velmenende ægtemænd tager derfor Fruen med til jagtforretningen og sammen udvælger de måske en nydelig lille og let kaliber 20 som fruen sagtens kan løfte, sigte og svinge med, og samtidig gør den lavere vægt jo våbnet lettere at bære rund på en hel dag, hvor man skal omkring til mange gode Fasanremiser.

Stor er derfor ægtemandens forbløffelse efter året første jagt, hvor fruen fremviser en blå og gul skulder og klager over det voldsomme monster der sparker som et ondt år. Han ryster på hovedet og kan ikke forstå hvorfra problemet stammer, men det er netop hans venlighed med ”det lille lette våben du sagtens kan klare” der er årsag til hele miseren. I sin iver for at hjælpe Fruen, glemte han en af skydningens grundregler, hvor netop aktion og reaktion har afgørende betydning: Jo lettere våbenet er, alt andet lige, jo større er den resulterende rekyl.

Så ved at give Fruen et lettere våben har han samtidig givet hende en tingest, der sparker væsentlig mere, end den gamle kaliber 12 over/under hun brugte på sit jagtkursus: Hvis man affyrer en patron med 28gram haglladning og en Vo på 415meter/sek i et kaliber 12 haglgevær med en vægt på 3,3 kilo giver det en rekyl på 19,7fodpund, men hvis man affyrer en tilsvarende patron, også med en haglladning på 28 gram og Vo på 415meter/sek i et kaliber 20 gevær på typisk 2,7 kilo får vi en rekyl på hele 24fodpund, altså en forøgelse i rekylen på næsten 22 procent!

Løsningen på problemet med rekyl i lette våben er dog ganske simpel, for ved blot at formindske haglladningens vægt og for eksempel gå ned til en 24grams patron, reducerer man tilsvarende rekylen. For at holde sig på en uændret rekyl, skal våben og patron vægtmæssigt følges ad.

Selvfølgelig vil der være færre hagl i en 24grams patron, men eventuel dårlig træfning bør nok forbedres på skydebanen og ikke ved at øge haglmængden i patronerne.

 

Hvis en jæger grundet ringe fysisk styrke, eller nedsat funktionsevne, har svært ved at anvende et tungere våben, kan en ultralight 12er eller 20er være en god løsning, blot man husker fysikkens love om aktion og reaktion.


Ingen kommentarer

Fandt ingen læserkommentarer

Udfyld venligst følgende felt(er):

Ins Gästebuch eintragen
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 
 
 
Dagens billeder på Netnatur.dk


Nuværende situation
08 Jan 2009


finregn
2°C
Solopgang 8:35 am
Solnedgang 3:58 pm