Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Alder: 296 dage

Jagtrejser: Diana Jagtrejser tilbyder nu gratis trofæopmåling til alle!


jagtrejser

Traditionelt har der altid været pålagt et gebyr i forbindelse med opmåling af trofæer. Nu tilbyder Diana Jagtrejser gratis trofæopmåling til alle. – Ordningen med gratis trofæopmåling indledes på Diana Jagtrejsers Roed Shows i januar, oplyser direktør Mads V. Jørgensen.
Fotograf: www.wli.dk


Diana Jagtrejser tilbyder nu gratis trofæopmåling til alle af autoriseret trofæopmåler.


Af: Michael Sand


Nordisk Safari Klubs trofæopmåler har i en lang årrække været at finde på Diana Jagtrejsers Road Shows, der afholdes i hhv. Danmark, Sverige og Norge. Men på de planlagte Shows i januar 2008 vil man ikke længere finde repræsentanter fra safariklubben, der blev stiftet d. 11. maj 1972. Men Diana Jagtrejer tilbyder fortsat trofæopmåling. 

 

Mads V. Jørgensen:

- Vores vision er, at vores kunder kan få opmålt trofæer nedlagt på rejser arrangeret af Diana Jagtrejser. Der vil blive opmålt efter gældende retningslinjer i C.I.C. og S.C.I., hvor Diana Jagtrejser betaler en autoriseret opmåler for at vurdere de mange trofæer, der traditionelt finder vej til vores arrangementer.



Netnatur.dk:

 - Er det kun Diana-kunder, der vil kunne få opmålt deres trofæer på jeres arrangementer?

Mads V. Jørgensen:
- Det var den oprindelige tanke, men i dag er det endelig besluttet, at opmålingen udvides til at gælde alle, der møder frem med deres trofæer – danske som udenlandske. Og tildelte medaljer vil vi tilbyde uden beregning. Også medaljetildelingen er uafhængig af om trofæet stammer fra et revir, der samarbejder med Diana jagtrejser eller ej.
- Startskuddet til Diana Jagtrejsers trofæopmåling indledes på vores første Road Show i januar måned, men planen er, at dette udvides til forskellige arrangementer fordelt over hele landet. Vi vil bl.a. tilbyde trofæopmåling på bestemte dage på vores kontorer i hhv. Svendborg, Ringsted og i Roskilde.



Netnatur.dk:
 - Hvad er baggrunden for, at I stopper samarbejdet med Nordisk Safari Klubs trofæopmåling?

 

Mads V. Jørgensen:

 - Nordisk Safari klub har meddelt Diana at de ikke kunne foretage trofæ opmåling under alle vores Road Shows, som det ellers har været tradition i mange år. Derfor har vi måtte sætte samarbejdet (messedeltagelse, annoncering m.m. red.) på pause indtil videre og se tiden an. Vi er derfor blevet nød til at gå egne veje, når det gælder trofæopmåling og har valgt at gøre noget aktivt i denne forbindelse.

 

Netnatur.dk:

Skal bruddet med Nordisk Safari Klub ses i lyset af den verserende sag omkring det annullerede opkøb af Limpopo Travel og det faktum, at direktøren for dette firma Jan Krossteig sidder i Nordisk Safari Klubs bestyrelse?

Mads V. Jørgensen:

- Omkring samarbejdet med Nordisk Safari Klub er Diana Jagtrejser ikke i en position, hvor vi kan være utilfredse med samarbejdet. Tværtimod har vi altid været glade for samarbejdet med Nordisk Safari Klub, men må konstatere, at klubben desværre ikke kunne afse tid til at trofæopmåle under alle Road Shows i 2008. Vi har derfor vurderet, at udbyttet fremover vil være utilfredsstillende og har derfor valgt at sætte samarbejdet på pause. I det mindste indtil klubbens generalforsamling har forholdt sig til ændringerne i klubbens forretningsgang i forhold til Diana Jagtrejser.

Angående det annullerede opkøb af Limpopo Travel kan jeg ikke udtale mig om denne sag på nuværende tidspunkt, slutter Mads V. Jørgensen.

 

Afslutningsvis skal det nævnes, at det ER muligt for bestyrelsesmedlemmer med økonomiske interesser i jagtrejsebranchen at deltage i klubbens bestyrelsesarbejde. I Nordisk Safari Klubs vedtægter står der følgende:

”I foreningens bestyrelse kan der ikke indvælges medlemmer, som har direkte tilknytning til rejsebureauer, der arrangerer jagtrejser i udlandet. Dog må de to bestyrelsesmedlemmer, som bestyrelsen til enhver tid kan supplere sig med, gerne have direkte tilknytning til bureauer, der arrangerer jagtrejser i udlandet. De pågældende må dog ikke have tilknytning til samme rejsebureau.”

 

Formanden for Nordisk Safari Klub Erik Ahlmann-Larsen beklager dybt, at det mangeårige samarbejde med Diana Jagtrejser er på pause. Han håber på, at samarbejdet hurtigst muligt normaliseres.

Han siger til Netnatur.dk

- Da vi fik en henvendelse fra Limpopo Travel vedr. trofæopmåling på bureauets Roed Shows havde vi ikke andre arrangementer skrevet ind i kalenderen. Derfor sagde vi naturligvis ja tak til at deltage med vores trofæopmåler. Vi kan naturligvis kun beklage, at nogle af Limpopo Travels arrangementer datomæssigt var sammenfaldende med Diana Jagtrejsers Roed Shows. På de datoer, hvor vi ikke kunne deltage med trofæopmåling, tilbød vi at deltage med medlemmer fra klubben, der kunne orientere de fremmødte om klubbens arbejde. Dette tilbud blev dog afvist.



Netnatur.dk:

 - Har de bestyrelsesmedlemmer, som bestyrelsen udpeger fra jagtrejsebranchen, samme rettigheder som den bestyrelse, der er valgt direkte af medlemmerne?   


Erik Ahlmann-Larsen:

 - Ja, de har samme ansvar, som de øvrige medlemmer i bestyrelsen. I øvrigt kan jeg oplyse, at Niels Birch Mogensen i lighed med Limpopo Travels direktør Jan Krossteig efter generalforsamlingen i 2006 blev udpeget til bestyrelsen. Niels Birch Mogensen havde oprindeligt et konsulentjob ved Buhls Jagtrejser. Et job som han dog ikke bestrider mere, slutter formanden Erik Ahlmann-Larsen, der af arbejdsmæssige årsager har valgt at trække sig som formand på klubbens generalforsamling, der afholdes i forbindelse med Jagt- og fiskerimessen i Odense 2008. Erik Ahlmann-Larsen har været formand for klubben i seks år og sender en afskeds bøn til branchen om at samarbejde: - Det er en nødvendighed, hvis jagten skal have en fremtid, slutter han. 


Viser resultaterne 1 til 1 af 1
 

Peter Martinussen > fra 2980

søndag, 18-11-07 16:27

Jeg tror at Mads ikke lige er klar over at det ikke er et stort internationalt firma han afviser at samarbejde med, men en forening af jagt og rejseglade mennesker som nok alle har brugt Diana på et eller andet tidspunkt.
Jeg selv købte min første jagtrejse i 1995 og har siden kun brugt hans firma til mine rejser. Jeg har på et tidspunkt været en af Dianas bedste kunder. Derfor føler jeg mig lidt splittet ved at læse dette indlæg.
Skal jeg ligesom Mads vælge. Melde mig ud af Nordisk Safariklub eller skal jeg holde op med at bruge Diana?

Peter

 
 

Udfyld venligst følgende felt(er):

Ins Gästebuch eintragen
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 
 



Nuværende situation
07 Sep 2008


Godt
17°C
Solopgang 6:26 am
Solnedgang 7:47 pm