Alder: 265 dage
DMU-rapporten om andeudsætning
påvirker ikke vildtforvaltningsrådet
Konsekvensen af nye regler kan blive, at en del ejendomme, konsortier og jægere helt opgiver at sætte ænder ud til jagtformål.
Af: Niels Kanstrup
Niels Kanstrup er vildtbiolog og indehaver af konsulentfirmaet ”Dansk Jagtakademi”, se www.danskjagtakademi.dk. Han vil i den kommende tid levere stof til NetNatur og lægger her ud med omtale af Danmarks Miljøundersøgelsers netop afsluttede undersøgelse af påvirkning af søers fosforindhold som følge af udsætning af ænder. Niels Kanstrup har selv bidraget til undersøgelserne.
Hvert år udsættes der i Danmark ca. 400.000 gråænder med henblik på jagt. Udsætningen foregår ikke jævnt over hele landet. Hovedvægten ligger på øerne og i Øst- og Midtjylland. Det kan ses både af fordelingen af selve salget og ved en vurdering af det stedvise gråandeudbytte, der i disse landsdele ligger højere end yngle- og trækforekomster af ikke-udsatte fugle tilsiger. Der udsættes gråænder i imellem 1 til 2 procent af landets ca. 116.000 søer. Udsætningen foregår altovervejende i søer på 1-10 ha. Det vurderes, at der på landsplan sættes ænder ud i 25-40 % af søerne i denne kategori. Ca. en fjerdedel af indkøb af ænder til udsætning er på færre end 50 ænder. Ca. 7 % er på flere end 1000 ænder. Gennemsnittet ligger på ca. 300 fugle. Udsætningen foregår ca. ligeligt i juni og juli, hvilket er senere end hidtil antaget.
Alle disse oplysninger fremgår af en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Rapporten ligger foreløbig kun i udkast, læs her (pdf), men vil i løbet af foråret blive publiceret.
Formålet med undersøgelsen har været at afklare, hvordan udsætning af gråænder påvirker næringsstoftilstanden i danske søer. Der har kun været målt på fosfor, der anses for at være det næringsstof, der er begrænsende for f.eks. algevækst og dermed for vandkvaliteten. Materialet er tilvejebragt ved prøvetagning foretaget dels af Miljøcentrene i en række tilfældigt udvalgte søer i Natura 2000-områder og dels af DMU, hvor der på private ejendomme både med og uden jagtvæsen er udvalgt 82 søer, heraf 48 med udsætning og 34 uden.
Samlet set er undersøgelsens resultater og konklusioner ikke specielt éntydige. Det konkluderes, at der er en effekt af udsætning af gråænder, hvilket understøttes af tal fra begge datasæt. De målte koncentrationer ligger for det samlede materiale i snit på 0,30 mg/l (søer uden udsætning) og 0,52 mg/l (søer med udsætning). Forskellen er statistisk signifikant for Miljøcentrenes data og for søer på ejendomme med jagtvæsner, men ikke for søer på ejendomme uden jagtvæsen, hvilket dog formentlig kan tillægges materialets størrelse. I en del tilfælde er der målt fosforkoncentrationer både før og efter udsætningen i 2007. Her har der ikke kunnet konstateres nogen stigning, der kan tillægges udsætningen. Der imod er der den del sæsonvariation som følge af frigørelse af den fosforpulje, som er til stede i sedimentet i alle søer. Netop denne er interessant, idet den målte forskel på fosforkoncentrationer i søer med og uden udsætning formentlig primært kan tillægges tidligere måske mere massiv udsætning, der har resulteret i fosforoplagring. Dermed sandsynliggøres det, at den næringsstofmæssige betydning af udsætning, som den er foregået i forsøgsåret (2007), er negligibel. Dette understøtter, at reglen om, at der maksimalt må udsættes én ælling pr. 50 m2, som var gældende indtil årsskiftet, ud fra en næringsstofvurdering er tilstrækkelig.
Vildtforvaltningsrådet drøftede spørgsmålet den 10. januar. Der foreligger endnu ikke et referat fra dette møde, men der er fra medlemmer efterfølgende meldt ud om, at rådet fastholder det tidligere forlig om krav om 150 m2 pr udsat ælling. Dette forlig ligger til grund for de regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Det er derfor næppe sandsynligt, at Miljøministeriets indstilling og dermed bekendtgørelsen vil ændres.
Konsekvensen af de nye regler vil formentlig være, at en del ejendomme, konsortier og jægere helt opgiver at sætte ænder ud til jagtformål. I nogle tilfælde kan der i større søer fortsat være grundlag for udsætning. Hvad ændringen på lang sigt kommer til at betyde for motivationen for sikring og etablering af vandhuller i det åbne land og ikke mindst for det øgede jagttryk, der må forventes at opstå på naturligt producerede ænder, er ukendt. Disse øvrige aspekter af udsætningsspørgsmålet har ikke været et tema i drøftelserne, der primært har centreret sig om de negative aspekter af udsætning.
Bekendtgørelsen om udsætning har som udgangspunkt, at der ikke må udsættes vildt i naturen uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse (§12). Undtaget fra denne regel er blandt andet udsætning af gråand efter de regler, som bekendtgørelsen opstiller. I hvilket omfang, Skov- og Naturstyrelsen på konkrete ansøgninger vil give tilladelse til en udsætning af ænder, der går ud over disse regler, er ikke afklaret. En sådan praksis ville være langt mere hensigtsmæssig, idet udsætningen hermed ville kunne tilpasses søernes følsomhed og koncentreres i søer, der ikke påvirkes væsentligt, og minimeres eller helt indstilles i søer, der er meget påvirkelige af næringsstoffer. En samlet udsætningsplan for ejendomme – evt. flere sammenhængende ejendomme – byggende på et fosforregnskab ville således kunne tilgodese både søerne og interessen for udsætning af ænder.
Viser resultaterne 1 til 3 af 3
torsdag, 24-01-08 11:10
Nu var jagten på værnengene og de problemer der selvfølgeligt også er knyttet hertil jo ikke lige emnet for ovenstående artikel. Men det er da korrekt at jeg blandt andet driver jagt der og det ville da for min skyld være fint, hvis der kom debat om det – Det man ikke kan stå ved, er oftest ikke værd at kæmpe for.
Allerførst vil jeg gerne fastslå at jeg absolut ikke har noget mod hverken andejagt eller udsætning af ænder. (Praktiserer det faktisk selv og satte sidste år også flere ænder ud end 1 pr 150m2 vandspejl).
Det jeg argumenterer imod er den manglende vilje til at indse at praksis vi som jægere har drevet hidtil, måske ikke er den endegyldige løsning.
Har du et rimeligt revir med en god velegnet andesø med et par ynglende andepar og fodrer regelmæssigt, får reguleret mink, ræv og krager og supplerer med det der er foreskrevet, er der vel stadigt muligheder for andejagt. Ellers er det jeg mener, at man måske skulle finde sig en anden hobby.
Jeg vil give dig ret så langt at der er forskel på forskellige søers bæreevne mht. næringsstoftilførsel, og at der derfor er forskel på hvor mange ænder der kan udsættes. Ønsket om en individuel vurdering af søernes bæreevne kan derfor lyde tillokkende. Det er dog formentligt ikke praktisk muligt at udføre tilstrækkelig analyse af alle søer der bruges som udsætningssteder.
Derfor syntes jeg personligt, at et generelt krav er en udmærket løsning. Om den skal være på 150m2 eller de oprindelige 50m2 var tilstrækkelige har jeg ikke kompetencer til at kommentere på og må derfor forlade mig på undersøgelsen.
Slutteligt vil jeg gerne minde om den jagtetiske grundlov. Under udsætning af vildt står der:
Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger dit revirs økologiske balance.
Det må vel være krav nr. 1 at vi alle lever op til de regler vi selv har opstillet, og som gene skulle kunne imødegå kritik fra fuglefolk, naturfredningsforening og følelsesladede politikere, der kunne få lyst til at ændre på forholdende for jagten i DK. Hvis vi lever op til dem, mener jeg faktisk ikke der er så meget at være nervøse for.
Med ønske om en god dag til jer alle og tak fordi i nåede helt til bunden i dette alt for lange indlæg.
torsdag, 24-01-08 00:23
http://www.fugleognatur.dk/brugere.asp?mode=profil&ID=3873
Men jagt på ænder og gæs på værnengene langs hegnet er ok? Synes bare det er et angreb på den personlige ejendomsret, som ikke bygger på det enkelte revir og vandets beskaffenhed som sådan.. Hvad gør man så med tilflyvere og den naturlige bestand af ællinger ? Skal de trækkes fra ?
onsdag, 23-01-08 15:48
Hmm jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt forstår Netnatur`s vinkel på historien.
Mener man virkeligt at det skulle være et stort problem med de nye restriktioner?
Hvis de nye restriktioner (man har stadigt tilladelse til at udsætte op til 66 ællinger i en sø på 1ha) får jægere til at stoppe udsætninger og opgive andejagt, er det da dem der er noget galt med. Det er klart at udbytter som dem der ses på ovenstående billede sjældent vil forekomme, men helt ærligt gør det noget? Bortset fra godsernes økonomi der i høj grad er afhængige af jagter med store udbytter, er der vel ikke nogen der skades af lovændringerne.
Se de nye regler som en kærkommen mulighed for at rette op på etikken. Der er ikke mange ikke jægere der har noget imod at vi skyder et par ænder og fasaner til gryden, hvis vi ellers opfører os ordentligt i naturen. Men når der går cirkus i jagten og nedskydningerne bliver for massive vækkes der en velbegrundet forargelse (specielt når jægerne mister interessen for fuglene, så snart paraden er overstået).
Problemet med det øgede jagttryk på de naturligt reproducerende ænder er nok også til at overse. Hvis man ikke syntes der er aktion nok i andejagt på en sø med 66 udsatte ænder pr. ha. er det nok meget tvivlsomt om man vil vende sig mod jagt på naturlige bestande.
