Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Alder: 270 dage

Harme over, DOF
får jagttegnspenge


Fotograf: Michael Sand


To jagtforeninger på Sydsjælland kræver, at tilskud af jagttegnsmidlerne til DOF ophører.


Af: Henning Kørvel


Når man henholder sig til formålsparagrafferne for Danmarks Jægerforbund, så ville det være i tråd med disse, hvis organisationen er modstander af, at der af jagttegnsmidlerne ydes tilskud til et tidsskrift, udgivet af Dansk Ornitologisk Forening – DOF - som ikke forsømmer nogen lejlighed til at rette hadske angreb mod navnlig vandfuglejagten i Danmark.

 

Men sådan spiller klaveret uforståeligt nok ikke. Efter Netnatur.dk har afsløret, at DOF fra 1991-2007 har fået over en million kroner af jagttegnsmidlerne til sit tidsskrift, stillede vi i en mail følgende tre spørgsmål til Ole Roed Jakobsen, nuværende formand for Jægerforbundet:

 

● Hvad er Jægerforbundets holdning til, at Dansk Ornitologisk Forening – DOF – der ikke forsømmer nogen lejlighed til at rette angreb på især vandfuglejagten i Danmark, får tilskud af jagttegnsmidlerne til sit tidsskrift, og fra 1991-2007 har oppebåret over én million kroner?

 

● Agter Jægerforbundet at rejse spørgsmålet om fortsat tilskud til DOF’s tidsskrift i Vildtforvaltningsrådet med ønske om en revurdering?

 

● Mener Jægerforbundet i anledning af DOF-sagen, at der ved en kommende revision af Lov om jagt og Vildtforvaltning er behov for at stramme op på reglerne for ydelse af tilskud til grønne organisationer af jagttegnsmidlerne?

 

Spørgsmålene blev mailet til Jægerforbundsformanden 23. november. Efter at have rykket for respons 28. november, modtog Netnatur.dk 30.11. en mail fra Ole Roed Jakobsen med denne tilbagemelding:

 

“Jeg mener ikke, at det for nuværende er formålstjenligt at indgå i yderligere debat om 16 år gamle fordelinger af jagttegnsmidler”.

 

Jægerforbundsformanden har imidlertid ikke hundred procent opbakning i medlemsskaren til sin udmelding. Tommelfingrene er i hvert fald nedad hos Jens Rehn, formand for Næstved Strandjagtforening.

 

- Jeg mener ikke, DOF skal have en krone i tilskud af jagttegnsmidlerne, og det standpunkt er jeg sikker på, deles af min bestyrelse. Et tilskud til DOF svarer simpelthen til at smide brænde på bålet. De må skaffe deres penge på anden måde og skal ikke have tilskud af “vores penge”. Tilskuddet er helt grotesk, og jeg mener ikke, det er mere end rimeligt, at DOF tilbagebetaler det tilskud, de har fået i årenes løb af jagttegnsmidlerne, siger Jens Rehn, der mener, at jagttegnsmidlerne primært skal bruges til forskning og naturpleje og ikke som tilskud til en organisation, som modarbejder jagten i Danmark.

 

Jens Rehn føjer til, at han vil sætte sagen på dagsordenen til et bestyrelsesmøde i Næstved Strandjagtforening 12. december med henblik på beslutning om, at tilskuddet til DOF optages i beretningen til den kommende generalforsamling. Efter en forventet vedtagelse her vil sagen ad kommandovejen lande på hovedbestyrelsens bord med krav om, at Jægerforbundets formand argumenterer i Vildtforvaltningsrådet for, at tilskuddet af jagttegnsmidlerne til DOF’s tidsskrift bringes til ophør.

 

Kuno Madsen, formand for Karrebæksminde Strandjagtforening, er helt på linje med formanden for Næstved Strandjagtforening.

 

- Det er komplet sindssygt og dybt godnat, at DOF får tilskud af jagttegnsmidlerne til deres tidsskrift. I mine øren lyder det dog endnu mere vanvittigt, at vi i Jægerforbundet har en formand (Ole Roed Jakobsen, red.), som tilsyneladende ikke agter at gøre noget ved det, siger Kuno Madsen og føjer til, at han vil sætte sagen på dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde.

 

- Det kan ikke være rigtigt, at der af jagttegnsmidlerne skal gives tilskud til en organisation, der kun er ude på at ødelægge vores fritidsinteresse. Jeg mener, det er komplet vanvittigt, at sådan en lille pisseforening som DOF med kun cirka 13.000 medlemmer skal styre alt inden for jagt og natur, slutter Kuno Madsen. Også han satser på, at en generalforsamlingsvedtagelse af, at tilskuddet til DOF af jagttegnsmidlerne bringes til ophør, går videre til Jægerforbundets hovedbestyrelse af den vedtægtsbestemte kommandovej.

 

 

 

 

Læs også artiklerne:

 

Derfor får DOF jagttegnspenge til sit tidsskrift!

 

Fokus på også jagtbare fuglearter er den oprindelige begrundelse for tilskuddet.

 

 

 

 

Jagttegnspenge til ornitologtidsskrift

 

Lollandsk jæger: Grotesk, DOF der vil jagten i Danmark til livs, får jagttegnsmidler til tidsskrift.

 

 


 


Viser resultaterne 1 til 5 af 10
 

Jan Rasmussen

fredag, 07-12-07 16:35

Det kan godt være at nogle naiviester tror at jægere og fuglekiggere går hånd i hånd. Men læg mærke til at fuglekikkerene bruger altid kun den ene hånd for de skal gerne have den anden fri så de kan dolke jægeren i ryggen ved først givne lejlighed. Jeg har været med til at forhandle en forvaltningsplan for et givet område på plads med DOF og DN. Ikke 8 dage efter kunne man så erfare at de selv samme personer, havde sendt en indstilling til Skov og Naturstyrelsen, der gik jægerene lodret imod. Og kan i gætte hvad der blev resultatet?
Når man så kan læse i DOF´s formålsætning:
Stop for udsætninger af Gråand, Agerhøne og Fasan.

Jagtfredning af sårbare arter og bestande, bl.a. Stor Skallesluger, Toppet Skallesluger, Ederfugl og andre dykænder efter 31. januar og Måger i september.

Stop for jagt på Råge i yngletiden, da dette er i strid med fuglebeskyttelsesdirektivet.

Er det med stor skepsis når jeg hører om en fuglekikker der stryger en jæger med håret.

 

Lund Thorkild

fredag, 07-12-07 14:13

DOFT (Dansk Ornitologisk Forenings Tidskrift) er et videnskabligt tidskrift, der ikke ikke bringer naturpolitisk stof. Det er derimod at finde i medlemsbladet "Fugle og Natur" på samme måde som jægerforbundets medlemsblad, "Jæger". Dansk Ornitologisk forening er en ikke en anti-jagtforening, men en forening, der virker for beskyttelse af fuglene i den danske natur. I DOFs melemskreds vil man som i befolkningen som helhed finde jagtmodstandere og jagttegnsløsere, jeg vil skønne at den sidste gruppe er højere repræsenteret i DOFs medlemskreds end i befolkningen som helhed. Der er i DOF en udbredt forståelse for, at den største trussel mod fuglelivet her i landet er den generelle forarmelse af naturen og det vilde dyrelivs indskrænkede levemuligheder og ikke jagten. På det grundlag er der de senere år skabt et godt samarbejde mellem jægere og fuglefolk til gavn for begge parter og ikke mindst naturen. Naturligvis er det helt legalt at virke for sine natur-og jagtpolitiske holdninger. Det er det vi har vores respektive interesseorganisationer til.
Jeg har i 30 år betalt til mit jagttegn med den forventning, at pengene ikke bruges til at fremme særinteresser, men til bl.a. forskning, der kan skaffe os viden til at træffe de rigtige beslutninger til gavn for forvaltningen af den natur, som vi alle holder af.
Thorkild Lund
Formand for DOF Nordjylland

 

Jørgen Poulsen > fra Gørding

fredag, 07-12-07 11:19

Det er jo helt godnat, det er da som at skyde sig selv i foden at støtte DOF, det må da stoppes

 

Kent Kronborg > fra karup

tirsdag, 04-12-07 01:12

Hmmm....... det beviser vel bare at Danmarks jægerforbund er som de altid har været , et flok ryg klapper så ikke er en skid vær det ender sku nok med at man skal melde sig ud og ind i Dansk land- og strandjagt de tør sku i det mindste at åbne munden Hmmmm.....

 

Frank Krengel > fra Nykøbing.F

mandag, 03-12-07 21:08

Jeg er helt udenforstående over for at silke hanskerne ikke bliver lagt af og alle midler bliver brugt til stoppe fortangner som DOF som skader og reducere mine muligheder for at komme på jagt!DJ vågn dog op og læs din egne formålsparagraffer!Den vigtigste er vel at sikre din Medlemmer bedst mulig adgang for Jagt!Og de indbefatter vel også at arbejde imod foreninger som DOF med alle lovlig midler!Afskær dem fra pengemidler tag indflyde sesmuligheder fra dem osv.Stopp dem nu!

Frank Krengel

 
 

Udfyld venligst følgende felt(er):

Ins Gästebuch eintragen
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 
 



Nuværende situation
29 Aug 2008


Mest skyet
19°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm