Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Alder: 309 dage

Hvor skyldig er jeg!


Fotograf: wli.dk


Redaktionen har modtaget et læserbrev fra en midtjysk jæger, der ønsker at være anonym. En konkret hændelse rejser spørgsmålet: Hvad vejer tungest, det gode naboskab eller hensynet til et påskudt dyr?


Af: Læserbrev: Anonym


Har et fint stykke jagt med en stor bestand af kronvildt. Sidste år så vi en morgen ca. 150 dyr, som vi fotograferede. Forrige år skød vi to 12’endere - den ene bronze, den anden tæt på. Desuden nedlagde vi otte hinder og kalve. Vores udlejer mener, at vi bør skyde mindst 20 krondyr for at holde bestanden på et acceptabelt niveau … Men nok om det. Tilbage til mit budskab.

 

Vi skriver den første oktober. Min kammerat går på plads, da jeg kører til vores lille hytte. Herfra ser jeg ca. 20 dyr, herunder en stor hjort (12’ender). I en mindre rudel lidt derfra, går seks dyr ledsaget af en pæn 8´ender.

 

Jeg parkerer bilen og går til modsatte ende af marken. Her møder jeg ca. 25 hinder og kalve samt en brølende hjort.


Klokken er nu 7.10 så min temperatur begynder at stige.

 

7.15 begynder dyrene at trække ned mod skoven. Jeg følger efter dem - afstanden er ca. 150 m., men hjorten er dækket af hinder og jeg kan ikke afgive skud. Synet af den flotte og kraftige 12’ender gør mig helt dårlig og min mave kører rundt. Men desværre …

 

7.18 trækker de ind alle i skoven.

 

7.24 hører jeg et skud et stykke borte og er atter ved mig selv igen. Jeg får styr på maven og vejrtrækningerne.

 

7,40 går jeg ned langs skoven (statsskov) og efter 400 meter møder jeg en indhegning på cirka 150x 200 m.

 

Hegnet er ca. 1.5 m. højt og skal vel beskytte planterne mod bid fra krondyrene. Alligevel går dyrene i selve hegningen – i alt 20 hinder og kalve samt en spidshjort. Hegnet var intakt og uden brud og man må undre sig over, hvilket formål hegnet egentlig har!

 

Nå, men det er ikke vores jord og der var ingen tegn på, at dyrene ville andre steder hen. Jeg lister videre og efter 200 m. ser jeg en spidshjort komme ud på sporet. Den løber fremad, men efterlader ingen chance for skud. Lidt efter følger en hind samt to kalve, der heller ikke gav mig mulighed for at skyde.

 

Kort tid efter hører jeg tre skud fra naboen, der råder over cirka 60 ha græs og nysået korn.

 

Pludselig kommer spidshjorten over en vej og løber ind på naboens mark. Den virker MEGET forvirret, men jeg kan ikke se tegn på, at den er påskudt. Lidt efter følger hinden og kalven, der fortsætter direkte ind i skoven.

 

På vej mod hytten, sammen med min kammerat, udveksler vi episoderne fra morgens jagt. Vi beslutter os for at undersøge, hvad der er sket.

 

5-800 meter fra vores jagtterræn ser vi en jæger samt en landmand ved en traktor. De arbejder med at læse et eller andet og vi kører op til dem og ser, at der ligger to kalve i græsset. Vi ønsker selvfølge tillykke og får en beretning om hvordan det gik til.

 

Historien var som følger:

 

Der var først kommet en kalv ud, som gik ned i skuddet. Derefter kom der et dyr mere ud, som jægeren skød til og ramte. Derefter løb fem til otte dyr derfra. Han mente bestemt, at han havde skudt forbi til et af dyrene - en spidshjort. I øvrigt var han meget forbavset, da han fandt de to dyr, da han troede, at det var en kalv og en hind, som han havde skudt til. I stedet lå der to kalve.

 

Jeg spurgte ham ud om skuddet til spidshjorten, da jeg jo netop havde set en spidshjort løbe derfra med unormal opførsel. Men efter jeg havde foreslået, at man skylder det påskudte dyr en eftersøgning, kunne jeg tydeligt fornemme, at jeg ikke skulle spørge mere til det.

 

Jeg følte mig ikke godt tilpas, men gjorde ikke mere ved det, da jeg ikke ønskede at spolere glæden for jægeren, der havde nedlagt sit første danske krondyr.

 

Næste dag havde jeg et møde i Kiel, men kunne lige nå tilbage til en times jagt inden solnedgang. Efter at havde set på en hind i 20 minutter, lyder der fire skud fra naboen.(ikke den tidligere omtalte)

 

Solen går ned og jeg kører til min nabo for at høre, hvad der er sket. Der ligger en spidshjort på gårdspladsen og jeg siger selvfølgelig tillykke. På tør midtjysk svarer han:


- Ja, men den skulle have fem skud.

 

- Nå, jeg hørte da kun fire, svarede jeg.

Jægeren spurgte om det var os, der havde skudt på hjorten tidligere. Jeg sagde selvfølgelig nej, da vi endnu ikke havde løsnet et skud på vores terræn i indeværende sæson.

 

Naboen forklarede, at den unge hjort gik meget stille rundt på hans mark. Den så dårlig ud og derfor hentede han riflen. Hjorten måtte dog som nævnt have flere skud før den forendte.


Man da jægeren undersøgte dyret, opdagede han et ældre skudsår i bunden af maveregionen – cirka 10 cm oppe. Tarmene hang ud af dyret og det var nemt at se, at det ikke var et nyt skud som var årsagen. Såret var tørt og alt tydede på, at den nedlagte hjort var den hjort, jeg havde set dagen før. Så var den alligevel anskudt …

 

Jeg fik det nu rigtig dårligt, da det stod klart, at jeg naturligvis burde have holdt fast i min første indskydelse. Jeg burde have insisteret på, at jægeren der anskød hjorten, burde have tilkaldt en schweisshund. Selvom jeg i princippet var uden skyld i episoden, fik jeg det mildest talt elendigt. Ja, faktisk følte jeg et medansvar i hændelsen, selv om man naturligvis kan diskutere om dette er berettiget eller ej.

 

Mvh.

 

Jan

 

Hvad mener du: Burde vores læser have reageret anderledes end han gjorde. Skriv din kommentar i feltet herunder …

 


Viser resultaterne 1 til 5 af 14
 

Søren Andersen > fra Holstebro

fredag, 09-11-07 20:12

Du handlede som de fleste ville gøre....men jeg kender til fornemmelsen når vi jægere prøver at give hinanden råd og vejledning. Det er nemmere at holde orderne for os selv end at tage kampen. Jeg har lært af en episode noget lignede din; At bliver der skudt til hårvildt som ikke ligger forendt, skal der tilkaldelse en schweisshund. Jeg holdte på min villige den dag og schwiesshunden fandt dyret. Så bare hold på næste gang:-)

 

Morten de Thurah > fra Kolding / Egtved

torsdag, 08-11-07 00:37

det er dejligt med disse indlæg, vi kan alle lære af det og med en god moral og nogen ydmyghed kommer man langt. Morten

 

Niels Laugesen > fra H.gør.

tirsdag, 06-11-07 20:22

Du skulle have gjort opmærksom på, at det er god moral at eftersøge. Dårlig ikke at gøre det.

Var der over hovedet nogen der kiggede skudpladsen efter?

 

niels henriksen

fredag, 02-11-07 17:27

Artiklen og en del af indlæggene viser tydeligt det dilemma vi jægere har. Vi kan godt selv li' at skyde huller i dyr, men bryder os dybest set ikke om, at andre gør det, og slet ikke hvis det er på ens eget "territorium"- sikkert et eller andet instikt for overlevelse.
Det gør at vi ofte oplever situationer, som den beskrevne meget forskelligt. Jeg vil gætte på, at "synderen" her har en helt anden opfattelse af, hvad der skete.

 

Lars Heerwagen > fra kastrup

torsdag, 01-11-07 09:20

Du er fuldstændig uden skyld, men det den anden jægers uerfarenhed og det viser at det at gå på jagt er ikke bare at kunne tage sig et jagttegn.... etik og ansvar er en større del af det.

 
 

Udfyld venligst følgende felt(er):

Ins Gästebuch eintragen
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 
 



Nuværende situation
29 Aug 2008


Mest skyet
19°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm