Igen bud efter duejagten

Folketinget reviderer i øjeblikket den danske jagtlov og biolog Niels Kanstrup ser nærmere på de mulige konsekvenser. Vi starter med en smagsprøve.

Af: Niels Kanstrup

Som omtalt på disse sider den 5. februar er de danske naturforvaltningslove, bl.a. jagtloven under revision. Forslag til lov om ændring af lovene blev fremsat i Folketinget i torsdags, og det samlede materiale kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, se http://www.blst.dk/.

Siden høringsfristen den 15. februar har der været forbløffende tavst om sagen. Hverken Vildtforvaltningsrådet eller Jægerforbundet har meldt ud.

Netnatur.dk vil i den kommende tid følge sagen, både selve indholdet af forslaget og den opmærksomhed, som det har haft i myndigheder og organisationer. Biolog Niels Kanstrup, Dansk Jagt akademi giver her en første smagsprøve på nogle af de konsekvenser, som forslaget kan få, hvis det bliver til virkelighed. Vi vender tilbage med mere.

Forslaget skal ses som en reaktion på de to åbningsskrivelser, som Danmark i 2006 fik fra EU med krav om opstramning på bl.a. naturbeskyttelsesloven og jagtloven. Selv om det af forslaget fremgår, at der er tale om formelle ændringer, der ikke vil give konkrete ændringer i den nuværende retstilstand, bør blot de første par sider få de fleste med blot en lille smule interesse for jagt og naturforvaltning til at spidse øren.

Således er der hele tre nye formuleringer alene i jagtlovens rammeparagraf for fastsættelse af jagttider (§ 3). Én er meget generel, nemlig: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder”. Dette er en afskrift af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7, og den åbner mindst to spørgsmål. Dem vender vi tilbage til.

En anden er ”Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret”. Den er også inspireret af fuglebeskyttelsesdirektivet, der dog siger, at jagten ”skal udøves i overensstemmelse med princippet om en fornuftig udnyttelse og en økologisk afbalanceret regulering af de pågældende fuglearter”. Den vender vi også tilbage til. Den mest konkrete af de nye formuleringer, der fremgår af udkastet, er ”Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden, og på fugle under træk til redebygningsstedet”. Til gengæld bibeholder man, for så vidt angår pattedyr, den eksisterende formulering om, at der ikke bør fastsættes jagttid i perioden 1. februar til 31. august.

Fastsættelse af jagttider er central i dansk forvaltning, og de fleste høringssvar har da også fokus på netop dette forslag til en ny ramme for jagttider. Det nye er bl.a., at man nu skelner mellem pattedyr og fugle, hvilket skal ses som en klar konsekvens af, at forslaget er en opstramning i forhold til EU’s naturlovgivning, hvor der traditionel er meget mere fokus på fugle end på pattedyr. Den ændrede formulering for fastsættelse af jagttider for fugle rummer helt nye perspektiver.

For en række arter, f.eks. visse gåsearter, kunne ændringerne danne grundlag for en åbning for jagt i august og februar (hvilket efter den eksisterende lovgivning kun kan ske undtagelsesvist efter en tolkning af ordet ”bør”). Til gengæld vil bordet fange, for så vidt angår de arter, der yngler sent og tidligt, og starter deres forårstræk allerede om vinteren – altså mens, der fortsat traditionelt er mulighed for en jagttid.

Europakommissionen har defineret yngletiden for danske duer til at vare ved til 10. oktober. En ændring af jagtloven som foreslået, vil umiddelbart åbne en diskussion af dette, idet den nuværende jagttid, der starter 1. oktober, formelt set ville være i strid med loven. Jf. Europakommissionen påbegynder gråand i Danmark sit træk til redebygningsstedet ti dage inde i januar, hvormed den eksisterende jagttid på fiskeriterritoriet (ind til 15. januar) ligger på kanten af, hvad der er lovligt. Hvor strikt, man vil fortolke sådanne spørgsmål, er svært at forudse. Men signalet i den ny formulering er ganske klar. Og da den er en udløber af, at den danske regering har skullet forklare en for svag opfyldelse af EU’s naturlovgivning, skal der formentlig også handling bag ordene. Ønsker om yderligere jagttid i januar på f.eks. gråand vil under alle omstændigheder få en stenet gang.

Organisationers og myndigheders høringssvar fremgår af det samlede materiale. Der udtrykkes samlet frustration over høringsfristen, som har været uanstændig kort. Danmarks Jægerforbunds administrative medarbejdere har givet en række foreløbige kommentarer og henviser til yderligere bemærkninger efter en ”politisk” behandling af stofområdet. I hvilket omfang en sådan behandling har fundet sted, og om der foreligger sådanne bemærkninger, er uklart. Trods opfordringer fra medlemmer, har DJ ikke meldt ud på dette centrale spørgsmål (det drejer sig faktisk om jagtloven!), og der findes ikke på DJ’s medlemssider nærmere information. Det kan undre, at Danmarks Jægerforbund i forbindelse med afgivning af sit høringssvar og i øvrigt ikke skaber mere åbenhed for at fremme en diskussion, så jægerne og andre interesserede kunne være en part i processen og bidrage til at forene ønskerne om bedre beskyttelse med fortsat bæredygtig benyttelse, og så vi undgik, at de nye regler kommer som en tyv om natten - igen, igen.