Alder: 238 dage
Misser på SNS’ hjemmeside
Oplyser fejlagtigt, at canadagås ikke må jages i EF-Fuglebeskyttelsesområder i januar.
Af: Henning Kørvel
Log ind på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Vælg fra menuen i venstre margen “Jagt og Vildtforvaltning”. Her vælger du så “På jagt i Danmark”. Blandt de tre valgmuligheder, du får her, vælger du nu “Hav- og strandjagt”. Når denne side popper op, vælger du så “Jagtbegrænsninger på Fiskeriterritoriet”, og. under “I EF-Fuglebeskyttelsesområder på Fiskeriterritoriet gælder følgende regler for jagt”, kan du nu læse dette:
Ingen jagt på canadagås i januar.
Med nogen undren stødte jeg søndag 17. februar på informationen på den nævnte hjemmeside. Med undren, fordi den ganske enkelt er urigtig. Da jeg på den samme hjemmeside herefter gik ind under jagttider, der som bekendt gives med “Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.” for tre år ad gangen, senest 21. juni 2007, så blev fejlen sat i skammekrogen, fordi her står, at canadagås har jagttid på Fiskeriterritoriet fra 1.9.-31.1. Og det er naturligvis sådan, det forholder sig. Desuden skal Fiskeriterritoriet tages bogstaveligt, fordi canadagåsen i januar også må jages der i EF-Fuglebeskyttelsesområderne.
Retfærdigvis skal frem, at det først er fra 1.9. 2007, canadagåsen atter er blevet jagtbar i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar. Canadagåsen havde ganske vist også denne jagttid, indtil Kristian Raunkjær, detroniseret formand for Danmarks Jægerforbund, tabte hovedet ved forhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet i 2003 om jagttiderne for perioden fra 2004-2006, og indgik et spektakulært forlig med Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Forliget betød, at canadagåsen fik forlænget jagttiden uden for EF-Fuglebeskyttelsesområderne med januar, men til gengæld bortfaldt dens jagttid i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar.
Denne bizarre form for vildtforvaltning savner fortilfælde. For det første er canadagåsen invasiv, og går frem i både Norge og Sverige, hvorfra canadagæs - med hovedvægten på Sverige - gæster Sydøstdanmark i størst antal i navnlig strenge vintre. Sagligt set er der således al mulig grund til at drive jagt på den. Men når Jægerforbundsformanden desuagtet “solgte” canadagåsejagten i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar, så var formålet at være løftestang for DOF’s salgsargument, at det ville give fuglene mere fred. Men vi fik af Raunkjær aldrig en forklaring på, hvordan det hang sammen, når vi i samtlige EF-Fuglebeskyttelsesområder på Fiskeriterritoriet kunne (og stadig kan) jage svømmeænder og de “grå gåsearter” indtil 15. januar og dykænder indtil 31. januar, men blot ikke canadagås.
Jægerne rasede. Otte jagtforeninger, heraf syv strandjagtforeninger i det tidligere Storstrøms Amt – landets største region for canadagåsejagt – bakkede derfor om en resolution, udformet af forfatteren af denne artikel med krav om, at Jægerforbundet ved jagttidsforhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet i 2006 arbejdede helhjertet for, at canadagåsen atter blev jagtbar i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar.
Både DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) og Skov- og Naturstyrelsen bakkede op, da sagen kom for i Vildtforvaltningsrådet i foråret 2006. Og med til den gode historie hører, at canadagåsen fik sin oprindelige jagttid i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar tilbage uden indvendinger fra DOF.
Men selv om jægerne har kunnet glæde sig over, at canadagåsen fra 2007 atter kan jages i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar, uagtet de grundet mild vinter i Syd- og Midtsverige ikke kom hertil i det antal, de ses i under strenge vintre, så er spørgsmålet i dag i høj grad, hvor længe glæden varer. Jagt i EF-Fuglebeskyttelsesområderne er atter skydeskive i den verserende udarbejdelse af Natura 2000-planer. Og hvem ved. Måske skal vi inden længe atter på barrikaderne – for endnu en gang – at sikre den frie jagt.
Tilføjelse:
Efter at vi havde informeret Skov- og Naturstyrelsen om ovenstående misser, fik vi mandag 18. februar pr. telefon information om, at fejlen var rettet. Styrelsen beklagede i øvrigt, den var opstået.
