Alder: 51 dage
Optimisme blandt danske bukkejægere
Ca. halvdelen af de danske bukkejægere forventer at skyde en buk den første uge. Det viser en undersøgelse foretaget blandt Netnatur.dk brugerne.
Af: Redaktionen
En af dansk naturs største succeshistorier i nyere tid er den nærmest eksplosive udvikling i råvildtbestanden. Hvert år nedlægges der over 100.000 stykker råvildt og ifølge Gyldendals Råvildt og råvildtjagt regner man med, at ca. 95 % af bukkene faktisk nedlægges under forårsjagten 16.maj-15.juli. Ca. 58 % af bukkene nedlægges i maj, godt 30% i juni mens kun 10% skydes i de første 15 dage af juli.
Omkring 42.000 jægere nedlægger hvert år råvildt, mens kun 2 % skyder mere end ti dyr årligt.
Men et er statistik, noget andet er forventninger. Og forventningerne til den kommende sæson er store, hvis man skal tro den lille undersøgelse foretaget blandt brugerne af Netnatur.dk
I nedenstående kan man se, hvordan brugerne af sitet forventer at opleve den kommende bukkejagtsæson.
Bemærk at kun 4,7% svarede, at de ikke forventer at skyde en buk i løbet af sæsonen 2008, mens 3,6% af dem, som deltog i undersøgelsen, oplyste, at de ikke driver bukkejagt.
Resultat:
Jeg forventer at skyde en buk den første morgen : 16.2%
Jeg forventer at skyde en buk den første dag : 8.3%
Jeg forventer at skyde en buk den første uge : 26.6%
Jeg forventer at skyde en buk i løbet af sæsonen(16.5-15.7) : 40.6%
Jeg forventer IKKE at skyde en buk i foråret 2008 : 4.7%
Jeg driver ikke bukkejagt: 3.6%
Fandt ingen læserkommentarer
Udfyld venligst følgende felt(er):
|